Når døden holder fest

BØGER UDEFRA: Den amerikanske Halloween er en patchwork-højtid, en slags kulturel Frankenstein, der er syet sammen fornylig af en masse traditioner, der alle er forenet i den amerikanske smeltedigel, skriver den amerikanske forfatter David J.

I skrivende stund - i begyndelsen af oktober - er New York allerede ved at være i Halloween-stemning. Halloween-pynt og kort kan købes overalt, og forretningernes vinduer er allerede dekoreret med mumier, skeletter, draculaer og orange græskar. Takket være butikkerne er Halloween også ved at vinde indpas i Danmark. Men hvor kommer fænomenet Halloween fra?

Det forklarer den amerikanske forfatter David J. Skal i bogen »Death Makes a Holiday: A Cultural History of Halloween«. Skal bruger historiske kilder, folklore og moderne legender til at undersøge, hvordan Halloween har udviklet sig fra en obskur fest til årets næststørste sæsonsalg i USA (det største er naturligvis julen).

Den amerikanske Halloween er »en patchwork-højtid, en slags kulturel Frankenstein, der er syet sammen for nylig af en masse traditioner, der alle er forenet i den amerikanske smeltedigel«, skriver Skal. Halloweens historie er uklar og uoverskuelig, men nogle brikker til puslespillet får Skal dog lagt. Selve ordet stammer fra det engelske »hallowen« (hellig) og »evening« (aften). Halloween har sine rødder i den keltiske høstfest Samhain, der voksede sammen med den romerske høstfest for Pomona, frugthavernes gudinde. Samhain var den eneste aften om året, hvor man kunne komme i kontakt med det overnaturlige og se ind i fremtiden. I det niende århundrede lagde pave Gregor IV alle-helgensdag på denne dato.

I den kristne tradition blev allehelgensaften den aften, hvor de dødes sjæle kunne forlade skærsilden og helvede og blande sig med de levende. I England ansås Halloween for begyndelsen til julen og blev fejret med maskerader. I Irland var Halloween en anledning for de unge til at lave løjer, der nærmest havde karakter af mildt hærværk. Det var irske indvandrere, der tog Halloween med til USA i 1840'erne. Her mødte den de elementer, der gjorde den til den moderne Halloween: de amerikanske, orange græskar, der kan udhules og udstyres med lys, puritanernes tro på djævelen og hekse, tyske Walpurgis Nacht-traditioner og franske karnevalstraditioner. I 1930'erne blev det almindeligt, at børn gik udklædte fra hus til hus og tiggede slik.

Det var først i 1978, at Hollywood gjorde Hallo-ween til den skræk-og-rædsel-fest, den er i dag, med John Carpenters berømte »Halloween« med den ansigtsløse morder Michael Myers. Carpenters film har fået utallige efterfølgere og efterligninger.

Der har altid været et element af vold og gru i Halloween. I 1970 opstod der det rygte, at sindssyge mennesker puttede gift i det slik, de gav de udklædte børn, der gik fra dør til dør. Rygtet var formentlig kun en legende, men det blev til virkelighed i 1974, da Ronald Clark O'Bryan i Houston forgiftede sin egen søn på Hallo-ween for at få udbetalt den otte-åriges livsforsikring. Siden da har børns vandring fra hus til hus på Halloween været omgærdet af mange sikkerhedsforanstaltninger.

»Halloween er en højtid, der ikke vil følge nogen regler«, konkluderer Skal. »Uforudsigelig og skamløs forbliver Halloween også stædigt uofficiel og i undergrunden, og det kan være nøglen til at forstå den tumult, der med jævne mellemrum opstår i dens navn.«

Sidst er Halloween blevet »overtaget« af den amerikanske højrefløj, der har ændret traditionen med »haunted houses«, som talrige amerikanere besøger for at blive skræmt fra vid og sans, til såkaldte »hell houses«, der viser, hvordan der skulle se ud i et helvede befolket af homoseksuelle, aids-ofre, spritbilister og abortlæger.

Der omsættes i år for mellem fire og seks milliarder dollar på Halloween. Takket være sin stærke kommercialisering har den amerikanske Halloween altid har haft svært ved at forholde sig til døden som en realitet. Skal sammenligner den amerikanske Halloween med den mexicanske højtid »D'as de los Muertos« (de dødes dage) den 1. og 2. november, hvor man ikke har den samme distance til døden. Her både fester man og mindes afdøde familiemedlemmer. »Den amerikanske forbrugerkultur har udskiftet sit memento mori med mordmysterier, skrækfilm og Halloween, hvor døden hersker, men ingen nogensinde skal sørge«, skriver Skal.

Han afslutter dog sin bog med et kapitel om Halloween i USA i 2001, få uger efter terrorangrebene på New York og Washington. Den berømte Greenwich Village Halloween Parade i New York, der er kendt for sine provokerende optrin med homoseksuelle undertoner, overvejede helt at aflyse, men valgte i stedet at indlede paraden med en gigantisk Fugl Fønix fulgt af et orkester, der spillede gospelmusik. Måske genfandt Halloween sidste år nogle af sine glemte, spirituelle rødder, slutter Skal.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

David J. Skal: Death Makes a Holiday: A Cultural History of Halloween. New York, Bloomsbury, 2002. 25.95 dollar.