Skole på kant med loven med religionsfag

Michael Strand henviser desuden til Københavns Kommunes styrelsesvedtægt, som siger, at undervisningen på kommunens skoler skal afspejle den kultur, som findes omkring skolen. Derfor indretter skolen sig efter de mange elever med ikke-kristen baggrund.

- Men 60 procent af vores elever er danskere, som kommer fra kristne familier eller i hvert fald har kristendommen som den religion, der ligger dem nærmest. Vi har ingen intentioner om at tage kristendommen ud af faget, men ser der tværtimod som en fornem opgave for skolen at videregive den kultur, kristendommen er en del af, siger Michael Strand.

Formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, vurderer, at kommuner og skolebestyrelser har så stor frihed til at at fastsætte læseplaner, at Aalholm Skoles læseplan er på den rigtige side af loven. Men han er alligevel betænkelig.

- Risikoen ved formuleringerne på Aalholm Skole er, at man kan undervise i faget helt uden at inddrage kristendommen. Men i så fald opfylder man ikke loven. Derfor står og falder det hele med, hvad der faktisk foregår i timerne, siger John Rydahl.

Kristeligt Folkepartis formand, Jann Sjursen, mener ikke, det er et rent kommunalt anliggende, hvad der foregår i kristendomstimerne. Derfor vil han nu tage sagen op over for undervisningsminister Ulla Tørnæs (V).

- Ifølge loven er det kun på de ældste klassetrin, der skal undervises i andre religioner. Derfor er det falsk varebetegnelse at erstatte »kristendom« med »religion« på skemaet eller i læseplanen. Som loven ser ud, har jeg svært ved at se, at Aalholm Skoles læseplan lever op til lovens krav. Derfor vil jeg nu spørge ministeren om hendes mening. Og hvis hun mener, Aalholm Skole overholder loven, åbner det en ny diskussion om, hvordan vi så skal forstå loven, siger Jann Sjursen.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Læs leder på www.kristeligt-dagblad.dk