Morten Rasmussen |
29. august 2002
Bogstavfundamentalisterne reducerer islam til en statisk størrelse, mener Sherin Khankan, formand for Kritiske Muslimer, som vil adskille politik og religion
Med sit ønske om at adskille religion og politik er Forum for Kritiske Muslimer kommet i dobbelt kryds-ild. På den ene side står dele af det muslimske miljø, der mener, at foreningen udvander islam som en etisk balance mellem det private og offentlige rum. Og på den anden side står en gruppe islamkritikere, som ikke er overbeviste om, at foreningen fuldt ud vil bekende sig til de demokratiske værdier, hvis det strider imod islam.
Kritiske Muslimers tanker om en adskillelse af religion og politik er særligt aktuelle i disse dage. Tariq Ramadan, schweizisk professor i filosofi og islamologi, er i Danmark for at diskutere sin bog »At være europæisk muslim«. Bogen betegnes blandt både muslimer og ikke-muslimer som det hidtil bedste bud på en reformation af islam i Europa, blandt andet fordi Tariq Ramadan ikke støtter sig til tusindårige mellemøstlige koranfortolkninger, men til moderne europæiske fortolkninger.
Det samme gør Kritiske Muslimer med sit klare ønske om at adskille religion og politik. Kristeligt Dagblad har mødt foreningens formand, Sherin Khankan, til en diskussion om, hvorvidt foreningens mål overhovedet er realistisk.
Er der stadig tale om islam, hvis man adskiller religion og politik?
- Man skal spørge sig selv, om Gud har ønsket et teokratisk styret samfund. Vi lever i en mangfoldig verden med muslimer, kristne og jøder, så det vil ikke give nogen mening, hvis en bestemt religion dikterer politikken. Det vil reducere andre troende eller ateister til andenrangsborgere. Jeg anfægter ikke ideen om, at der skal være et samspil mellem religion og politik. Religion skal indgå i den politiske proces på lige fod med andre former for viden. Det afgørende er, at den ikke har særstatus i den forstand, at den tager monopol på politikken, siger Sherin Khankan, som selv er politisk aktiv i Det Radikale Venstre.
Er det ikke en selvmodsigelse som troende muslim at sige, at islam ikke skal have særstatus? Betyder det ikke, at alt er lige godt og i sidste ende ligegyldigt?
- Jeg siger ikke, at alt er lige godt. Men der er forskellige veje til samme sandhed, og det er de forskellige religioner udtryk for. Vores fortolkninger er i modsætning til Guds åbenbarede ord ikke uforanderlige eller ufejlbarlige. Og når man erkender, at vores fortolkning kun er et blandt mange forsøg på at nærme sig Gud og kun en tilnærmelse til sandheden, hæver man sig også over diskussionen om hvem, der er mere sand end andre. Som troende er det væsentligt for mig at respektere mine medmennesker. Det betyder ikke, at Kritiske Muslimer udvander islam, som vi ofte kritiseres for. Hvis du er stærk i din tro, har du styrke til at rumme andre og behøver ikke definere dig selv i modsætning til andre, siger Sherin Khankan, som er snarlig cand.mag. i religionssociologi.
Bør man ikke som fundamentalistisk muslim afholde sig fra egne fortolkninger af Koranen og i stedet holde sig til fundamentet?
- Du kan ikke forholde dig til ordet uden fortolkning. Jeg mener, at Koranen direkte lægger op til fortolkning. Der står, at både mænd og kvinder livet igennem skal søge viden. Hvis du bare beder, faster og læser Koranen blindt uden at forholde dig rationelt til budskabet, er det intet værd. Det er desuden en fejl at tro, at koranfortolkning er opstået i mødet mellem Europa og islam. Muslimer har altid forholdt sig til Koranen og fortolket den ind i den tid, de lever i. Fortolkning og kritik skaber udvikling. Jeg mener tværtimod, at bogstavfundamentalisterne reducerer islam til en statisk størrelse, når de ikke forholder sig aktivt til den tid, de lever i. Det skræmmer mig, når en dansk imam siger, at stening kan virke forfærdeligt, men at han som rettroende muslim må holde sig til Guds ord. Dels tager han patent på at være rettroende, dels fravælger han sin humanistiske indstilling. Dermed skaber han en kløft mellem fornuft og tro, siger Sherin Khankan.
Men hvis man tror på en højere mening med islam, må man vel også tage det med, man ikke bryder sig om?
- Stening omtales kun i Moseloven, ikke i Koranen, som derimod taler om hundrede piskeslag som straf for utroskab. Så kan man spørge, om det er så meget bedre. Men jeg tolker det som et billede på, at utroskab er forkert. Kun Gud kan i sidste instans bestemme, om den tolkning er korrekt. Man skal huske, at nogle af Koranens vers er universelle, mens andre er specifikke og er knyttet til en bestemt begivenhed på et bestemt tidspunkt. Der står eksempelvis i et vers, at du ikke må tage kristne som dine venner. Men jeg tolker det som om, at det vers er åbenbaret under en konflikt mellem muslimer og kristne. Utallige andre vers betoner netop venskabet mellem muslimer, kristne og jøder.
Er der ikke grænser for, hvor bredt Koranen kan fortolkes?
- Vi oplever en bevægelse, hvor stadig flere forholder sig individuelt og aktivt til Koranen. Jeg tror, at det vil føre til en intensivering af troen, fordi man forholder sig aktivt til at være muslim i Danmark i 2002. Men for mig er der bestemt grænser for fortolkning. At være troende muslim indebærer, at man ser Koranen som Guds åbenbarede ord, men i sidste ende er det kun Gud, som kan definere grænserne for fortolkning, siger Sherin Khankan.
Forum for Kritiske Muslimer blev stiftet for godt et år siden og har i dag 121 medlemmer.
rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad