Sabine Kleinbeck: Menighedsliv under ombygning

- Jeg tror mange menighedsrådsmedlemmer vil glæde sig over de nye udfordringer. Når jeg besøger menigheder rundt om i landet, finder jeg ud af, hvor mange der egentligt føler sig nærmest kvalt i administration. Jeg hilser udviklingen hen mod menighedsråd med større engagement i kirkens trivsel varmt velkomment.

Fremtidens kirke er mangfoldig, forudsiger Sabine Kleinbeck. Hun forestiller sig en kirke, der rummer en buket af menighedstyper.

- De enkelte menigheder vil blive tvunget til at prioritere og sætte fokus på kirkens liv. Jeg tror, det vil få menighederne til i højere grad at tag afsæt i det miljø, hvor de er kirke. Og når kirken i den børnerige forstad erkender situationen, ligesom kirken med de tre plejehjem og mange begravelser i sognet får en forståelse af, hvor de er kirke og hvilke behov der ligger i området, vil det kalde på forskellige menighedsprofiler. Mangfoldigheden vil også være at finde i samme sogn - nogle vil have syn for en sag og andre for et andet. Dette afføder igen, at sognekirkerne i højere grad end i dag vil samarbejde mere på tværs. Det vil være naturligt at kirkerne i samme bydel gik sammen eller at mindre landsognes kirker, måske i samme kommune, slog sig sammen om f.eks. særlige opgaver eller om større kollegialt fælleskab mellem præster eller andre ansatte i kirkerne.

Også de fremmede religioners tilstedeværelse vil få menighederne til at blive mere bevidste om netop deres rolle.

- Vi vil hele tiden blive tvunget til at overveje, hvad der er den gode nyhed i kristendommen for netop os, hvis vores nabo er muslim eller hindu, siger Sabine Kleinbeck.

Med til hendes fremtidsvissioner hører også stiftsråd i alle landets stifter foruden et nationalt organ. Dette råd skal kunne drøfte kirkelige anliggender, der trænger sig på. Mange af de sager de i dag sendes til høring i landets menighedsråd, kunne med fordel samles op i en sådan forsamling.

- Jeg tror ikke ,vi skal have en instans, der udtaler sig om en hel masse på folkekirkens vegne, siger hun, men vi vil få brug for et samtaleforum, hvor vi kan drøfte hvad der p.t. er kirkens vigtigste opgaver – til støtte og inspiration for de mange lokale målsætninger.

Menigheden skal være langt mere aktiv om 25 år end det er tilfældet i dag, forventer Sabine Kleinbeck. En af de opgaver kirken skal løse er at gøre kirkerummet til et rum for samtale.

- Vi modtager dagligt mange informationer og nyheder, men mange mennesker får selv nærmest ikke et ord indført. Der er ikke et sted, hvor de kan gå hen og tale om deres liv, deres drømme og deres tro. Jeg tror, det er en af grundene til at så mange går til psykolog. Hos psykologen betaler du for at få taletid og psykologen stiller spørgsmål, hvor du skal drage din livshistorie ind i samtalen. Jeg kan forestille mig at kirken kan give rum for samtaler om det enkelte menneskes tvivl og søgen. Kirken må besinde sig på at lytte og slippe samtalen fri i stedet for hele tiden at skulle belære, siger Sabine Kleinbeck.

Hun ser for sig kirker, der er langt mere synlige i lokalmiljøet og også i den nationale samtale. Men det vil ikke kunne ske uden at menighederne får tilført kompetencer.

- Om 25 år vil vi have et »Folkekirkens Forskningscenter‹, der skal give kirken en større viden om sig selv og den verden som den er sat i. Det nye lovforslag lægger op til at menighedsrådene skal sætte mål, men man kan ikke sætte mål på anekdoter og fornemmelser. Der skal opbygges en vidensbase, så der kan komme fakta bag beslutningerne. Det er vigtigt at kirken lærer at prioritere, men man kan jo ikke prioritere ud i det blå, siger Sabine Kleinbeck.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

CITAT:

Kirken må besinde sig på at lytte og slippe samtalen fri i stedet for hele tiden at skulle belære