|
15. november 2006
Faglige netværk er så populære, at folk i stigende grad får lov til at bruge arbejdstiden på dem. Det er en ny måde at lære på, men også en ny form for fællesskab, mener eksperter
Af Lars Henriksen
Det er endegyldigt slut med at betragte netværksgrupper som noget hemmeligt og lidt tys-tys. Faglige netværk har i dag udviklet sig til at være en del af arbejdet, som stadig flere arbejdsgivere opfordrer til at indgå i og gerne betaler for. Også selvom det foregår i arbejdstiden.
Det er en udvikling, der er sket inden for de seneste par år, og som sker i forlængelse af, at videns- og erfaringsdeling er blevet den nye måde at lære på, siger medstifter af Dansk Læringscenter for Netværk og specialist i netværkskultur Sanni Grych.
– Faglige netværk har tidligere typisk været for ledere. Men i takt med, at de menige medarbejdere i højere grad selv skal tage beslutninger og generelt har et stigende behov for hurtig og troværdig viden, er der opstået en erkendelse af netværkenes arbejdsrelevans. De fungerer jo ofte som en meget dynamisk måde at udvikle både sig selv og sine faglige kompetencer på, siger hun.
Sanni Grych spår endda, at netværksgrupper inden for 5-10 år vil blive brugt på samme måde som efteruddannelseskurser bliver i dag:
– På kurser lærer man at få et overblik, men det er sjældent, man får en viden, man kan bruge her og nu. Og så stiller man kursusmappen ind på hylden, når man vender tilbage til arbejdet. I netværk diskuterer man erfaringer og udfordringer, som man står med her og nu, og det gør en stor forskel.
Én af de virksomheder, der har taget udviklingen til sig, er rådgivningsvirksomheden Birch & Krogboe. Her opforder man aktivt de flere end 500 medarbejdere til at dyrke deres faglige netværk – også i arbejdstiden.
– Netværk er lig med faglig udvikling, og der er formentlig ikke en eneste medarbejder hos os, der ikke er med i et netværk. Jeg tror også, at man i stigende grad vil se netværk blive en del af ansættelseskontrakten – primært hos ledere. I min egen kontrakt er jeg direkte forpligtet til at deltage i netværk, og det giver god mening, for det er en unik måde at sparre med andre på, som sidder med de samme udfordringer som én selv, siger administrerende direktør Ingelise Bogason.
Antallet af netværk – formelle som uformelle – er steget kraftigt de senere år. De fungerer som en knopskydning af de traditionelle foreninger, men er i sin form mere midlertidige og ikke-ideologiske. Formålet med at mødes er dog grundlæggende det samme, som det altid har været, nemlig at søge støtte og udvikling blandt ligesindede, mener Pernille Bjerrum, der har skrevet speciale om netværket Morgendagens Heltinder.
– Faglige netværk bliver ofte beskyldt for at være meget kalkulerede udnyttelser af hinandens kontakter og ressourcer. Men i praksis bruger de fleste også deres netværk som en ny form for fællesskab, hvor man både kan læsse af og lade op. Man kan kalde det "knagefællesskaber", hvor man bruger netværket til at løse kon-krete problemer, og hvor man samtidig er forpligtet til at give noget igen i form af viden og erfaring, siger hun.
henriksen@kristeligt-dagblad.dkLæs mere under Danmark
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad