Vær de kristelige værdier bekendt

Niels Thomsen havde fredag 1. november på Kristeligt Dagblads debatside en opsats om EU og de kristelige værdier. Han efterlyste argumenter for at bakke paven op i hans forsøg på at få en henvisning til kristelige værdier ind i den nye europæiske grundtraktat.

Den eneste kristelige værdi, den tidligere rektor for Præstehøjskolen fandt det værd at nævne, var, at mennesket skulle fastholdes på sin skyld, sin selviskhed.

Det forekommer mig, at de kristne værdier i Europa ikke er udtømmende beskrevet med denne henvisning. Har 1500 års mission i Europa ikke haft andet at sige til europæerne? Har det slet ikke betydet noget for Europa, at samfundet for den kristne ikke kun manifesteres ved politiske magthaveres velmente bemægtigelsesforsøg af tilværelsen, men også af et dagligt samliv med andre, båret af en metafysisk indfaldsvinkel, der hævder, at verden er et mysterium, som vi kalder Guds skaberværk og derfor kræver agtelse?

Har det været uden betydning, at evangeliet hævder, at mennesket er vor broder og ikke bare en ensom størrelse opstået ved selektion og tilfældige genetiske variationer i verdensaltet? Har buddet om næstekærlighed og magtudøvelse som tjeneste bare været de frøkorn, der faldt på stengrund? Og har evangeliet om Guds miskundhed slet ikke bidraget til, at almindelige mænd og kvinder - til trods for deres viden om egen skyld og skrøbelighed - har haft mod til igen og igen at stille sig til disposition for næsten?

Den kristnes liv er ligesom andres liv bestemt af frygten for kaos og svigt, men også af forventningen om tilgivelse og himmerigets komme, forventninger, der manifesterer sig i årvågen tjeneste. Den kristne handler næppe bedre end humanisten, men han gør det i et lys, der kan gøre ham mere udholdende.