Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Pinseliljer hører haven til til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pinseliljer hører haven til

Kommenter Hold mig opdateret

Der er ingen penge i at dyrke pinseliljer. Vil man glæde sig over blomsten, skal man finde den i private haver

Mens de færreste kommer gennem en påske uden at løbe zigzag mellem oceaner af potter og bundter med mere eller mindre sovende påskeliljer i forretningerne, bliver pinsen ikke på samme måde ledsaget af artsfællen Narcissus poeticus.

Pinseliljen har ganske vist fået sit tilnavn, fordi den blomstrer omkring pinse, men den dyrkes stort set ikke af professionelle gartnere herhjemme og er ikke til at opdrive i butikkerne.

Forklaringen er en kombination af manglende salg og vanskelige betingelser for opbevaring, siger gartner Jan Hansen, der er formand på Højbo Gartneri ved Hav-drup.

- Pinseliljer er mere besværlige at styre end påskeliljer. De kommer frem senere på foråret, hvor vejret er varmere. Det betyder, at de kan stå meget kortere tid hos blomsterhandlerne end påskeliljen, hvor det stadig tit er lidt koldt i vejret, måske frost. Derfor er butikkerne ikke særlig interesserede i at tage pinseliljer hjem, siger Jan Hansen.

Annonce
- Samtidig er der ingen salg i den. Der er kommet så mange andre blomster, folk kan købe. Der er åbenbart ikke samme behov for pinseliljen, som før i tiden, mener Jan Hansen.

Hans kollega Ib Øster- gaard Nielsen dyrker både tulipaner og påskeliljer i sit gartneri i Toreby på Lolland, men pinseliljer kommer ikke på tale.

- Vi slutter med løgplanterne til påske. Så er sæsonen for den type blomster slut. Senere på foråret kommer der så meget andet, roser for eksempel. Pinseliljer er ikke den store salgsvare, siger Ib Østergaard Nielsen, der resten af året lever af at dyrke korn og grøntsager.

I det hele taget er der ganske få danske gartnere, som dyrker løgblomster. Ifølge konsulent Stig Nielsen fra Landbrugets Rådgivnings-center i Skejby er der kun en håndfuld avlere tilbage og derfor heller ingen rådgivere med den type blomster som speciale længere.

- De er så få. Hollænderne har taget det meste af markedet. De kan gøre det meget billigere, siger Stig Nielsen.

Selv Holland kan dog ikke fremskaffe pinseliljer til højtiden. En af Danmarks største blomsterimportører, Jens Holst Blomster, har netop forgæves forsøgt at bestille pinseliljer hjem.

- De er afblomstrede dernede. Vi kan ikke få fat i nogen, hverken her eller der, siger afdelingsleder Søren Helmann Pedersen.

Tilbage er de private haver, parker og offentlige anlæg, hvor der til gengæld kun skal en smule held til at finde en af de hvide blomster med den karakteristiske duft. Så helt liljefri behøver pinsen trods alt ikke at bli-ve.

ulla-poulsen@kristeligt-dagblad.dk

Kalejdoskop

på bagsiden
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det i orden, at Flygtningenævnet opfordrer afviste asylsøgere til at skjule deres kristne tro ved tilbagevenden til hjemlandet?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock