Venskab efter noder

På dirigentens præcise tegn sætter violinisterne buerne mod strengene, og tonerne vælder ud i koncertsalen. Strygere, blæsere og slagtøj arbejder koncentreret med øjnene rettet mod såvel nodeark som dirigent. Melodien er »Slovakisk Dans«, komponeret af Antonin Dvorak, en af den klassiske musiks store gamle mestre. Men i stedet for det typiske symfoniorkester bestående af alvorlige voksne mænd i kjole og hvidt er orkesterets musikere børn og unge i T-shirts, comboybukser og gummisko. Det er musikskolernes dag i Tivoli, og tre ungdomssymfoniorkestre fra Herning, Silkeborg og Faaborg er sammen på scenen i selveste Tivolis Koncertsal. Små drengefingre griber om den vældige kontrabas' tykke strenge. De mindste violinistpiger kan end ikke nå gulvet med fødderne, når de sidder på stolen, men instrumenterne klinger smukt sammen med de andre. Fælles om klapsalver Efter koncerten rejser alle musikere sig og tager imod bifaldet fra det lille, men engagerede publikum, hvis grundstamme er forældre og søskende. Klapsalverne bliver ved og stiger i styrke, hvorfor orkestret lader sig overtale til et lille ekstranummer. - Man får mere lyst til at spille musik og bliver mindre nervøs, når man kan spille sammen med andre. Og det er rart at være fælles om en klapsalve. Hvis jeg kun spillede for mig selv, ville jeg blive træt af det, fortæller 13-årige Esben Inglev, da han har lagt violinen fra sig og forladt rampelyset. Sammen med sin 16-årige violinistkollega Thanja Sathiya- moorthy har han ladet sig overtale til at vente lidt med at prøve Tivolis forlystelser og i stedet fortælle Kristeligt Dagblad om, hvordan det er at være medlem af Herning Musikskoles Ungdomssymfoniorkester. De seneste fire år har Thanja, Esben og de andre været med til at skabe et af landets mest seriøse symfoniorkestre for unge under 18 år. I dag er 34 børn med til at spille, og bortset fra fagotten har de musikere til alle symfoniorkestrets instrumen- ter. - Det er gået meget hurtigt, og vi har udviklet os meget. I starten var vi kun strygere og spillede kun små lette stykker. Nu har vi nået et niveau, så de små virkelig skal øve sig hjemme for at være med, fortæller Thanja Sathiyamoorthy. Selv har hun spillet violin, siden hun var fem år, og i dag hører hun til orkestrets mest garvede musikere. Men det betyder ikke, at hun har stjernestatus i forhold til de mindre øvede, betoner hun selv: - I et orkester som det her er man ikke mere end de andre, bare fordi man har spillet i længere tid. Man har pligt til at hjælpe de små, ligesom man selv fik hjælp, da man var lille og lige var begyndt. Kortspil og slikbod Mens sportsklubber som regel samler jævnaldrende børn og unge på hold med hinanden, er aldersspredningen stor i ungdomssymfoniorkesteret. Det betyder, at Thanja og Esben må affinde sig med, at nogle af de små laver flere fejl. - Alle musikere laver fejl, men vi ved, at vi ikke skal hakke på hinanden. Det er ikke som på et håndboldhold, hvor de altid løber og skælder hinanden ud, når holdet taber bolden. Hvis vi skældte ud på hinanden på den måde, ville vi slet ikke kunne opbygge orkesteret, siger Thanja. Med til at opbygge sammenholdet er også de stævner og lejrture, orkestret tager på mindst en gang om året. De unge har blandt andet været på Venø og i Rendsborg i Tyskland. Sådanne ture giver de unge mulighed for at være sammen med hinanden og med andre musikere. - Der er altid noget at snakke om, når man er sammen med andre musikere. Vi snakker meget om musik, men selvfølgelig også om andre ting, når vi er på tur. Det er såmænd meget sjovt, siger Esben med vestjysk ro. Thanja, der er af srilankansk afstamning, lader mere begejstring skinne igennem: - På vores ture er alle sammen uanset alder. Der er måske nogle, som snakker mere sammen end andre, men ingen bliver frosset ude. Vi spiller kort sammen, og der er altid masser af musik og underholdning om aftenen, siger hun. - Og så har vi altid en slikbod, som to tilfældige elever får ansvaret for. Så kan de andre købe slik af dem, og pengene går til vores fælles ture, tilføjer Esben. Men ved siden af turene, koncerterne og de andre sammenkomster er det også forbundet med hårdt arbejde helt alene at spille klassisk musik. Musikerne øver sig alene, og de går til instrumentundervisning for sig selv på musikskolen. - Jeg har spillet i ni år. Det var mine forældres ide. Jeg skulle have et musikinstrument at begynde med, og det blev så violinen. Det er fint nok, men jeg tror ikke, jeg skal være professionel, siger Esben, der understreger, at han også har andre interesser end musik. I øjeblikket er det især golf, som han dyrker sammen med sin familie og med kammerater. Hvad hans fremtid skal bringe, er han ikke afklaret om, men efter skolen vil han i gymnasiet. Violinnørd Thanja koncentrerer sig om musik, men ud over violin spiller hun også klaver og dyrker både sang og dans. - Jeg kan nå alt! De andre i min skoleklasse ved godt, at jeg er en violinnørd, og at jeg spiller bevidst på at være det. I starten blev jeg drillet med det, men i min nuværende klasse synes de, det er fedt. Der er også flere andre, der spiller musik, fortæller Thanja, der meget gerne oplyser, hvor meget hun øver sig på violinen. - To timer dagligt, siger Thanja til Esbens synlige forbløffelse: - Øj, den sved. Øver du dig virkelig to timer hver dag? Skal du så på konservatoriet? spørger han. - Det ser vi til. Men jeg skal i hvert fald gå på Musikalsk Grundkursus. Og jeg er sikker på, at jeg altid vil spille musik. Hvis ikke det skal være mit arbejde, skal det i hvert fald altid være min hobby, svarer Thanja, der håber at blive musiker eller musikpædagog, når hun engang har taget det konservatorie-forberedende musikalske kursus. Esben forklarer, at hans øvedisciplin afhænger lidt af, hvor godt han kan lide det musikstykke, han skal spille, men det bliver da til mellem 20 minutter og en halv time om dagen i gennemsnit. - Man kan også nå meget på en halv time, siger Thanja imødekommende. Den musik, de unge spiller, svarer ikke til fordommene om, at unge mest er til rock, techno og lignende. Ungdomssymfoniorkesterets repertoire består af klassiske kompositioner, folkemusik, swing og også nyere orkestermusik. - Vi er især glade for at spille et nummer, der hedder »Russisk Folkedans«. Hver gang vi spiller den, kan man mærke, hvor glade alle er for at spille, siger Thanja. Både Thanja og Esben lytter gerne til rock og andre nyere musikformer, men de er godt tilfredse med at spille klassisk. - Jeg må indrømme, at jeg kan lide det, jeg spiller. Men nogle gange kan jeg godt gå i baglås over de symfoniorkesterværker, de spiller i radioen, siger Thanja, og Esben tilslutter sig: - Når man hører P2 i radioen, er der tit nogle meget lange numre, som bliver kedelige at høre på. Så slår jeg over på P3. Men jeg vil hellere lytte til rock end spille det. mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk tema Unge og fællesskaber Fællesskab er vigtigt for unge, selv i en individualistisk tid. Men ifølge eksperterne er der de seneste år sket drastiske forandringer i den måde, unge er sammen på. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad, hvordan unges fællesskaber ser ud i 2002. Den første artikel i serien blev bragt den 12. juni.