Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Folkekirken er fremtidssikret til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkekirken er fremtidssikret

Kommenter Hold mig opdateret

KRYSTALKUGLEN: Om 25 år vil Folkekirken stadig være danskernes kirke, men flere vil være blevet mere bevidste om, hvad kirken står for, forudsiger kirkeminister Tove Fergo

Tove Fergo er optimist. Siden hun for snart 30 år siden blev teolog, har den ene dommedagsprofeti om folkekirken afløst den anden, men folkekirken er der stadig, og medlemsflugten er svær at få øje på. Denne eftermiddag begynder hun med at se 25 år tilbage til dengang, hun var nyuddannet sognepræst på Amager.

-Jeg kan huske, at sociologer talte om, at vi ville få et multireligiøst samfund, hvor mennesker selv ville blande deres egen religion og forlade folkekirken som følge. Det blev også forudsagt, at folk ville forlade folkekirken, men sådan er det jo ikke gået. 88,3 procent af danske statsborgere er medlem af folkekirken, siger hun og slår en krølle på citatet med en hentydning til, at man bliver klog af at se tilbage i historien.

De sociologer og teologer, der forudsiger, at folkekirken vil miste sin majoritetsrolle, fejer ministeren af det højpolerede mødebord i ministerkontoret med stille latter. Tove Fergo vil ikke kalde dagens Danmark for multireligiøst og afviser samtidig, at betegnelsen vil kunne bruges om det religiøse Danmark, der venter et kvart århundrede fra i dag.

- Når udviklingen trods indvandring og påvirkning fra andre religioner ikke har skabt et multireligiøst samfund hidtil, vil det heller ikke ske de næste 25 år.

Annonce
Tove Fergo ser ingen tegn på, at den nuværende folkekirkeordning ikke skal bestå endog langt ud i fremtiden.

- Der vil ikke ske nogen ændringer i de store linjer omkring kirken. Jeg kan for eksempel ikke forestille mig, at vi skulle få en synode eller et kir-keråd i Danmark. Folkekirkens medlemmer er individualister, og vi vil ikke have nogen, der udtaler sig på vores vegne om hverken abort, aktiv dødshjælp eller miljøspørgsmål. Den flade struktur er og bliver folkekirkens succes, siger Tove Fergo.

I øjeblikket er Kirkeministeriet i gang med en afbureaukratisering af menighedsrådsarbejdet. Fremtid-ens menighedsrådsmedlemmer skal holde færre møder, og de mø- der, der bliver holdt, skal have me-nighedens liv i fokus.

- Når menighedsrådene ikke skal bruge tid på en række administrative spørgsmål, vil de få mulighed for i højere grad at udvikle fællesskaber i menigheden, hvilket vil tiltrække nye folk. På den måde vil der langsomt, men sikkert opstå et styrket menighedsliv. Jeg ser for mig, at de enkelte sognekirker vil blive præget af livskraftige fællesskaber, der rækker ud i sognet. Allerede i dag er fællesskabet i sognemenigheden et af de næreste fællesskaber, der er i samfundet, siger hun og fortæller, at hun har afskaffet en syvendedel af cirkulærerne for menighedsrådets arbejde, og viser med en håndbevægelse, hvordan ringbindene med cirkulærer yderligere skal indskrænkes.

Når menighedsrådene ikke skal dykke ned i bureaukratiske detaljer, tror Tove Fergo, at de vil blive tvunget til at overveje, hvordan de vil være menighed.

- Jeg tror, menighedsrådene vil bruge tid på at forholde sig til, hvad det er for et sted, netop de er sognekirke, og de overvejelser vil give sig udslag i den måde, de prioriterer arbejdet på. Når vi ser 25 år frem, vil vi have en folkekirke med færre ansatte. Det boom af ansættelser, vi har været vidne til, vil være bremset og erstattet af frivilligt engagement. I al for mange år har kirken forsøgt at betale sig fra opgaver, som bedst løses med medmenneskeligt engagement. I dag har vi kordegne, gravere, organister og sognemedhjælpere, men om 25 år vil vi have langt mere fleksible jobbeskrivelser afhængigt af, hvad den pågældende menighed prioriterer. Nogle kordegne vil også være sognemedhjælpere og lede en besøgstjeneste af frivillige. Andre sogne vil vægte en mere imødekommende atmosfære og udnævner derfor kirketjeneren til husvært, der har ansvar for at gøre kirken til et sted med en hjemlig atmosfære, kaffe på kanden og tid til en snak, siger hun og fortæller om, hvordan hun for nylig har besøgt den engelske kirke Holy Trinity Bromptom i London, hvor Alpha-kurser (undervisning i kristendom) kommer fra.

- Den menighed var et godt eksempel på en kirke med et levende fællesskab præget af et hjerteligt engagement. Det var ikke en institution, men et levende rum med storskærme, praktiske stole, og glæden, håbet og kærligheden vældede ud og omfavnede en, når man gik ind i kirken, siger Tove Fergo.

Om 25 år vil alle præster være på internet, mener kirkeministeren. Hun forudser, at de store anlægsudgifter til edb i folkekirken også vil kaste frugter af sig om 25 år.

- Alle præster vil have hjemmesider, og folk vil være vænnet til, at man let kan sende en mail til præsten, hvis der er et spørgsmål, man ønsker at drøfte. Jeg ved fra præster, at de allerede i dag får mange henvendelser fra mennesker via mail, fordi det er mindre forpligtigende. Nettet vil gøre tærsklen til kirken lavere, og jeg er sikker på, at det vil være med til at knyttet danskerne stærkere til folkekirken, siger Tove Fergo.

Da Danmarks Statistik for nylig udsendte nøgletallene for folkekirken i 2001 var eneste fremgang antallet af minikonfirmander, der vokser år for år.

- Stadig flere forældre vælger at sende deres børn til indledende konfirmationsforberedelse. Det tager jeg som udtryk for, at forældre ønsker, at deres børn skal være bevidste om deres kristne tro. Når den generation af børn, der har været minikonfirmander, selv står med forældreansvaret, vil de være både vidende og bevidste om deres tro.

Blå bog

Kirkeminster Tove Fergo, født 1946, cand. teol. og sognepræst i Simon Peters Sogn i København siden 1973. Medlem af Folketinget for Venstre siden 1994. Kirkeminister siden november 2001.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Tema

Kristeligt Dagblad indleder i dag en serie interviews om kirkens og det religiøse Danmarks fremtid. De næste uger vil en række danskere med indsigt i området give deres bud på, hvordan det religiøse landskab i Danmark ser ud om 25 år.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​