Det har ført til heftig debat mellem Kenyas religiøse samfund, at arbejdsgruppen bag landets ny forfatning i deres udkast lægger op til at styrke de civile islamiske domstoles beføjelser.

Repræsentanter for den kristne kirke, hinduismen og de oprindelige afrikanske religioner har kritiseret forslaget, fordi de mener, at det vil favorisere islam.

De muslimske ledere peger derimod på, at de selvstændige islamiske domstole er en forudsætning for at have et retssystem, der tager højde for det muslimske mindretals særlige retsopfattelse.

- Hvis det er rigtigt, at udkastet til forfatning favoriserer kristendommen i en sådan grad, at andre religioner føler, at de har brug for særlig forfatningsmæssig beskyttelse, må vi hellere afvise hele forfatningen, hedder det i en udtalelse fra en gruppe evangeliske kirker.

Andre kirkeledere, særligt fra de større kirkesamfund, forsøger stadig at få parterne til at blive enige. De frygter, at spliden skal spænde ben for den ny forfatning, som alle demokratiske kræfter i Kenya nærer så store forhåbninger til.

Khadi på alle juridiske niveauer

- Det er en meget vanskelig diskussion, som vil kræve kompromiser fra alle sider. Men der er ingen af de religiøse ledere, der kan tåle, at den forfatning, de har kæmpet så hårdt for, lider skibbrud, siger pastor Mutava Musyini, talsmand for Det Nationale Kirkeråd, til det økumeniske nyhedsbureau ENI.

De islamiske domstole, der kaldes khadi-domstole (khadi betyder dommer på arabisk), afgør allerede i dag en række sager på det personretlige område, hvor alle involverede parter er muslimer. Det gælder sager om indgåelse af ægteskab, skilsmisser, arv og lignende. Derimod har khadi-domstolene ingen myndighed på det strafferetlige områder, som det kendes fra lande som Afghanistan, Nigeria og Iran.