EU’s kristne værdigrundlag bør tydeliggøres

Europas historie er selvfølgelig præget af mange forskellige politiske, kulturelle og religiøse strømninger, og mange såkaldte kristne stater og statsledere har efter vore dages begreber stået for en aldeles ukristelig politik over for f.eks. jødiske og andre mindretal. Det ændrer dog intet ved den kendsgerning, at det er grundlæggende jødiske og kristne etiske normer, som er blevet stående som grundlaget for vore dages euro-pæisk retstradition med dens afgørende beskyttelse af det enkelte menneskes rettigheder over for statsmagten.

Jeg er derfor enig med chefredaktør Erik Bjerager, som i samme udgave af Kristeligt Dagblad argumenterer for, at der på en eller anden måde bør henvises til kristendommen i den næste EU-traktat. Også pensioneret overlæge, dr.med. Torben Deckert argumenterer i et indlæg i Kristeligt Dagblad den 7. november overbevisende herfor.

Spørgsmålet er derfor for mig at se ikke, om de »kristne værdier«, EU allerede reelt bygger på, bør nævnes eksplicit i den kommende EU-traktat, men hvordan de bør tydeliggøres. Det skal selvfølgelig gøres på en måde, som ikke kan opfattes som diskriminerende af andre trossamfund eller af konfessionsløse organisationer og borgere, hvilket f.eks. kan gøres ved i traktatens indledning (præambel) både mere generelt at henvise til religionernes betydning for udviklingen af den europæiske identitet og mere specifikt fremhæve den jødiske og kristne kulturarvs afgørende betydning for denne identitet.

En sådan henvisning vil ikke bare have symbolsk betydning, eftersom det fremgår af den ovenfor citerede artikel 6 i Amsterdam-traktaten, at de principper og rettigheder, der her henvises til, betragtes som generelle principper i fællesskabsretten. De har derfor i høj grad juridisk og praktisk betydning for lovgivningen og borgerne i EU.

Derfor bør en henvisning til disse værdier i traktatens indledning suppleres med en konkretisering i traktatens operative/juridiske del, f.eks. i form af indarbejdelse af den nuværende »Erklæring om kirkers og konfessionsløse organisationers status« (erklæring 11) i traktatens artikel 6: »Den Europæiske Union respekterer og anfægter ikke den status i henhold til national lovgivning, som kirker og religiøse sammenslutninger har i medlemsstaterne. Den Europæiske Union respekterer ligeledes filosofiske og konfessionsløse organisationers status«.

Søren Harslund,
medlem af KrF's internationale udvalg,
Sønderdalen 6,
Søborg