Gud var der hele tiden

Som almindeligt folkekirkemedlem var det først og fremmest den historiske tradition ved pilgrimsvandringen, der tiltalte ham. Fascinationen ved at følge i fodsporet af de mange pilgrimme, der havde gået vejen i århundreder før ham. De første tre måneder gik han alene, og turen blev for Steen Vedby Nielsen i høj grad også en rejse ind i sit eget indre og – udtrykt religiøst – en rejse til Gud.

– For mig er vandringen blevet en erkendelses- og renselsesproces. Det har været benhårdt ind imellem, både fysisk og ikke mindst psykisk, for alt, hvad du har haft af gode og dårlige oplevelser i dit liv, kommer op og bliver vendt, når man går alene, som i et spejl af livet. Jeg synes, turen har givet mig en indre ro, som jeg ikke havde før, og har gjort mig mere lyttende. Man kan måske sige, at jeg gik ud for at finde Gud, men det jeg fandt ud af var jo, at Gud havde været der hele tiden – også i den svære tid hvor jeg hverken kunne høre eller mærke ham.

Steen Vedby Nielsen er fra Nykøbing Falster, men henvendte sig til Viborg Pilgrimscentrum for at få lagt en kirkelig ramme omkring sin vandring ned gennem Europa. Viborg Pilgrimscentrum blev etableret af en privat forening af pilgrims-entusiaster i 2004 med det formål at skabe et ressourcecenter for danske og udenlandske pilgrimme. Viborg ligger ved Hærvejen, som fra gammel tid også har været pilgrimmenes vandringsvej, når de skulle sydpå til Santiago de Compostela, Rom eller Jerusalem eller nordpå til Nidaros i Norge og Vadstena i Sverige.

Interessen for pilgrimsvandringer har været støt stigende blandt danskere de seneste år, og folkekirken har nu også fået sin første – ulønnede – pilgrimspræst, Elisabeth Lidell. Hun ser pilgrimsbevægelsen som begyndelsen på en ny vækkelse i folkekirken. Andre er mere kritiske. Sognepræst Jens Kvist, Åbenrå, advarer imod, hvad han kalder for "pilgrimsføleri".

– For mig virker det utroligt selvoptaget. Folk snakker hele tiden om deres egne oplevelser og om at få fred med sig selv, og det er jo ikke det, jeg mener evangeliet er til for. Det er derimod en urovækkende forkyndelse af, at jeg er en synder, og har brug for mine synders forladelse. Og vi skal ikke rende rundt og lede efter Gud, for kristendommen handler tværtimod om, at Gud har fundet os.

Sognepræst Jørgen Kjærgaard, Vestervig-Agger, advarer vor tids moderne folkekirkelige pilgrimme imod at "gøre sig selv interessante i Vorherres øjne".

– Det er et skråplan, fordi man derved kommer til at gå i retning af det katolske ved at gøre nogle særlige gerninger særligt fortjenstfulde rent kristeligt.

Pilgrimscentrum i Viborg arbejder i øjeblikket på at få nedsat en gruppe af præster, som skal udarbejde en pilgrims-liturgi og teologisk gennemtænkning af pilgrims-ideen på luthersk grund. Det er der også brug for, mener domprovst Arndt Jessen Hansen, Viborg, som er i bestyrelsen for Pilgrimscentrum.

– I stedet for at være afvisende, mener jeg, at kirken må være åben over for, at der her er nogle mennesker, som gerne vil have Guds ord ind over deres liv på denne måde. I den moderne form, som pilgrimsvandringen er taget op i dag, er der først og fremmest noget terapeutisk i det. Det er mennesker, der arbejder med deres liv, og den vandring gør noget ved dem. I den nye pilgrimsbevægelse befinder vi os endnu i en startfase, og det vil være fint at prøve at få tænkt tingene teologisk igennem. Så er det da muligt, at vi skal revidere hen ad vejen.

steens@kristeligt-dagblad.dk