Bente Clausen |
17. juli 2002
Religiøse autoriteter vil få det svært i fremtiden, spår politikeren Kamal Qureshi
Videnskabernes monopol er forbi. Få tror længere på, at der findes objektive svar på alting. Det vil resultere i mere religiøsitet i samfundet fremover. Men det bliver blandingsreligiøsitet snarere end autoritativt ledede religioner.
Det mener den 31-årige pakistansk-fødte læge og folketingspolitiker for SF Kamal Qureshi. Han siger:
- Jeg ser flere og flere veluddannede søge svar i spiritualitet under alle former. Det kan være islam, kristendom, buddhisme eller scientology - eller en blanding. Og den udvikling vil helt sikkert fortsætte, mener han.
Danmark er langt bagefter i den udvikling.
- Jeg har arbejdet som læge i Guinea-Bissau i Vestafrika i et år. Den kvinde, der lavede mad til os var en blanding af animist og katolik. Til jul slagtede hun på bedste voodoo-manér en kylling, som hun ofrede til en statue af Jesus. Så var hun på den sikre side. Det bliver også sådan i Danmark.
- Flere og flere muslimer holder allerede nu kristen jul, og mange danskere deltager i muslimernes fejring af Ramadan. Der bliver fejret kinesisk nytår på Rådhuspladsen, og flere er opmærksomme på de jødiske helligdage. Man zapper for at finde de rigtige kombinationer.
De største tabere i et mere pluralistisk religiøst samfund bliver ifølge Kamal Qureshi de religiøse autoriteter.
Det gælder i øvrigt også alle andre autoriteter, som befolkningen i takt med individualiseringen sætter spørgsmålstegn ved, mener han.
- Ingen autoriteter bryder sig om at afgive magt. Og heller ikke om, at de skal byde sig til mellem flere og flere andre, som gerne vil spille med på den religiøse bane. Der vil blive krævet mere af dem, siger han.
Kamal Qureshi mener også, at folkekirken vil blive en del af zapperkulturen. Og ikke mindst, at der vil komme et stigende pres for at adskille kirken fra staten.
- I et pluralistisk samfund skal der ikke være monopolstatus for en enkelt af »virksomhederne« inden for et område. Man kan vel også sige, at de meget synlige kirketårne og helligdage, der følger kristendommen er en slags konkurrenceforvridning i forhold til andre religioner. Derfor er man nødt til at tilpasse de religiøse tilbud til et mangfoldigt samfund. Ingen vil i fremtiden få statsstøtte, mener han.
Med til folkekirken hører også, at medlemstallet vil falde.
- Den demografiske udvikling betyder, at der i fremtiden vil være flere danskere med udenlandske rødder, end der er i dag, men allerede nu er der flere unge indvandrere og flygtninge, end der er forældre blandt de etniske minoriteter. Jeg tør ikke spå om, hvorvidt der så bliver flere muslimer eller bare færre medlemmer af folkekirken.
- Men jeg mener, at det bliver det sidste. De unge blandt muslimerne vil heller ikke hælde til autoriteter. Selvfølgelig vil der altid være nogle få tilhængere i alle religioner, som vil støtte autoriteterne, men det bliver ikke et antal, som vil få nogen betydning. Jeg formoder, man kunne sige, at i dags etablerede religioner med monopol på sandheden og autoritative lederskaber ad åre vil blive regnet for en slags sekter.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dkVidenskabernes monopol er forbi. Få tror længere på, at der findes objektive svar på alting. Det vil resultere i mere religiøsitet i samfundet fremover. Men det bliver blandingsreligiøsitet snarere end autoritativt ledede religioner.
Det mener den 31-årige pakistansk-fødte læge og folketingspolitiker for SF Kamal Qureshi. Han siger:
- Jeg ser flere og flere veluddannede søge svar i spiritualitet under alle former. Det kan være islam, kristendom, buddhisme eller scientology - eller en blanding. Og den udvikling vil helt sikkert fortsætte, mener han.
Danmark er langt bagefter i den udvikling.
- Jeg har arbejdet som læge i Guinea-Bissau i Vestafrika i et år. Den kvinde, der lavede mad til os var en blanding af animist og katolik. Til jul slagtede hun på bedste voodoo-manér en kylling, som hun ofrede til en statue af Jesus. Så var hun på den sikre side. Det bliver også sådan i Danmark.
- Flere og flere muslimer holder allerede nu kristen jul, og mange danskere deltager i muslimernes fejring af Ramadan. Der bliver fejret kinesisk nytår på Rådhuspladsen, og flere er opmærksomme på de jødiske helligdage. Man zapper for at finde de rigtige kombinationer.
De største tabere i et mere pluralistisk religiøst samfund bliver ifølge Kamal Qureshi de religiøse autoriteter.
Det gælder i øvrigt også alle andre autoriteter, som befolkningen i takt med individualiseringen sætter spørgsmålstegn ved, mener han.
- Ingen autoriteter bryder sig om at afgive magt. Og heller ikke om, at de skal byde sig til mellem flere og flere andre, som gerne vil spille med på den religiøse bane. Der vil blive krævet mere af dem, siger han.
Kamal Qureshi mener også, at folkekirken vil blive en del af zapperkulturen. Og ikke mindst, at der vil komme et stigende pres for at adskille kirken fra staten.
- I et pluralistisk samfund skal der ikke være monopolstatus for en enkelt af »virksomhederne« inden for et område. Man kan vel også sige, at de meget synlige kirketårne og helligdage, der følger kristendommen er en slags konkurrenceforvridning i forhold til andre religioner. Derfor er man nødt til at tilpasse de religiøse tilbud til et mangfoldigt samfund. Ingen vil i fremtiden få statsstøtte, mener han.
Med til folkekirken hører også, at medlemstallet vil falde.
- Den demografiske udvikling betyder, at der i fremtiden vil være flere danskere med udenlandske rødder, end der er i dag, men allerede nu er der flere unge indvandrere og flygtninge, end der er forældre blandt de etniske minoriteter. Jeg tør ikke spå om, hvorvidt der så bliver flere muslimer eller bare færre medlemmer af folkekirken.
- Men jeg mener, at det bliver det sidste. De unge blandt muslimerne vil heller ikke hælde til autoriteter. Selvfølgelig vil der altid være nogle få tilhængere i alle religioner, som vil støtte autoriteterne, men det bliver ikke et antal, som vil få nogen betydning. Jeg formoder, man kunne sige, at i dags etablerede religioner med monopol på sandheden og autoritative lederskaber ad åre vil blive regnet for en slags sekter.
tema
Krystalkuglen
* Kristeligt Dagblad har indledt en serie interviews om kirkens og det religiøse Danmarks fremtid. De næste uger vil en række danskere med indsigt i området give deres bud på, hvordan det religiøse landskab i Danmark ser ud om 25 år. De øvrige artikler er bragt 3. ,5., 8.,10. og 13. juli.
* Temaet »Krystalkuglen« kan også læses på
www.kristeligt-dagblad.dkBlå bog
Kamal Qureshi. Født i 1971 i Rawalpindi i Pakistan. Har boet i København siden han var 4 år. Uddannet læge. I folketinget for SF siden siden valget i november 2001.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad