Koranen og Gummi-Tarzan

- Netop nu har vi kun 11 elever. Tallet bærer desværre præg af, at mange skifter skole flere gange. Tidligere havde vi en del somaliske elever, men for nylig blev der oprettet en ny somalisk friskole her på Nørrebro, og derfor har mange forældre flyttet deres børn, forklarer Karen Grimstrup.

Høje ambitioner

Hun understreger, at Samid Skole ikke er en typisk indvandrerskole, men en institution, hvor børnene typisk går nogle år, inden de bliver udsluset til folkeskolen. Nogle gange fungerer Samid Skole dog også som opsamlingssted for elever fra andre indvandrerskoler.

- De arabiske skoler har en del elever med særlige behov. Men ofte vil forældrene ikke anerkende, at der er et socialt eller fagligt problem, fordi det bringer skam over familien. Derfor vælger de ofte at flytte deres børn til en anden skole, hvis det bliver kendt, at der er et problem. Når de så er flyttet fra skole til skole i nogle år, ender nogle af dem her, siger Karen Grimstrup.

Hun forklarer, at indvandrerforældre som regel er meget usikre på, hvilken skole de skal vælge. Samtidig har de meget høje am- bitioner på børnenes veg- ne:

- De fleste ønsker, deres børn bliver gode til både arabisk og dansk. De fokuserer ekstremt meget på lærdom, og ofte må jeg forklare, at en skole også skal opbygge selvstændighed hos børnene.

Karen Grimstrup understreger, at selv om Samid Skole har religionsundervisning, hvor oplæsning af Koranen er et af elementerne, er det ingen muslimsk skole. Forældrene får tydeligt at vide, at dette er en moderne skole:

- Vi føler selv, at vi værner om de værdier, som kendetegner en god skole her i landet, samtidig med at vi respekterer den kultur, eleverne kommer fra.

Vidt forskellige børn

Med hensyn til fag og metoder forsøger Samid Skole at lægge sig tæt op ad folkeskolen, bortset fra når der er arabisk og koranlæsning på skemaet.

De 11 elever kommer fra otte forskellige lande, spænder meget vidt i alder og har vidt forskellige forudsætninger. På Samid Skole er de delt i tre hold: børnehaveklasse, 2.-4. klasse og 5.-9. klasse.

Nogle er kommet hertil som halvstore flygtningebørn med traumatiske oplevelser og manglende skolegang bag sig. Andre har fulgt et almindeligt skoleforløb og er lige så velfungerende som gennemsnittet af skolebørn. Det er langtfra alle børnene, som kommer med et økonomisk tilskud i ryggen på grund af sociale problemer, men en del har svært ved at magte de danske skolefag.

- Vi er kendt som en skole, der kan hjælpe børn, som har ekstra behov. Mange af børnene er kvikke, men har haft svært ved at indfri kravene på andre skoler, fortæller Karen Grimstrup.

Inde i klasseværelset mellem Ibrahim og Sandi, sidder 12-årige Gezim, som går i 6. klasse. Da han for få år siden kom på skolen, kunne han slet ikke læse. Nu bevæger pegefinger og øjne sig sikkert hen over siderne i »Gummi-Tarzan«.

- Det er meget godt at kunne læse, konstaterer han i en pause fra læsningen af Ole Lund Kirkegaards klassiske børnebog om drengen, der trods dårlige odds og kammeraternes drilleri pludselig kunne en masse.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Indvandrerskoler

Samid Skole på Nørrebro i København er en af de i alt 19 danske friskoler med tilsammen omkring 2800 elever, som specifikt henvender sig til børn med indvandrerbaggrund. Skolerne er organiseret i Dansk Friskoleforening.

Tema

Frie Grundskoler

For 150 år siden fik Danmark sin første friskole. I den anledning har Kristeligt Dagblad besøgt fem forskellige frie grundskoler for at beskrive, hvordan skolernes hverdag ser ud her op til starten på skoleåret 2002/2003. De tidligere artikler i serien blev bragt den 24., 26. og 30. juli samt 1. august.