Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Luther var en moderne oprører til din ven.
Luther var en moderne oprører
Den 31. oktober 1517 bankede Martin Luther sine 95 afladsteser op på kirkedøren i Wittenberg. Det blev starten på dannelsen af de protestantiske kirkesamfund og en afgørende faktor i udformningen af Europas nyere historie.
Tema
HISTORIENS KANON 9: Reformationen var et opgør med pavens kristendom, men også et forsvar mod "de fremmede" udfordringer af religionen. Parallellerne til nutidens religiøse situation er mange, mener ekspert
Da Martin Luther den 31. oktober 1517 bankede sine 95 afladsteser op på kirkedøren i Wittenberg, var det langtfra første gang, at den romerske kirke blev udfordret. Men det var den begivenhed, der fik størst gennemslagskraft.
For første gang blev Tyskland samlet i en bred og magtfuld bevægelse af både forskellige samfundsstrømninger (humanisme, nationalisme og rigsstædernes ønske om selvstændighed) og forskellige samfundsgrupper (fyrster, adel, borgere og bønder). Og det blev starten på dannelsen af de protestantiske kirkesamfund og en afgørende faktor i udformningen af Europas nyere historie.
Men reformationen var ikke kun et opgør, det var også et forsvar, mener medlem af Undervisningsministeriets historieudvalg, cand.phil. Harry Haue. Et forsvar mod tyrkerne på de ydre linjer og jøderne på de indre. Begge grupper blev betragtet som fremmede udfordrere til den protestantiske kristendom og dermed civilisationen som sådan.
Den kamp skulle kæmpes gennem øget sammenhold, mente Martin Luther. De samme virkemidler bliver brugt i dag i forsvaret for kirken, og derfor er reformationen helt oplagt med i historiekanonen, siger Harry Haue.
Annonce
– Reformationen betød en helt ny forståelse af kristendommen, og alene derfor er det en vigtig begivenhed at forstå, når man skal diskutere, hvilken slags kristendom vi har i dag. For Luthers reformation omfattede både dagliglivet og også selve teologien.
– Der er dog også en lang række andre elementer, hvorfra der kan drages paralleller til i dag. Kristendommen blev dengang udfordret af "fremmede" kulturer, som den gør i dag. Luther satsede på indre sammenhold som bolværk. Blandt andet ved at digte salmer og styrke fyrsternes magt. I dag værner Dansk Folkeparti om danskheden, og EU styrker Europas ydre mure for at undgå civilisationernes sammenstød. Det er en kamp om definitionen af civilisation i dag, som det var dengang, siger Harry Haue.
I Danmark havde en åndelig reformation også været længe undervejs, da Martin Luther kom til. Men det endelig brud med Rom kom først i 1526, hvor det blev vedtaget, at bispevalg ikke længere skulle bekræftes af paven. Den katolske bispemagt blev afskaffet i 1536, og kirkens nyordning fastlagt året efter, og dermed var den evangelisk-lutherske kirke klar til at blive opbygget og udbredt.
henriksen@kristeligt-dagblad.dk
HISTORIENS KANON
Undervisningsministeriets historieudvalg har udvalgt 29 centrale personer og begivenheder, som skal indgå i folkeskolens historieundervisning. I 29 artikler gennemgår Kristeligt Dagblad i løbet af skoleåret samtlige punkter. Dette er den niende artikel i serien.
Læs alle artikler i serien på kristeligt-dagblad.dk
For første gang blev Tyskland samlet i en bred og magtfuld bevægelse af både forskellige samfundsstrømninger (humanisme, nationalisme og rigsstædernes ønske om selvstændighed) og forskellige samfundsgrupper (fyrster, adel, borgere og bønder). Og det blev starten på dannelsen af de protestantiske kirkesamfund og en afgørende faktor i udformningen af Europas nyere historie.
Men reformationen var ikke kun et opgør, det var også et forsvar, mener medlem af Undervisningsministeriets historieudvalg, cand.phil. Harry Haue. Et forsvar mod tyrkerne på de ydre linjer og jøderne på de indre. Begge grupper blev betragtet som fremmede udfordrere til den protestantiske kristendom og dermed civilisationen som sådan.
Den kamp skulle kæmpes gennem øget sammenhold, mente Martin Luther. De samme virkemidler bliver brugt i dag i forsvaret for kirken, og derfor er reformationen helt oplagt med i historiekanonen, siger Harry Haue.
– Der er dog også en lang række andre elementer, hvorfra der kan drages paralleller til i dag. Kristendommen blev dengang udfordret af "fremmede" kulturer, som den gør i dag. Luther satsede på indre sammenhold som bolværk. Blandt andet ved at digte salmer og styrke fyrsternes magt. I dag værner Dansk Folkeparti om danskheden, og EU styrker Europas ydre mure for at undgå civilisationernes sammenstød. Det er en kamp om definitionen af civilisation i dag, som det var dengang, siger Harry Haue.
I Danmark havde en åndelig reformation også været længe undervejs, da Martin Luther kom til. Men det endelig brud med Rom kom først i 1526, hvor det blev vedtaget, at bispevalg ikke længere skulle bekræftes af paven. Den katolske bispemagt blev afskaffet i 1536, og kirkens nyordning fastlagt året efter, og dermed var den evangelisk-lutherske kirke klar til at blive opbygget og udbredt.
henriksen@kristeligt-dagblad.dk
HISTORIENS KANON
Undervisningsministeriets historieudvalg har udvalgt 29 centrale personer og begivenheder, som skal indgå i folkeskolens historieundervisning. I 29 artikler gennemgår Kristeligt Dagblad i løbet af skoleåret samtlige punkter. Dette er den niende artikel i serien.
Læs alle artikler i serien på kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
