Opblomstring og adskillelse

Jødernes religiøse overhoved i Danmark, overrabbiner Bent Lexner, hører ikke til dem, som mener, at folkekirkens særstatus i Danmark er diskrimininerende i forhold til andre trossamfund. Men samtidig spår han, at vi i de næste 25 år nok vil se en adskillelse af stat og kirke.

- Det er en naturlig udvikling. Hvis man ser på Sverige og andre lande, er det den vej, det går, siger han.

Bent Lexner er ikke meget for at spå, men hvis han ser på den nuværende situation og fortsætter ad den linje, så ser han også mere religiøsitet eller i hvert fald et stærkere kulturelt tilhørsforhold mellem de almindelige danskere og folkekirken.

- Før var kirken for de fleste danskere et sted, de brugte i forbindelse med kirkelige handlinger. Men de mange muslimske indvandrere og flygtninge har allerede nu betydet, at danskerne lægger mere mærke til og vægt på den kirkelige tradition og kultur. Det tror jeg vil forstærkes fremover. Muslimernes synlige religionsudøvelse sætter også sit præg på danskerne.

Han er også bange for, at det er muslimerne, det vil gå ud over, hvis de fem katolikker, der nu vil have afprøvet den danske folkekirkeordning ved menneskeretsdomstolen i Strasbourg, får medhold i, at ordningen er diskriminerende. En adskillelse bør efter Lexners mening komme som en naturlig del af udviklingen og vil nok også gøre det.

- Jeg er ikke i tvivl om, at katolikkerne har de bedste intentioner, men tidspunktet er dårligt. Stemningen i øjeblikket er sådan, at enhver, der sår tvivl om, hvad danskhed er, risikerer at blive mødt med et krav om at rejse et andet sted hen. Selvom katolikkerne altså kan have deres gode grunde til at rejse sagen nu, så frygter jeg, at deres sag vil ramme nogle helt andre, nemlig muslimerne i Danmark, siger han.