Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Fællesskabet er truet til din ven.
Fællesskabet er truet
Folkekirken vil opleve personaleflugt, hvis ikke der gøres noget ved ledelseskulturen i kirken, forudsiger virksomhedkonsulent Mogens Stiller Kjärgaard
Forleden aften sad virksomhedskonsulent Mogens Stiller Kjärgaard i sit sommerhus i den vestjyske fiskerby Agger og så den danske spillefilm »Bolettes brudefærd« med Bodil Ipsen og Peter Malberg. Filmen er fra 1938, og ifølge Stiller Kjärgaard gik alle mænd rundt i med træsko og med røde tophuer.
- Nu sidder jeg så i et fiskerleje anno 2002 og ser hverken træsko eller røde tophuer. Det fremgår med al tydelighed, at verden er en anden, men de eneste, der ikke har taget ved lære af tidens gang, er folkekirken, siger Mogens Stiller Kjärgaard og tilføjer:
- Jeg mener ikke, det giver mening at tale om en folkekirke. Vi har et overset problem med begrebet »folk«. Da tanken om folkekirken blev til i 1849, henvendte man sig til lag i samfundet, som dengang var udannede, og borgerligheden udgjorde et dannelsesideal. I dag er der sket et dannelsesskred, og ingen vil vedkende sig betegnelsen »de folkelige«. Navnet er blevet stående, mens samfundet har flyttet sig.
- Folkekirken blev til i det homogene samfund, vi havde omkring 1849, men det eksisterer heller ikke længere. Vi er ikke længere én stamme, men en stamme, der har fået besøg af rigtig mange mennesker, der er kommet for at blive. Og de har taget deres religion med, så vi skal vænne os til at leve side om side med flere religioner. Der er nu så mange forskellige trosretninger, at det kun er landets kirkeminister, der kan lade, som om de ikke findes. Kirkens egne medlemmer bidrager selv kraftigt til at nedbryde monopolet, fordi mange dyrker deres private tolkninger af kristendommen med egen tilhørende teologi og dogmatik. Mange tror, men hører ikke til, siger Mogens Stiller Kjärgaard og tilføjer:
Annonce
- En af kirkens udfordringer bliver, hvordan man udlever missionsbefalingen over for de mange gæster, der kommer til os. Jeg ser ikke den øgede indvandring som et problem, ligesom jeg heller ikke sørger over, at Danmark er et multikulturelt samfund. Men man læser Det Nye Testamente meget dårligt, hvis man tror, man som kristen kirke bare skal være ignorant over for mennesker af en anden tro. Kristendommen er en religion med en missionsbefaling og ikke nogen humanistisk institution, siger han.
- Nu sidder jeg så i et fiskerleje anno 2002 og ser hverken træsko eller røde tophuer. Det fremgår med al tydelighed, at verden er en anden, men de eneste, der ikke har taget ved lære af tidens gang, er folkekirken, siger Mogens Stiller Kjärgaard og tilføjer:
- Jeg mener ikke, det giver mening at tale om en folkekirke. Vi har et overset problem med begrebet »folk«. Da tanken om folkekirken blev til i 1849, henvendte man sig til lag i samfundet, som dengang var udannede, og borgerligheden udgjorde et dannelsesideal. I dag er der sket et dannelsesskred, og ingen vil vedkende sig betegnelsen »de folkelige«. Navnet er blevet stående, mens samfundet har flyttet sig.
- Folkekirken blev til i det homogene samfund, vi havde omkring 1849, men det eksisterer heller ikke længere. Vi er ikke længere én stamme, men en stamme, der har fået besøg af rigtig mange mennesker, der er kommet for at blive. Og de har taget deres religion med, så vi skal vænne os til at leve side om side med flere religioner. Der er nu så mange forskellige trosretninger, at det kun er landets kirkeminister, der kan lade, som om de ikke findes. Kirkens egne medlemmer bidrager selv kraftigt til at nedbryde monopolet, fordi mange dyrker deres private tolkninger af kristendommen med egen tilhørende teologi og dogmatik. Mange tror, men hører ikke til, siger Mogens Stiller Kjärgaard og tilføjer:
Ifølge Mogens Stiller Kjärgaard er det på tide, at kirken erkender, at det romantiserede billede af dansk virkelighed kun findes på gamle film, og at danskernes selvforståelse ikke passer til begrebet folkekirke. Danskerne ser sig selv som individualister med høj selvbevidsthed og stort dannelsesniveau.
- Hvis ikke navnet skal ændres, må præsternes syn på menigheden ændres. Men jeg tror, der skal meget til for at skabe en egentlig medlemsflugt fra folkekirken. Som dansker bliver du født ind i folkekirken og skal gøre noget aktivt for at melde dig ud. Kirken er som de postordrefirmaer, der rundsender breve, og hvis man ikke gør noget, kommer både regningen og varen efterfølgende. Men jeg tror, det passer fint ind i den danske mentalitet, hvor vi har et pragmatisk forhold til kirken. Jeg oplever, at mange ser kirken som en serviceinstans. Usikkerheden omkring, hvordan man bliver begravet, hvis man ikke er medlem af folkekirken, holder mange fra at melde sig ud. Men det er ikke på antallet af kirkelige begravelser, man skal vurdere folkekirkens tag i danskerne, men på menighedens art og omfang ved søndagens højmesse, siger Mogens Stiller Kjärgaard.
Han tror, at fremtidens gudstjeneste vil minde om en uforpligtigende reception, som han kender det fra sine kontakter i erhvervslivet.
- Her i Agger minder gudstjenesten mig om de søndagsmiddage, vi holdt i min barndom med tre retter mad og uskrevne regler for, hvad gæsterne skulle bydes på, inden de tog afsked, når klokken var 17. Samtalen var meget koncentreret - der var en slags fordybelse over de eftermiddage.
- En stor del af året kommer jeg i Århus Domkirke, hvor stemningen er let som ved en reception. Man kommer ind i kirken, betragter rummet og de andre kirkegængere, inden man vælger sig sin plads. Kun halvdelen går til nadver, og hvis jeg efter gudstjenesten fandt på at stille mig uden for kirken for at tale med nogen, ville folk tro, jeg var sær. Der er med andre ord ikke noget fællesskab. Man føler sig heller ikke forpligtiget til at komme. Gudstjenesten er noget, man vælger fra gang til gang, i modsætning til familiemiddagen. Jeg mener, det er et problem for menighederne i længden, at der ikke er nogen indre sammenhæng mellem menighedens medlemmer, siger Mogens Stiller Kjärgaard.
Han frygter, at det vil være svært at tiltrække det nødvendige antal præster om 25 år, hvis der ikke bliver gjort noget ved ledelseskulturen i kirken Mange kvalificerede ansøgere til præstestillinger vil holde sig væk, hvis der ikke bliver en mere klar magtstruktur, vurderer han.
- Folkekirkens problem ligger i den meget stærke, eksterne politiske styring af kirken. Den politiske styring modsvares ikke ved en intern stærk ledelse. I fremtiden vil kirken få behov for at forholde sig mere aktivt til både sit interne og eksterne liv. En sådan udfordring kræver en stærk intern ledelse. Jeg mener, at biskopperne skal nedsætte en ledergruppe og vælge en ordførende leder. Vi kan ikke blive ved med at have over 2000 tolkninger af, hvordan man er folkekirke. I dag minder folkekirken om en perlekæde uden snor.
- Når jeg siger det her, spørger folk ængsteligt, om jeg er papist. Af en eller anden grund er danskere mere skræmte over Vatikanet, end de er skræmte over islam, siger Mogens Stiller Kjärgaard.
Blå bog
Mogens Stiller Kjärgaard. Født i 1941. Magisterkonferens i filosofi 1972. Dr.theol, lic.theol. Aarhus Universitet. Doktordisputats 1986. Mogens Stiller Kjärgaard har i 15 år arbejdet som chefkonsulent i PA Consulting Group.
nygaard@kristeligt-dagblad.dk
tema
* Kristeligt Dagblad har indledt en serie interview om kirkens og det religiøse Danmarks fremtid. De næste uger vil en række danskere med indsigt i området give deres bud på, hvordan det religiøse landskab i Danmark ser ud om 25 år. De øvrige artikler er bragt 3. ,5., 8. og 10. juli.
* Temaet »Krystalkuglen« kan også læses på www.kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
