Skal Gud med i EU?

Den tidligere formand for EU-kommissionen, Jacques Delors, der selv er troende katolik, var den første, der for alvor bragte religion på banen i EU-sammenhæng. I 1990 sagde han, at det europæiske samarbejde vil dø uden en sjæl og uden en spirituel dimension. Samarbejdet er mere end blot økonomi, og hvis det ikke anerkendes, vil det ikke lykkes, mente han.

Overvejelsen om Guds placering i Europa er helt aktuel, fordi der i denne tid foregår en hastig udvikling i EU. I mandags fremlagde formanden for Det Europæiske Konvent, den tidligere franske præsident Giscard d'Estaing, skelettet til den forfatning, grundtraktaten, som i et enkelt sprog skal formulere, hvad EU fremover skal være for en størrelse. Han mener, at forfatningen former fremtidens Europa og skal holde i mindst 50 år.

Foreløbig er der ingen reference til kirke eller kristendom i forfatningen. Derimod omhandler en paragraf de værdier, som er bærende for EU: »Menneskelig værdighed, menneskerettigheder, demokrati, tolerance, respekt for lovgivningen og internationale aftaler«.

Man kan af gode grunde ikke indføre en reference til kirke og kristendom i de juridiske paragraffer, fordi Den Europæiske Union ikke i sig selv er kristen eller på anden måde religiøs. Der skal ikke lægges op til præstestyre eller det, der ligner, for princippet om adskillelse af stat og religion er gennemsundt og skal fastholdes. Men det må ikke ske på bekostning af, at man mister blikket for, at de værdier, som forfatningen nævner, har en del af deres rødder i kristendommen. Ikke mindst Frankrig har gennemført en total adskillelse af stat og religion, som gør mange franskmænd blinde for det komplekse samspil, der er mellem kristendom og det omgivende samfund. Samtidig får også angsten for at forarge den muslimske befolkning i især Frankrig og Tyskland den franske pennefører på forfatningen til at tøve.

I går besøgte Giscard d'Estaing så paven i Vatikanet. Den katolske kirke passer på mange måder bedre til EU-systemet end de mange forskelligartede protestantiske kirker. Den katolske kirke er international og har fastholdt en langt bredere forståelse af Europa end de nationale protestantiske kirker, heriblandt den danske folkekirke. Samtidig ved Giscard d'Estaing, hvem han skal tale med.

Paven har utrætteligt argumenteret for, at en europæisk forfatning bør indeholde en henvisning til Europas kristne kulturarv og religionernes betydning. At undlade dette er ikke bare uretfærdigt, men vil være en fejl af historiske dimensioner, har paven sagt utallige gange.

Giscard d'Estaing har nu luftet den tanke, at man kunne indføre en reference til religionernes betydning i forordet, den såkaldte præambel, i forfatningen. Om han vil nævne kristendom specifikt er uklart. Men det bør ske. Al religion, kristendom inklusive, risikerer at blive lagt for had i kølvandet på terrorangrebet den 11. september, fordi den opfattelse breder sig, at religion er noget bras, som fører konflikter med sig. Den religionsforståelse vil kun blive forstærket, hvis kirke og kristendom marginaliseres totalt i en EU-forfatning. Kristendommen har spillet og spiller fortsat en afgørende rolle for det europæiske menneskesyn og de værdier, der præger europæisk kultur. Det må en union af europæiske lande turde stå ved.

bjerager@kristeligt-dagblad.dk

chefredaktør