Teologiske tanker fra P.G. Lindhardt

P.G. Lindhardt, dansk teolog (1910-1988):

»Du skal holde budene, siger Jesus, og lever du således i kærlighed til Gud og næsten at du deri glemmer dig selv, så er det det evige liv.«

»Der er forargeligt, at vi ikke kommer længere end til »i dag«, at det ikke bliver bedre med os eller for os efterhånden som de voksende år tynger os mod jorden, men at vi altid - og det er det eneste gudstjenesten vil - skal lære hvad vi i dag skal gøre.«

»Den kristne bøn er karakteristisk derved, at den er en bøn til Gud, faderen den almægtige, han, som er grænseløst god imod onde og utaknemmelige. Andet kan der ikke siges om den«.

»Religion kan man ikke rydde ud af folks sind, og at sætte evangeliet i stedet ville blot være at gøre det til en ny religion.«

»Folkekirken - dermed tænker man vel almindeligst på den noget rodede institution, som rummer det meste af det religiøse liv her i landet.«

»Religionen er et spejl, og et spejl viser kun, hvad der spejler sig der; derfor afslører religionen kun menneskets inderste drøm, og at den kun er en drøm«.

»Det er netop det dybe i Christendommen, at Christus baade er vor Forsoner og vor Dommer, ikke at en er vor Forsoner en anden vor Dommer, thi saa kom vi jo dog til doms, men at Forsoneren og Dommeren er den samme«.

»Du skal gå hjem til det liv du daglig prostituerer og finde dig opbygget ved tanken på at overfor Gud har du altid uret; og det er det glædeligste der er til, for det betyder at nu må du leve på syndernes forladelse, og nu har du Guds nåde at synde på, og deraf skal der springe glæde, ja munterhed, så du ubekymret tager vare på dit kald og gør det med alt hvad du råder over af lyst og mod og evne.«

»Det er sårende at være henvist til nåden alene, men ikke til at bære at min næste, måske den næste som er min fjende, i den henseende er stillet ganske som jeg.«

»Troen søger ikke vished, den retter aldrig sin søgen udad, men vender ordets brod mod sig selv: Gør du det? Troen overvejer ikke, om dette ord har tilstrækkelig solid overlevering bag sig til, at den kan indlade sig på det risikable foretagne at opgive sig selv og elske sin næste, den hører blot ordet og falder end ikke på, at kunne angå nogen anden end den selv.«

I foredraget »Ægteskab og Moral« fra 1950:
»Det er jo en kendt sag, at skilsmisser så godt som ikke forekommer på landet. ... Det hænger jo ikke sammen med, at bønderne står højere i ægteskabelig moral, men med, at på landet er ægteskabet endnu en solid social institution. Om landbrugets fremadskridende mekanisering vil føre til en lignende løshed, som i sin tid de større herregårdsbrug var berømt for, vil jo vise sig, men foreløbig synes bondeægteskabet ganske anderledes hegnet af jord og dyr og dagligt fælleskab end byægteskabet.«

»Det levende ord kendes ikke på, hvor livligt det forkyndes eller hvor meget »liv« det sætter igang. Det kendes kun på det liv, det forkynder«.