Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Annoncører dropper omstridt sekt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annoncører dropper omstridt sekt

Kommenter Hold mig opdateret

Danmarks største missionsselskab stopper øjeblikkeligt annoncering i blad fra sekten Evangelist for ikke at blive sat i bås med den

Hemmelige boligopkøb, dæmonuddrivelser og konflikt med andre borgere i landsbyen Gørløse i Nordsjælland får nu økonomiske konsekvenser for sekten Evangelist. Flere annoncører trækker kronerne væk fra bladet "Evangelist", mens andre vælger at fortsætte deres annoncering.

Det store folkekirkelige missionsselskab Danmission har gennem længere tid haft en kvartsides annonce i bladet "Evangelist". Men de annoncer stopper nu, fortæller generalsekretær Mogens Kjær, som ikke selv har været opmærksom på dem.

– Det er en fejl, og det er bestemt ikke annoncer, som vi ønsker, så dem stopper vi øjeblikkeligt. Vi beklager, at vi har annonceret i et blad fra en useriøs bevægelse, som vi ikke vil have noget med at gøre, og som vi ikke på nogen måde ønsker at blive associeret med, siger Mogens Kjær.

Også KRIS, Kristen Rådgivning for Incestofre og seksuelt misbrugte, vil ikke længere annoncere i bladet fra Evangelist, der udkommer fire gange om året i 4000 eksemplarer og har sektens leder, Christian Hedegaard, som ansvarshavende redaktør.

Annonce
– Jeg er bange for, at læserne får den opfattelse, at rådgivningen ligger på linje med Evangelist, siger terapeut og sygeplejerske Ketty Nissen.

En anden annoncør, som vil afbryde samarbejdet, er virksomheden Catering Engros, der blandt andet leverer fødevarer til Rigshospitalets centralkøkken. Administrerende direktør Annette Kreiner undrer sig over annoncerne.

– Det forstår jeg slet ikke, og jeg kan garantere, at vi standser de annoncer. Vi ønsker i hvert fald ikke at blive associeret med nogen som Evangelist, siger hun.

Gennem længere tid har rejsebureauet Unitas Rejser haft annoncer i bladet "Evangelist". Unitas Rejser er ejet af den folkekirkelige børne- og ungdomsorganisation KFUM og KFUK, men ifølge bureauchef Knud Erik Bjerre forhindrer det ikke annoncerne:

– Som rejsebureau forholder vi os neutrale, for vi har mange grupperinger, som handler hos os og beder om annoncer. Jeg mener ikke, at vi på den måde blåstempler hverken Evangelist eller andre, men vi skal nok have sagen op i bestyrelsen.

Det kirkelige forlag Scandinavia vil ifølge forlagsredaktør Peter Brandt imidlertid gerne fortsætte med annonceringen, og det samme vil Danmarks største ejendomsmæglerfirma, EDC Poul Erik Bech, som i denne tid har helsides annoncer i bladet.

– Baggrunden for vores annoncer er, at vi har haft et antal kunder med tilknytning til Evangelist, som vi har formidlet realkreditlån for, siger indehaveren, Poul Erik Bech.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra Evangelist.

kiil@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​