Den store udfordring for folkekirken er, at der er et gab mellem befolkningens tro og folkekirkens forkyndelse
Samfundet er i hastig udvikling, og udviklingen accelererer, vurderer Johan Peter Paludan, der i mere end 25 år har beskæftiget sig med fremtidsforskning. Men et sted i samfundet er alt, som det plejer, ifølge fremtidsforskeren: Folkekirken ændrer sig ikke.
- Set udefra virker det som om, folkekirken har valgt, at tingene skal blive, som de har været. Folkekirken kan minde om Socialdemokratiet - et bredt parti med plads til store forskelligheder. Men ligesom Socialdemokratiet er i krise, så er folkekirken det også. Den store udfordring for folkekirken er, at der er et gab mellem, hvad folket tror, og hvad folkekirken forkynder, siger Johan Peter Paludan.
Mange virksomheder og organisationer gennemgår visions- og målsætningsprocesser for at vælge en vej i en kultur under stadig ombygning, men samme fremgangsmåde vil folkekirken ikke kunne følge, mener Johan Peter Paludan.
- Folkekirken har med Bibelen og bekendelsesskrifterne en overordnet mission, men jeg har ikke hørt om kirker, hvor folk sætter sig ned og finder deres kernekompetence og -værdier.
Han sammenligner folkekirken med tegneseriefiguren Fedtmule. I nogle tegnefilm kan man se Fedtmule løbe i høj hast og fortsætte sit løb ud over en afgrund. Han bliver ved med at løbe, indtil han opdager, at han ikke har grund under fødderne, hvorefter han styrter mod afgrunden.
- Folkekirken er ude over afgrunden, men fortsætter sit virke, som om intet var hændt. Jeg tror, der skal en massiv medlemsflugt til, for at folkekirken får syn for, hvor langt den er fra befolkningen. I dag er der stadig flere, der forlader fagforeningerne, fordi det er gået op for dem, at det ikke er nødvendigt at være medlem af en fagforening. Den samme udvikling kunne indhente folkekirken.
- Når der ikke tidligere har været medlemsflugt, skyldes det folkekirkens rolle som ritualforvalter. De fleste har for eksempel svært ved at forestille sig en begravelse uden en præsts medvirken. »Event« (begivenhed, red.) er et nøgleord i markedsføring i tiden, og folkekirken har nærmest monopol på nogle af livets største events fra dåb til begravelse. Men man kan sagtens forestille sig, at det monopol bliver brudt i et mere multireligiøst samfund, siger Johan Peter Paludan.
Danskerne er blevet stadig mere optaget af religiøse spørgsmål, og intet tyder på, at den udvikling vil klinge af i fremtiden, vurderer Johan Peter Paludan.
- Vores velstand gør, at vi ikke behøver at tænke så meget over dagen og vejen, og der er flere, der spørger efter den dybere mening med livet. Men det er ikke i folkekirken, de finder svaret. I vores samfund er selvrealisering i fokus, men generelt ved folkekirken ikke, hvad den skal stille op med den religiøse selvrealisering. I virkeligheden er den katolske kirke mere fremtidssikret, fordi den giver plads for en religiøsitet, der omspænder mere end en time søndag formiddag. Den katolske kirkes spiritualitet er mere holistisk og rig på ritualer, siger Johan Peter Paludan.
nygaard@kristeligt-dagblad.dkBlå bog
Johan Peter Paludan, født 1944. Cand.scient.pol. og siden 2001 direktør for Institut for Fremtidsforskning. Har været ansat på siden instituttet siden 1976. Har forfattet flere bøger - senest »Den succesfulde frivillige forening i fremtiden«.
tema
Krystalkuglen
* Kristeligt Dagblad bringer en serie interviews om kirkens og det religiøse Danmarks fremtid. En række danskere med indsigt i området giver deres bud på, hvordan det religiøse landskab i Danmark ser ud om 25 år.
* Temaet »Krystalkuglen« kan også læses på
www.kristeligt-dagblad.dk