Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Folkekirken skal oppe sig til din ven.
Folkekirken skal oppe sig
Silkeborg Mandskor ved en koncert i Mariehøj Kirke i Silkeborg i 2007.
- Silkeborg Mandskor.
Folkekirken skal stå på både det traditionelle og det eksperimenterende ben for at klare sig fremover, mener leder af Grundtvig Akademiet, Henrik Wigh-Poulsen
Om 25 år vil der være tæret yderligere på den selvfølgelige plads, folkekirken tidligere har haft i den danske bevidsthed. Befolkningen vil både være mere individualistisk og søgende efter de sikre havne. Midt i det felt skal folkekirken finde sin plads for ikke at ende som en statskirkelig ligegyldighed.
Det mener cand.theol., ph.d. og leder af Grundtvig Akademiet i Vartov, Henrik Wigh-Poulsen.
Han forventer ikke mindst medvirken fra de enkelte menigheder, for at folkekirken skal overleve i det 21. århundrede.
- Jeg tror, at det på den kristne side vil være folkekirken og så de mere karismatiske frimenigheder, der vil overleve. De karismatiske, fordi de formår at modtage og inddrage folk umiddelbart i et fællesskab. Folkekirken, netop fordi den står for traditionen.
Annonce
- Men folkekirken kan ikke klare sig alene på traditionen. Der skal være plads til menigheder, der lever på kanten. En slags væksthuse, hvor nye gudstjenesteformer, nye salmer og andre tiltag kan afprøves, og måske efterfølgende synke ind i den »konservative« folkekirke. Det kan give plads til de forudsætningsløse, nye kirkegængere, som ellers vil søge de karismatiske menigheder.
Henrik Wigh-Poulsen mener også, at medmindre de enkelte menigheder formår at vækkes i en kirkelig og kristelig selvbesindelse, vil folkekirken blive ligegyldig og meningsløs for den enkelte.
- Jeg taler ikke om en vækkelse som i 1860'erne. Det kan ikke lade sig gøre med det samfund, der er i dag. Men om en vækkelse, der kan opstå i feltet mellem individualismen og længslen efter tradition.
Det mener cand.theol., ph.d. og leder af Grundtvig Akademiet i Vartov, Henrik Wigh-Poulsen.
Han forventer ikke mindst medvirken fra de enkelte menigheder, for at folkekirken skal overleve i det 21. århundrede.
- Jeg tror, at det på den kristne side vil være folkekirken og så de mere karismatiske frimenigheder, der vil overleve. De karismatiske, fordi de formår at modtage og inddrage folk umiddelbart i et fællesskab. Folkekirken, netop fordi den står for traditionen.
Henrik Wigh-Poulsen mener også, at medmindre de enkelte menigheder formår at vækkes i en kirkelig og kristelig selvbesindelse, vil folkekirken blive ligegyldig og meningsløs for den enkelte.
- Jeg taler ikke om en vækkelse som i 1860'erne. Det kan ikke lade sig gøre med det samfund, der er i dag. Men om en vækkelse, der kan opstå i feltet mellem individualismen og længslen efter tradition.
- Det kræver, at de enkelte menigheder selv får noget at skulle have sagt. På det punkt har kirkeministeren ramt rigtigt. Men indflydelsen skal også gælde på folkekirkens øverste trin. Nye politikere i Folketinget har ikke længere den indforståethed om folkekirkeordningen, der tidligere har eksisteret. Det er nødvendigt at formulere klare principper for samarbejdet mellem stat og kirke. Samtidig er det nødvendigt, at de enkelte menigheder kan gennemskue og deltage i beslutningerne i kirkens ledelse.
Folkekirken skal for at overleve, ifølge Henrik Wigh-Poulsen, stedse være i en udviklingsproces.
- Det nytter ikke bare bevidstløst at gentage, at »her går det godt, fru kammerherreinde«. Så bliver folkekirkeligheden et stort dødt legeme.
I forhold til andre religioner håber han, at det i fremtiden lykkes at finde en model, hvor sameksistensen lykkes i kritik og pragmatisk tolerance.
- Det vil være ulykkeligt, hvis alle forhold mellem religioner og i samfundet som helhed skal ende i lovgivning og retssager. Vi har som kristne en forpligtelse til at tale imod islam. Men der bliver ingen fredelig sameksistens, hvis vi ikke som samfund samtidig lærer ikke at fare frem, hver gang muslimer taler om ret til at bære tørklæde på arbejdspladser eller at få separate baderum. Lad tingene ordne sig hen ad vejen på jysk manér, siger Henrik Wigh-Poulsen, som samtidig erkender, at verden desværre nok bevæger sig mod mere lovregulering, også på det område.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
blå bog
Henrik Wigh-Poulsen født 1959.
Redaktør af Dansk Kirkeliv og leder af Grundtvig Akademiet i Vartov.
tema
Krystalkuglen
* Kristeligt Dagblad har indledt en serie interviews om kirkens og det religiøse Danmarks fremtid. De næste uger vil en række danskere med indsigt i området give deres bud på, hvordan det religiøse landskab i Danmark ser ud om 25 år. De øvrige artikler er bragt den 3., 5., 8., 10., 13., 17., 20., 23. og 25. juli.
* Temaet »Krystalkuglen« kan også læses på www.kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
