Venner er ikke, hvad de har været

– Man kan blandt andet se det ved fremkomsten af "venskabsfamilier", som har overtaget mange af familiens og ægteskabets roller. Der er ofte en gruppe af venner, man fejrer højtid med og rejser på ferie med, og det er jo helt naturligt, for alle har brug for nogen af dele livet med.

Men også venskabets form har ændret sig. Særligt hos mændene, der i stigende grad forlanger intimitet fremfor blot aktivitet. Venskabet er dermed ikke alene blevet mere feminint, men også mere lig den samværsform, man dyrkede i antikken og romantikken, forklarer Niels Ulrik Sørensen.

– Særligt hos unge betyder det, at de involverer sig i æstetiske fællesskaber, hvor man samles om en fælles interesse, fordi man føler, at det udvikler én. Følelsen af samhørighed er blevet enormt vigtig. Måske fordi venskaberne netop varer kortere end tidligere.

At venskaberne har ændret både længde og form, er dog ikke nødvendigvis noget problem, mener sociolog Casper Høeg, der blandt andet forsker i venskabets udvikling. Den etiske binding i forhold til at vejlede hinanden og stå sammen uanset hvad gennem livet, er måske nok blevet svagere, men så har vi lært at bruge venskabet anderledes. Eksempelvis ved at lave kontrakter med hinanden.

– Et venskab kan i dag godt alene bestå af, at man eksempelvis spiller fodbold sammen hver onsdag. Så længe man er enige om, at venskabet ikke rækker længere end til det specifikke fællesskab. Eller hvis man har arbejdet sammen i et år, kan venskabet godt stoppe fra den ene dag til den anden, den dag man skifter job. På den måde er moderne venskaber blevet langt mere fleksible og kan også rumme langt større forskelligheder i holdninger og værdier end tidligere, siger han.

Den udvikling ser ungdomsforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet, lektor Ulla Højmark, også. For det, man mødes om, der skaber venskaber, går ofte på tværs af politiske, sociale og andre skillelinier – modsat eksempelvis 1960'erne og 1970'erne fællesskaber. Det har gjort de unge mere tolerante og venskabet mere nuanceret, mener hun.

– Unge definerer i høj grad sig selv i forhold til, hvem de er sammen med. Derfor er der i dag meget stor status i at have mange og meget forskellige venner, så man viser, at man er i udvikling. Men også for at man faktisk kan udvikle sig, for et moderne venskab består først og fremmest i, at man føler, at man får noget ud af at være sammen. Selskabet alene er ikke nok.

henriksen@kristeligt-dagblad.dkFakta

Venskaber i tal

**27 procent af den norske befolkning svarede i 1980, at de ikke havde en fortrolig ven. I 1999 var tallet faldet til 16 procent. Særligt ældre mænd melder om få venskaber.

En helt ny amerikansk undersøgelser viser, at amerikanerne i dag gennemsnitligt har to fortrolige venner mod 3,5 for 20 år siden.

**En undersøgelse fra analysebureauet Epinion foretaget for Kristeligt Dagblad her i sommer viste, at halvdelen af unge mellem 18 og 34 år mener, at venskaber og bekendte er meget vigtigt for deres liv. Blandt midaldrene og ældre havde kun hver tredje den holdning.