For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Holocaust-benægtere anklages for internet-tyveri til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holocaust-benægtere anklages for internet-tyveri

Annonce flexblock
flexblock
Annonce flexblock
flexblock

Undervisningsside på internet om holocaust efterlignes bevidst af dansk gruppe, som benægter, at Auschwitz var en udryddelseslejr

En gruppe kaldet Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning har udarbejdet en ny internet-side med tekster af holocaustbenægtere. Såvel sidens internetadresse som dens grafiske design ligner Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudiers (DCHF) undervisningsside så meget, at DCHF´s direktør, Uffe Østergård, betegner det som »tyveri«.

- Jeg synes, det er meget groft. Det er tydeligt, at de har neglet designet på vores undervisningsside, siger Uffe Østergård.

DCHF´s undervisningsside hedder www.holocaust-uddannelse.dk. På åbningssiden er seks sort-hvide billeder, oplysninger om at siden henvender sig til elever på ungdomsuddannelserne og studerende, samt henvisninger til emner, litteratur, statistik mm.

Kan vildlede

Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning har kaldt sin side
www.holocaustuddannelse.dk. Også den har seks sort-hvide billeder øverst og en tekst, der oplyser, at siden henvender sig til studerende på ungdomsuddannelserne. Dertil kommer, at farver og øvrige grafiske elementer er stort set identiske med DCHF´s side. Derfor frygter Uffe Østergård, at gymnasieelever kan blive vildledt og forveksle de to sider med hinanden.

Annonce
- Jeg går ud fra, at den side er udarbejdet af holocaustbenægtere, og jeg tror, at de efterligner vores hjemmeside i et forsøg på at skaffe sig legitimitet. Jeg er bange for, at det kan virke på ubefæstede sjæle, siger Uffe Østergård.

Dr.phil. Christian Lindtner tilhører Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning. Han afviser, at hjemmesiden skulle være et tyveri.

- Min datter har to cykler, der ligner hinanden til forveksling. Det betyder vel ikke nødvendigvis, at designet af den ene er stjålet fra den anden, argumenterer Christian Lindtner, som er overbevist om, at Auschwitz ikke var en udryddelseslejr, hvor jøder blev dræbt i gaskamre, men blot en arbejdslejr.

På indholdsplanet er der således en stor forskel mellem, hvad de to hjemmesider står for, idet DCHF´s undervisningsside, der har lektor i historie ved Københavns Universitet Karl Christian Lammers som faglig konsulent, oplyser, at en million jøder blev dræbt i Auschwitz.

- Mens Uffe Østergårds Center forholder sig meget overfladisk til emnet holocaust, går vi kildekritisk til værks, erklærer Christian Lindtner, som ikke selv har været med til at designe hjemmesiden. Et andet medlem af Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning, som ikke vil have sit navn nævnt, tilføjer, at selskabet »ikke har taget andet end nogle streger og en farve« fra DCHF´s hjemmeside.

- Det kommer ikke på tale, at dét skulle være et brud på ophavsretten, i hvert fald ikke i juridisk forstand, siger han.

Uffe Østergård erkender, at det kan være svært at bevise rent juridisk, at der er tale om et tyveri.

- Men jeg vil forsøge at gribe ind imod hjemmesiden og er i færd med at undersøge juraen på området. Men Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier har ikke budget til at føre en større retssag om det, siger han.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det en god idé at opføre en moské tæt på Ground Zero i New York?
 
flexblock

Få adgang til alle artikler

Køb et netabonnement

* 1 dag 25 kroner
* 1 mnd 175 kroner
* 1 år 999 kroner

Alle priser er inkl. arkiv-artikler.
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock