Forkæmper for de grønlandske børn

Psykolog Kirsten Ørgaard kom til Grønland med samme indstilling som så mange andre danskere. En gammel drøm om eventyr i den allernordligste del af rigsfællesskabet skulle leves ud, og efter to år skulle hun atter hjem til Aalborg.

Det er imidlertid 14 år siden, og Kirsten Ørgaard er stadig i Grønland. I går modtog hun Red Barnets børnerettighedspris på 30.000 kroner for sit store engagement for at skabe bedre forhold for Grønlands børn. I marts udmøntede det sig i åbningen af værestedet Mælkebøtten, som hun er forstander for. Her kan Nuuks børn søge tilflugt, når de voksne drikker, slås eller bare er ligeglade. Før vandrede de rundt i gaderne og var på mange måder lette ofre for voksne, der ikke ville dem det godt. Nu har de fået en sikker base, hvor de kan lege, få noget at spise og en seng at sove i, og hver weekend er der en del børn, der bruger den mulighed. For nylig har man besluttet at udvide åbningstiden til også at omfatte hverdagsnætterne – det er der nemlig behov for.

De fleste er dog enige om, at Mælkebøtten ikke var kommet op at stå uden den 49-årige danskers indsats. Hun er drevet af social indignation tilsat en forskningsmæssig tilgang. Hun ser ikke kun problemerne, men søger også svar på, hvorfor de er opstået, og hvordan de løses – også i det lange perspektiv. Det betyder, at hun er en ivrig deltager i debatten om de vilkår, som nogle grønlandske børn må leve under, og det koster indimellem øretæver, når hun kritiserer hjemmestyret for at svigte. Men det fører også til resultater, når hun påpeger, at der mangeler statistik og opfølgning, og embedsmænd og politikere, der tror, at de kan nøjes med pæne skåltaler, bliver fastholdt. Kommer der ikke handling bag ordene, rejser Kirsten Ørgaard debatten igen.