Loftet der fik folk op af stolene

1955 blev året, hvor nyere dansk kirkekunst for alvor ramte avisspalterne. Kunstneren Mogens Jørgensens loftsmaleri i Hover Kirke ved Vejle fik kirke- og kunstfolk op af stolene. Det var første gang, at den nonfigurative kunst fik plads i et dansk kirkerum. Nogle var fortørnede, andre begejstrede.

Modstanderne mente, at den abstrakte kunst på ingen måde havde noget at gøre i den gamle kirke fra år 850, eller i andre kirker for den sags skyld, og at den ikke kunne visualisere det kristne budskab, som den figurative kunst var god til. Tilhængerne mente derimod, at den modernistiske kunst havde meget at tilbyde et kirkerum, og at det var på tide, at den type kunst blev accepteret på lige fod med al anden udsmykning i det offentlige rum. Mogens Jørgensens eget argument var, at en abstraktion lige så vel som den figurative kunst kunne stemme sindet til andagt.

At en kunstner som Mogens Jørgensen overhovedet fik en bestilling fra Hover Kirke skyldtes, at den daværende sognepræst, pastor Münster, var yderst kunstinteresseret. Det krævede desuden et stort mod fra det lokale menighedsråds side. Beslutningen skulle da også lirkes igennem i en langvarig dialog med Nationalmuseet, som på grund af kirkens alder havde det sidste ord.

På trods af den heftige debat, fik landets øvrige kunstnere i årene derefter langt friere hænder, når andre kirker skiftede kunsten ud med noget nyt.

Loftet i Hover Kirke er blevet karakteriseret som et vendepunkt inden for dansk kirkekunst, og det satte gang i en udvikling, hvor kirkekunst i langt højere grad blev en integreret del af den moderne kunst i al almindelighed.

I 1968 fik Mogens Jørgensen endnu en bestilling fra Hover Kirke. Denne gang var det altertavlen, der skulle udskiftes, og kirkens træværk og prædikestol, som trængte til et kunstnerisk eftersyn. I 1980 satte Mogens Jørgensen et endeligt punktum for sit arbejde i kirken med en glasmosaik, som er sat ind i en spidsbuet vinduesåbning i tårnrummet.

I dag har blæsten om loftet for længst lagt sig, og både menighed og kirkens øvrige besøgende er glade for den kunst, Mogens Jørgensen har skabt til kirken. Måske lige bortset fra loftet, men ikke i en grad så nogen kunne finde på at foreslå, at det skulle være anderledes.

-- I menigheden sætter alle stor pris på altertavlen, og den bliver ved med at fascinere. Dens farver er dragende, og det gør, at blikket samler sig omkring alteret. Nogle synes, loftet er lidt fremmed, men det er ikke et diskussionsemne overhovedet, siger Mogens Lützen, formand for menighedsrådet.

Mogens Jørgensen er i dag den kunstner, der næst efter sin ven og kollega, Sven Havsteen-Mikkelsen, har udført flest opgaver inden for folkekirken.

duus@kristeligt-dagblad.dk