Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Vær de kristelige værdier bekendt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vær de kristelige værdier bekendt

Kommenter Hold mig opdateret

Frygten for, at kristelige værdier skulle blive til et politisk tyranni, er urealistisk i det moderne Europa

Niels Thomsen havde fredag 1. november på Kristeligt Dagblads debatside en opsats om EU og de kristelige værdier. Han efterlyste argumenter for at bakke paven op i hans forsøg på at få en henvisning til kristelige værdier ind i den nye europæiske grundtraktat.

Den eneste kristelige værdi, den tidligere rektor for Præstehøjskolen fandt det værd at nævne, var, at mennesket skulle fastholdes på sin skyld, sin selviskhed.

Det forekommer mig, at de kristne værdier i Europa ikke er udtømmende beskrevet med denne henvisning. Har 1500 års mission i Europa ikke haft andet at sige til europæerne? Har det slet ikke betydet noget for Europa, at samfundet for den kristne ikke kun manifesteres ved politiske magthaveres velmente bemægtigelsesforsøg af tilværelsen, men også af et dagligt samliv med andre, båret af en metafysisk indfaldsvinkel, der hævder, at verden er et mysterium, som vi kalder Guds skaberværk og derfor kræver agtelse?

Har det været uden betydning, at evangeliet hævder, at mennesket er vor broder og ikke bare en ensom størrelse opstået ved selektion og tilfældige genetiske variationer i verdensaltet? Har buddet om næstekærlighed og magtudøvelse som tjeneste bare været de frøkorn, der faldt på stengrund? Og har evangeliet om Guds miskundhed slet ikke bidraget til, at almindelige mænd og kvinder - til trods for deres viden om egen skyld og skrøbelighed - har haft mod til igen og igen at stille sig til disposition for næsten?

Annonce
Den kristnes liv er ligesom andres liv bestemt af frygten for kaos og svigt, men også af forventningen om tilgivelse og himmerigets komme, forventninger, der manifesterer sig i årvågen tjeneste. Den kristne handler næppe bedre end humanisten, men han gør det i et lys, der kan gøre ham mere udholdende.

Det er spørgsmålet, om vi ønsker den Europæiske Union et liv i frihed med menneskerettigheder og en religiøst bundet etik, eller om vi vil nøjes med frihed, menneskerettigheder og en etik, der udelukkende er pragmatisk og forudsætter, at livet er ens eget projekt.

Naturligvis skal der være plads til begge holdninger i et multikulturelt samfund. Men der kan ikke være noget odiøst i, at det massive kristne flertal i Europa markerer, hvilken holdning de ønsker skal være den bærende i deres liv med hinanden fremover.

Jeg vil da gerne - som paven og Kristeligt Dagblads chefredaktør - slå et slag for de kristelige værdier. Vi kan godt være dem bekendt. Den allergiske angst for at blande politik og religion sammen ved at nævne kristelige værdier i en grundtraktat har vi ikke kendt, da Grundloven sidst var til revision for 50 år siden. Hvorfor så stikke halen mellem benene nu, bare fordi det er EU?

Det er ikke forkert at have en holdning, men der skal være plads til andre. Frygten for, at kristelige værdier skulle blive til et politisk tyranni, som der er flere eksempler på i den europæiske historie, er urealistisk i dag, al den stund EU er forpligtet på et politisk demokrati.

Torsten Deckert,

pens. overlæge, dr.med.,

Charlottenlundvej 13, 1 tv.,

Hellerup
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​