Kirker vil have EU til at vedgå kristne rødder

- Det er ikke et angreb på adskil- lelsen mellem kirke og stat. Det er en anerkendelse af historien, siger Keith Jenkins, vicegeneralsekretær i Kirkernes Europæiske Konference, som har base i Bruxelles.

Borgerrettighedsforkæmpere mener, at det er ganske upassende at fremhæve kristendommen i et moderne, pluralistisk samfund, som nogle teologer har beskrevet som "post-kristent", selv om mere end 75 procent af europæerne stadig betragter sig selv som kristne. Dette holdt enhver omtale af religion ude af udkastet til EU´s Charter om sociale rettigheder, der blev udarbejdet for to år siden og også omfatter EU-borgernes menneskerettigheder.

- EU må modstå presset om at medtage religion i enhver form i de forfatningsmæssige erklæringer, siger Keith Porteous Wood, administrerende direktør i Storbritanniens sekulære organisation, National Secular Society, i et interview.

- Europa indbefatter personer fra mange trosretninger og personer, der ikke tror. At fremme én tro som overlegen vil uundgåeligt føre til vrede og forbitrelse før eller siden.

Det er uklart, præcis hvilken form en anerkendelse af kristendommen ville få, men ifølge Jenkins er der ikke tale om, at præamblen til en europæisk forfatning skal gøres til en teologisk afhandling.

- Det vigtigste er, at vi får en diskussion om værdier - at vi ser Europa udtrykt i værdier, ikke kun politik. Kirker og religiøse samfund bør bidrage til den brede offentlige debat, mener han.

Frankrig og Sverige modstandere

Kristne fra mange forskellige grene har samlet sig bag sagen.

Kirkernes Europæiske Konference har en bred medlemsskare, der omfatter mange protestantiske trosretninger og flere nationale protestantiske selskaber, og som nævnt har også paven deltaget i striden.

Under et besøg i Bulgarien i slutningen af maj, kaldte han blandt andet kristendommens budskab for "relevant, selv for de politikere, der arbejder på at samle Europa".

- I sin søgen efter sin egen identitet kan kontinentet ikke andet end at vende tilbage til sine kristne rødder, sagde paven.

Han fulgte senere udtalelsen op, da han tilbage i Vatikanet sagde, at "civi-lisationens kristne fædrenearv, der har bidraget i så høj grad til forsvaret af demokrati, frihed og solidaritet blandt Europas folk, må ikke forsvinde eller ignoreres."

Jenkins, der er formand for konferencens udvalg for kirke og samfund, erkender, at der er voldsom modstand mod ideen fra blandt andet politiske ledere i Frankrig. De er ihærdige fortalere for adskillelse af kirke og stat, og tidligere ministerpræsident Lionel Jospin stod i spidsen for Frankrigs bestræbelser på at holde religion ude af EU´s Charter om sociale rettigheder i 2000.

Ideen er også blevet kritiseret i lande som for eksempel Sverige, hvor mange års støtte af kirken har gjort tanken om at blande religion med politik upopulær blandt nogle borgere. Svenskerne skilte derfor kirken og staten for blot to år siden.

- Men Europas kristne arv er et historisk faktum, og det er et vigtigt faktum, understreger Jenkins.

- Fred, retfærdighed, forsoning, solidaritet er værdier, der deles af mange europæere. Værdier, der er kernen i det kristne evangelium.

Verdslige og borgerrettighedsforkæmpere er ikke overbevist. Mange frygter, at en omtale af den kristne arv kan blive et påskud til at udvide kirkens indflydelse på EU-politik.

- Den eneste måde at sikre, at alle indbyggere i Europa føler sig lige værdsat, er at holde religion ude af EU´s erklæringer og verdsliggøre unionens struktur og måde at arbejde på, siger Porteous Wood. (AP)

Oversat af Marielle Nielsen Hansen