Fattigdom krænker mennesker værst

- På samme måde bliver Amnesty også nødt til at se tingene i helheder, for eksempel ved at tage fat om økonomiske aspekter og sociale uligheder. I den tredje verden har man ikke haft den vestlige verdens kasse-måde at dele tingene op på, og derfor har der især været et pres fra organisationens medlemmer i udviklingslande for, at vi skal se de forskellige menneskerettigheder som mere integrerede, siger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær for Amnesty International i Danmark.

Skævvridningen af Amnestys prioriteringer har, ifølge Normann Jørgensen, også en historisk forklaring. Såvel borgerlige som sociale og solidariske rettigheder er nævnt i FN's Menneskerettighedserklæring fra 1948.

Under den kolde krig holdt Sovjetblokken fast på, at Vesten krænkede de sociale rettigheder ved at tillade stor arbejdsløshed og stor social ulighed, mens Vesten slog Sovjet oven i hovedet med krav om, at det kommunistiske styre skulle give borgerne ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og så videre.

Amnesty blev født med den vestlige verdens briller på og dermed med særligt syn for borgerlige rettigheder. Nok har det altid været sådan, at Amnesty har arbejdet for, at alle internationale konventioner om menneskerettigheder skulle underskrives, også dem om de økonomiske og sociale rettigheder. Men Amnesty har kun taget konkrete sager op omkring de borgerlige frihedsrettigheder. Dette er ændret nu, men konsekvenserne af den ændrede strategi er usikre.

- Når vi i vores netop udgivne årsrapport om menneskerettigheder nævner, at udvikling væk fra fattigdom, manglende uddannelse og ringe sundhedsforhold også er menneskerettigheder, der skal beskyttes, så er vi godt klar over, at det er et problematisk felt, vi begiver os ud i. Men man kan ikke prioritere menneskerettighederne. De forudsætter hinanden.

- Når organisationen nu har vokset sig så stærk, som den har, og når vi har ressourcer til at udvide vores aktiviteter, så har vi også en pligt til at fokusere på denne type rettigheder. Fattigdom er i virkeligheden den største menneskeretskrænkelse i verden, siger Lars Normann Jørgensen.

- Hvordan vi konkret vil gribe det an med for eksempel retten til udvikling, er fortsat usikkert. Men jeg tror, vi også vil se på, hvordan verdenssamfundet og de store aktører såsom Verdensbanken, Verdenshandelsorganisationen WTO og erhvervslivet agerer. I yderste konsekvens kunne det også komme på tale at lægge pres på lande, hvis de bruger for mange penge på militæret frem for på udvikling. Jeg kan også forestille mig, at vi vil indlede en kampagne for at få de rige lande til at give 0,7 procent i udviklingsbistand, hvilket de jo har forpligtet sig til.

- Forestil dig de midler, det vil frigive, siger generalsekretæren forhåbningsfuldt.

Socialt er svært

Lars Normann Jørgensen erkender, at det er sværere at arbejde med sociale rettigheder end med borgerlige rettigheder. Amnesty har meget erfaring med at slå ned på regimer, der krænker de klassiske vestlige rettigheder ved at udøve tortur, uberettiget fængsling, dødsstraf og ved at krænke ytringsfriheden. Men hvornår rammer man grænsen, der gør, at sociale rettigheder krænkes? Hvornår er ens krav på uddannelse opfyldt tilstrækkeligt, og hvornår er der en rimelig adgang til sundhed?

- De forskellige rettigheder hænger sammen. Når for eksempel fattige bønder udtrykker protester over deres levevilkår, så er det altid talsmændene, der ryger i fængsel som de første. Hvis de får sikkerhed for at kunne tale de svages sag og organisere sig, er der en bedre chance for at komme også de sociale problemer til livs. Sådan skete det også i Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvor skabelsen af organisationer førte en mere ligelig fordeling af goder med sig.

Men når Amnesty begynder at tale om fordelingspolitik, bliver organisationen så ikke en politisk organisation baseret på venstrefløjen frem for en uafhængig og apolitisk forkæmper for menneskerettighederne?

- Vi er altid blevet beskyldt for at være partipolitiske. Under den kolde krig blev vi beskyldt for at være i CIA's fold, når vi kritiserede Sovjet, mens vi beskyldtes for at være infiltrerede af KGB, når vi kritiserede USA.

- Vi vil ikke arbejde for bestemte økonomiske modeller, men snarere se på slutresultatet. Ændring-en i strategien er en af de helt store beslutninger i Amnestys historie, men vi har før bevæget os ud i mine-felter ved for eksempel at diskutere krigsforbrydelser, borgerkrige og humanitær intervention. Vi er en politisk organisation, men vi er ikke ensidige eller ideologisk farvede.

udland@kristeligt-dagblad.dk

winzor@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Amnesty International

Amnesty International blev stiftet i 1961 og har i dag over en million medlemmer og bidragsydere samt afdelinger i 56 lande. Den danske afdeling blev oprettet i 1964 og tæller i dag ca. 32.000 medlemmer og støtter. Amnesty International arbejder for, at de menneskerettigheder, der indeholdes i FN's verdenserklæring om menneskerettighederne, overholdes i alle verdens lande.

Begrebet menneskerettigheder blev først for alvor optaget i hverdagssproget efter Anden Verdenskrig, oprettelsen af FN i 1945 og vedtagelsen af FN's Menneskerettighedserklæring i 1948.

De borgerlige, civile og politiske rettigheder handler fortrinsvis om retten til at være fri for statslig indblandig og omfatter for eksempel ytringsfrihed, frihed fra tortur, frihed fra vilkårlig arrestation.

De civile og økonomiske rettigheder handler fortrinsvis om retten til noget og vil som oftest kræve statslig indblanding. For eksempel retten til arbejde, retten til sundhed og retten til uddannelse.

De solidariske rettigheder handler blandt andet om retten til udvikling og retten til et sundt og bæredygtigt miljø.

Alle tre typer af rettigheder fremgår mere eller mindre direkte af FN's Menneskerettighedserklæring.

Tema

Bistandens fremtid

Bistandshjælpen er under forandring. Både lokalt med en ny regering i Danmark og globalt med terrorangrebene d. 11. september sidste år er nye tanker under udformning.

De nye strategier retter sig mod terrorisme, gælder øget ansvarlighed og god regeringsførelse blandt udviklingslandene og øget samhandel, hvor både i-lande og u-lande lukker op for deres markeder. Dermed bliver der sat afgørende gang i u-landenes økonomier, så de bliver mindre bistandsafhængige.

Vi tager i serien, der indledes i dag, pulsen på fremtidens udviklings.- og bistandspolitik i samtaler med fem danskere med stor indsigt i globale forhold, som giver deres bud på fremtiden fra forskellige vinkler.