Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Ombygning af menighedsliv til din ven.
Ombygning af menighedsliv
KRYSTALKUGLEN: Folkekirken vil få brug for et forskningscenter, hvis menighedsrådene skal eve at løfte fremtidens udfordringer, forudsiger landssekretær Sabine Kleinbeck fra Kirkefondet.
Sabine Kleinbeck gik hjemme og holdt orlov med lille Hannah, da kirkeminister Tove Fergo (V) udsendte lovforslaget om ændring af folkekirkens økonomi. Efter at have læst teksten i det omfattende lovforslag vidste Sabine Kleinbeck, at her var vejen til fremtidens menighedsliv - et emne, hun i det daglige beskæftiger sig med i Kirkefondet, hvor hun er ansat som landssekretær. De sidste fem år har hun rejst rundt til menighedsråd over hele landet og været med til målsætningsdebatter. Mens hun sad med sin lille datter, begyndte hun at se for sig, hvordan forslaget om at ændre folkekirkens økonomi ville give større frihed til de enkelte sogne. Menighedslivet vil komme under ombygning. Ad åre, forstås. Den udvikling hilser Sabine Kleinbeck, der nu er tilbage i jobbet som landssekretær, velkommen.
- Bliver lovforslaget vedtaget, vil vi om små 10 år kunne se gode resultater af det. Et af resultaterne vil være lokale menigheder, der er mere reflekterende omkring sognet og dets kirke og de lokale styrker og svagheder; men det forudsætter en ændring i mentaliteten hos menighedsrådene. At sidde i menighedsråd vil ikke være det samme som i dag. De fremtidige menighedsråd vil i højere grad skulle arbejde mere med kirkens liv og med spørgsmålet om, hvordan kristendommen præsenteres bedst i det pågældende nærmiljø, mens de nuværende menighedsrådsmedlemmer primært er bundet af de mange administrative opgaver, siger Sabine Kleinbeck, der mener, der skal to runder af menighedsrådsvalg til, før der i hele landet er indvalgt råd, der er indstillede på at arbejde mere med kirkens liv end med administrative opgaver. Eftersom valg til menighedsråd finder sted hvert fjerde år, mener hun, det vil tage tid, før ændringerne sætter sig helt igennem på lokalt plan.
- Bliver lovforslaget vedtaget, vil vi om små 10 år kunne se gode resultater af det. Et af resultaterne vil være lokale menigheder, der er mere reflekterende omkring sognet og dets kirke og de lokale styrker og svagheder; men det forudsætter en ændring i mentaliteten hos menighedsrådene. At sidde i menighedsråd vil ikke være det samme som i dag. De fremtidige menighedsråd vil i højere grad skulle arbejde mere med kirkens liv og med spørgsmålet om, hvordan kristendommen præsenteres bedst i det pågældende nærmiljø, mens de nuværende menighedsrådsmedlemmer primært er bundet af de mange administrative opgaver, siger Sabine Kleinbeck, der mener, der skal to runder af menighedsrådsvalg til, før der i hele landet er indvalgt råd, der er indstillede på at arbejde mere med kirkens liv end med administrative opgaver. Eftersom valg til menighedsråd finder sted hvert fjerde år, mener hun, det vil tage tid, før ændringerne sætter sig helt igennem på lokalt plan.
- Jeg tror, mange menighedsrådsmedlemmer vil glæde sig over de nye udfordringer. Når jeg besøger menigheder rundt om i landet, finder jeg ud af, hvor mange der egentligt føler sig nærmest kvalt i administration. Jeg hilser udviklingen hen mod menighedsråd med større engagement i kirkens trivsel varmt velkomment.
Fremtidens kirke er mangfoldig, forudsiger Sabine Kleinbeck. Hun forestiller sig en kirke, der rummer en buket af menighedstyper.
- De enkelte menigheder vil blive tvunget til at prioritere og sætte fokus på kirkens liv. Jeg tror, det vil få menighederne til i højere grad at tag afsæt i det miljø, hvor de er kirke. Og når kirken i den børnerige forstad erkender situationen, ligesom kirken med de tre plejehjem og mange begravelser i sognet får en forståelse af, hvor de er kirke, og hvilke behov der ligger i området, vil det kalde på forskellige menighedsprofiler. Mangfoldigheden vil også være at finde i samme sogn - nogle vil have syn for en sag, og andre for et andet. Dette afføder igen, at sognekirkerne i højere grad end i dag vil samarbejde mere på tværs. Det vil være naturligt, at kirkerne i samme bydel gik sammen, eller at mindre landsognes kirker, måske i samme kommune, slog sig sammen om f.eks. særlige opgaver eller om større kollegialt fællesskab mellem præster eller andre ansatte i kirkerne.
Også de fremmede religioners tilstedeværelse vil få menighederne til at blive mere bevidste om netop deres rolle.
- Vi vil hele tiden blive tvunget til at overveje, hvad der er den gode nyhed i kristendommen for netop os, hvis vores nabo er muslim eller hindu, siger Sabine Kleinbeck.
Med til hendes fremtidsvisioner hører også stiftsråd i alle landets stifter foruden et nationalt organ. Dette råd skal kunne drøfte kirkelige anliggender, der trænger sig på. Mange af de sager, der i dag sendes til høring i landets menighedsråd, kunne med fordel samles op i en sådan forsamling.
- Jeg tror ikke, vi skal have en instans, der udtaler sig om en hel masse på folkekirkens vegne, siger hun, men vi vil få brug for et samtaleforum, hvor vi kan drøfte, hvad der p.t. er kirkens vigtigste opgaver - til støtte og inspiration for de mange lokale målsætninger.
Menigheden skal være langt mere aktiv om 25 år, end det er tilfældet i dag, forventer Sabine Kleinbeck. En af de opgaver, kirken skal løse, er at gøre kirkerummet til et rum for samtale.
- Vi modtager dagligt mange informationer og nyheder, men mange mennesker får selv nærmest ikke et ord indført. Der er ikke et sted, hvor de kan gå hen at tale om deres liv, deres drømme og deres tro. Jeg tror, det er en af grundene til, at så mange går til psykolog. Hos psykologen betaler du for at få taletid, og psykologen stiller spørgsmål, hvor du skal drage din livshistorie ind i samtalen. Jeg kan forestille mig, at kirken kan give rum for samtaler om det enkelte menneskes tvivl og søgen. Kirken må besinde sig på at lytte og slippe samtalen fri i stedet for hele tiden at skulle belære, siger Sabine Kleinbeck.
Hun ser for sig kirker, der er langt mere synlige i lokalmiljøet og også i den nationale samtale. Men det vil ikke kunne ske, uden at menighederne får tilført kompetencer.
- Om 25 år vil vi have et »Folkekirkens Forskningscenter«, der skal give kirken en større viden om sig selv og den verden, som den er sat i. Det nye lovforslag lægger op til, at menighedsrådene skal sætte mål, men man kan ikke sætte mål på anekdoter og fornemmelser. Der skal opbygges en vidensbase, så der kan komme fakta bag beslutningerne. Det er vigtigt at kirken lærer at prioritere, men man kan jo ikke prioritere ud i det blå, siger Sabine Kleinbeck.
nygaard@kristeligt-dagblad.dk
Blå bog
Sabine Kleinbeck, 1962. Cand. teol. fra 1996, landssekretær i Kirkefondet siden 1997. Vokset op i Den Reformerte Kirke i København. Er engageret i FDF.
Tema
Krystalkuglen
* Kristeligt Dagblad har indledt en serie interviews om kirkens og det religiøse Danmarks fremtid. De næste uger vil en række danskere med indsigt i området give deres bud på, hvordan det religiøse landskab i Danmark ser ud om 25 år. De øvrige artikler er bragt 3. ,5., 8.,10., 13. og 17. juli.
* Temaet »Krystalkuglen« kan også læses på www.kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
