Religionsfrihed under angreb

Terrorangrebene i USA den 11. september i fjor accelererede diskussionerne om religionens betydning i det 21. århundrede og kastede lys over religionsfrihed verden over. Men allerede inden var diskussionerne i gang. Den foregående danske regering med udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) i spidsen foranledigede - på baggrund af en folketingsbeslutning - en redegørelse om fremme af religionsfrihed i 2001. Og før dette - i 1998 - blev der i USA vedtaget en lov med det ambitiøse formål at bekæmpe religiøs forfølgelse i verden. Loven fastlægger en række diplomatiske og økonomiske redskaber til at fremme det mål, og regeringen pålægges hvert år at frembringe en rapport om religionsfrihedens tilstand på verdensplan. Anbefalingerne til regeringens rapport og beslutninger kommer fra det uafhængige organ U.S. Commission on Religious Freedom, Den Amerikanske Kommission for Religiøs Frihed, der udkom med sin seneste redegørelse i maj 2002.

På alle kontinenter

Kommissionens konklusioner er ikke fortrøstningsfuld læsning. I en række lande verden over er religionsbestemt forfølgelse tiltaget i løbet af det seneste år, hvilket munder ud i alle mulige former for diskrimination, fængslinger, tortur, deportationer og dødsstraf.

Kommissionen opregner især forholdene i Kina, Myanmar, Sudan, Iran, Nordkorea, Saudi-Arabien og Turkmenistan som særligt foruroligende og opfordrer den amerikanske regering til at tage ethvert muligt politisk værktøj i brug for at presse på for forbedringer.

Center for Religionsfrihed udkom i 2000 med en rapport med lignende beskrivelser og anbefalinger. Ifølge rapporten findes lande, hvor religionsfriheden kommer til sin ret, på alle kontinenter. Men vestlige lande med kristen kulturbaggrund får generelt høje målinger på barometeret for religionsfrihed, mens lande fra det nordlige Afrika over det østlige Middelhav til det vestlige Asien generelt vurderes til at have et meget anspændt forhold til religionsfrihed. Ifølge rapporten krænkes mere end hver tredje verdensborgers religiøse rettigheder »fundamentalt«, mens blot 25 procent af verdens befolkning nyder godt af generel frihed til at udøve sin religion.

Skal man tro redaktøren af denne rapport, Paul Marshall, ser fremtiden om muligt endnu mere dyster ud.

Ringere religionsfrihed

- Religionsfriheden i verden har de seneste år generelt været for nedadgående. Overordnet set kan man tale om tre tendenser, der især påvirker religionsfriheden. Det er kommunisme, radikal islam og religiøs nationalisme, der hver især særligt synes at have en undertrykkende virkning på religionsfrihed, siger Paul Marshall.

De tidligere kommunistiske lande er ved at åbne sig, så denne faktor vil måske blive af mindre betydning for manglende religionsfrihed. Men til gengæld synes radikal islam samt religiøs nationalisme at vinde stærkere fodfæste og dermed forstærke krænkelserne af religionsfrihed, siger han.

Observationerne hos Center for Religionsfrihed peger ifølge Marshall på, at mængden af lande med forbedrede forhold for religionsfrihed isoleret set er steget de seneste år. Men samtidig er det samlede antal mennesker, der lider under forfølgelser på grund af deres religiøse opfattelse, også steget stærkt.

- I løbet af 1990´erne er Kina blevet meget skrappere og har slået hårdt ned på ikke-registrerede religiøse grupper, hvilket har ført til en række forskellige sanktioner og i enkelte tilfælde til dødsstraffe, der dog endnu ikke er eksekveret. I Indien er den radikale nationale hinduisme vokset, hvilket har ført til en række angreb på kristne minoriteter og senest på muslimer i provinsen Gujarat, hvor flere rapporter fortæller, at politiet enten har samarbejdet med de voldelige grupper eller i hvert fald har undladt at gribe ind.

- I Indonesien har militante islamiske grupper vokset sig stærke, hvilket har ført til forfærdelige sammenstød, og i Nigeria har en række provinser indført ekstrem intolerant sharia-lovgivning (lovgivning, der baserer sig på Koranen og Muhammeds sædvaner, red.). De nævnte lande er alle meget store, og derfor er der alene på grund af forholdene i disse lande en stor del af verdens befolkning, der lider under manglende religionsfrihed, siger Paul Marshall.

I Kirkernes Verdensråd, der er et internationalt fællesskab af kirker og sammenlagt dækker omkring 400 millioner kristne verden over, har man gjort sig de samme bekymrende betragtninger.

- De seneste år er der opstået et ekstremt klima af religiøs intolerance, der mange steder i bedste fald gør det svært at praktisere sin religion og i værste fald fører til voldelige forfølgelser, når man tilhører en bestemt religion, siger chefen for menneskerettighedssektionen i Kirkernes Verdensråd, Clement John.

- Der er ikke nogen religiøse grupper, der er fritaget for forfølgelser. Religion ser ud til at være rykket ind i midten af det politiske liv og misbruges derfor ofte også af regeringer. En af begrundelserne for religionens voksende betydning kan være, at mange lande med fortid som kolonier søger deres egen identitet, og ofte knyttes denne søgen sammen med religion.

- I Asien er der for eksempel stærke tendenser til, at Pakistan læner sig op ad islam og Indien ad hinduisme. Og i Indonesien, der indtil 1998 var baseret på en sekulær ideologi, er der efter præsident Suhartos fald genopstået radikale islamiske bevægelser, således at der de seneste år har været meget voldelige sammenstød mellem religioner, der har levet fredeligt side om side i århundreder, siger Clement John.

Flest kristne forfølges

Paul Marshall har i en tidligere undersøgelse regnet sig frem til, at omkring 200 millioner kristne - både kulturelt og praktiserende - bliver udsat for forfølgelser på grund af deres religion.

World Evangelic Alliance, en organisation, der repræsenterer 120 evangeliske kirker i verden, har netop fremlagt en rapport for FN´s Menneskerettighedskommission om samme emne. Lederen af alliancens religionsfrihedskommission, finnen Johan Candelin, anslår ud fra rapporten i overensstemmelse med Marshalls tal, at 200 millioner kristne savner religionsfrihed eller bliver forfulgt alene på grund af, at de er kristne.

- Kristne er blevet den største gruppe i verden, der forfølges alene på grund af deres religion, og begrundelserne er mange. Ofte er kristne minoriteter fortalere for demokrati og menneskerettigheder, og det er selvsagt en trussel for autoritære regimer, hvor forfølgelsen som oftest sker. Dette forstærkes af, at kristne har kontakter med andre kristne rundt omkring i verden, og det opfattes som et truende netværk, siger Johan Candelin.

- Men den største fare for kristne er, at de i mange lande opfattes som under vestlig og i særdeleshed amerikansk indflydelse. I flere islamiske lande bliver kristne set som agenter for Vesten, og derfor er den største trussel mod kristne minoriteter spændingerne mellem den islamiske verden og Vesten.

winzor@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere i Kristeligt Dagblad og læs leder på www.kristeligt-dagblad.dk.

Kristeligt Dagblad sætter i den kommende tid fokus på religionsfrihedens vilkår verden over.