Radikale i religiøs debat om sharia

Sherin Khankan kan ikke ignorere yderligtgående muslimers sharia-opfattelse, mener radikalt hovedbestyrelsesmedlem

Et er virkeligheden, noget helt andet er folks opfattelse af virkeligheden.

Det er meldingen fra det radikale hovedbestyrelsesmedlem, Bjarke Larsen, til folketingskandidat Sherin Khankan, som forleden på de radikales landsmøde afviste at støtte en resolution mod den islamiske sharia-lovgivning.

For selv om Sherin Khankan har ret i, at begrebet sharia i sin oprindelige betydning ikke er ensbetydende med dødsstraf, stening og andre barbariske straffe, kan det ikke ignoreres, at både muslimer og ikke-muslimer i dag bruger begrebet i den forstand, mener Bjarke Larsen, som selv var med til at fremsætte resolutionen.

- Det er ordkløveri, men selv om Sherin Khankan har ret i sin teologiske pointe om, at sharia oprindeligt skal forstås som en vej til Gud, har det ikke meget at gøre med den politiske virkelighed. I dag er sharia-love blevet ensbetydende med religiøst baserede love med barbariske straffe, og det skyldes i høj grad yderligtgående muslimers brug af ordet. Det kan vi ikke se bort fra, uanset hvor uretfærdigt det kan virke, siger Bjarke Larsen, som opfordrer Sherin Khankan til at beklage den skade, diskussionen har forårsaget.

Bjarke Larsen mener dog ikke, at diskussionen skal koste Khankan hendes folketingskandidatur, som det skete for Mona Sheikh for halvandet år siden.

- Jeg mener, at man har overreageret og er faret for hårdt frem. Jeg er ikke i tvivl om, at Sherin Khankan fuldt ud bekender sig til demokratiet og menneskerettighederne. Det har hun vist som formand for Kritiske Muslimer og i Det Radikale Venstre. Men det virker som om, at hendes teologiske viden og religiøse overbevisning får hende til at overse den aktuelle politiske virkelighed, siger Bjarke Larsen, som uddyber sit synspunkt i et indlæg i avisen i dag.

Sherin Khankan understreger, at hun fuldt ud støtter indholdet i resolutionen, hvor der tages afstand fra religiøs lovgivning, stening og dødsstraf. Men overskriften, »Nej til sharia-lovgivning«, er et problem, mener hun.

- Fordi fanatiske fundamentalister bryder menneskerettighederne under dække af sharia-begrebet, skal vi ikke hoppe med på deres fortolkning. Vi skal ikke gøre dødsstraf og stening til et spørgsmål om en bestemt religion. Det siger jeg ikke, fordi jeg er muslim, men fordi vi skal sige fra over for alle former for dødsstraf, hvad enten det begås af muslimer eller amerikanere, siger Sherin Khankan, som desuden mener, at overskriften på resolutionen indirekte siger »Nej til muslimer«.

- Sharia-begrebet omfatter også bøn, faste og de andre af islams såkaldte fem søjler. Hvis man siger nej til sharia, siger man også nej til moderne, verdslige muslimer, som praktiserer deres religion uden dermed at støtte yderligtgående fanatikere. Vi skal ikke gøre alle muslimer til ofre for fanatikernes definition af sharia, siger Sherin Khankan, som understreger, at hendes modstand primært er politisk, ikke religiøs.

- Overskriften på resolutionen bør tage udgangspunkt i respekten for menneskerettighederne, ikke i en yderligtgående forestilling om, at islam og sharia indeholder barbariske elementer. Det er ikke ordkløveri, men en principiel sag, siger Sherin Khankan.

Det var ikke i går muligt at få en kommentar fra den radikale leder, Marianne Jelved, som i Berlingske Tidende udtrykker, at Sherin Khankan har et problem som folketingskandidat, hvis hun ikke generelt tager afstand fra sharia.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

Debat side 9