PSYKISK SYGDOM smitter ikke, men som med andre alvorlige lidelser angår sygdommen ikke kun den syge selv. Familie og venner berøres, når en forælder, et voksent barn eller en anden nærtstående bliver syg. De kan tage del i, hvordan sygdommen udvikler sig, og de bliver delagtige i, hvordan behandlingen virker eller ikke virker, og de kan bekymre sig over selvmordstanker og -forsøg.

De pårørende står på sidelinjen, og til og med er psykisk sygdom stadig belagt med mange tabuer, så der ofte følger ensomhed og isolation med psykisk sygdom og selvmord. Som man kan læse i dagens avis, vil en gruppe efterladte efter selvmord nu danne en forening, der skal arbejde for større åbenhed om selvmord og yde hjælp til selvhjælp til efterladte, der tumler med overvejelser om svigt og med skyld og skam i forbindelse med, at en nærtstående har valgt at tage sit eget liv.

Hvis en ny forening kan hjælpe efterladte med nogle særlige problemer, kan man jo kun hilse den velkommen. Men man må også håbe, at de professionelle behandlere vil lytte til de erfaringer, en sådan gruppe repræsenterer. Som man kan læse i dagens avis, bliver de pårørendes situation nemlig ikke lettere af, at hospitalsvæsenet i det sygdomsforløb, der ofte går forud for et selvmord, har meget svært ved at inddrage de pårørende og bruge deres ressourcer og deres viden om og nærhed til den syge. Særligt grotesk bliver situationen, når behandlersystemet jævnligt kritiseres for at være dårligt til at følge op på en behandling, og udskriver folk med en recept og en aftale om en konsultation senere.

Der er mange årsager til, at de pårørende ofte ikke inddrages. Der er hensynet til den syges suverænitet, til tavshedspligten, og så er der en hverdag i en travl behandlerkultur, der traditionelt ser isoleret på den syge. Der er mange hensyn og megen afvejning af, hvad der er bedst for den syge, og det er helt op til den enkelte psykiatriske afdeling, hvorledes man vil håndtere samarbejdet med de pårørende, men som en præst giver udtryk for, er det »mørk middelalder, at man holder de pårørende væk«.

Psykisk sygdom smitter ikke, men det berører ikke alene den syge. Resultatet af det manglende samar-bejde mellem pårørende og hospitalsvæsen bliver, at de pårørende står magtesløse. Ikke alene i forhold til den syge, men også i forhold til et behandlersystem, der ikke magter at inddrage dem. Der er god grund til at lytte til de efterladte.

bl