Nordjysk kitsch?

Niels Helledies og Adi Holzers udsmykning af Hasseris Kirke i Aalborg i midten af 1990'erne blev en af de mest omtalte udsmykningsopgaver i de senere år. Striden udviklede sig til en reel fejde mellem provinsen og "københavneriet", symboliseret ved Akademirådets Udvalg for Kirkekunst, som vejleder menighedsråd i forbindelse med ny kirkekunst. Udvalgets daværende formand, arkitekt Curt von Jessen, affejede udsmykningen som "kitsch". Nordjyderne angreb udvalget for kun at udtale sig på basis af nogle fremsendte skitser, frem for selv at rejse ud i provinsen og med egne øjne bese forholdene.

– En af de positive effekter ved den sag var, at proceduren blev ændret, så der nu er mulighed for at komme ud. Menighedsrådet havde fuldstændig ret i, at dialogen var for dårlig, siger billedhuggeren Hein Heinsen, der som medlem af Akademirådets udvalg var med til at vende tommelfingeren nedad for Helledies og Holzers udsmykning.

– Og den beslutning står jeg stadig ved. Problemet med den slags værker er, at indholdet, fortællingen, slår så stærkt igennem, at det går ud over den kunstneriske udformning. Der mangler sanselighed og en oplevelse af en skulpturel stoflighed.

Udvalgets indstilling blev underkendt af såvel det lokale menighedsråd som provstiudvalg og stiftsøvrighed, og udsmykningen gennemført på trods, men det generer ikke Heinsen.

– Det vigtigste er dialogen. Derfor burde det være påtvunget, at man altid skal spørge Akademirådet, ligegyldigt hvad man gør, for det giver modstand, og det mener jeg er gavnligt. Modstand og skriverier i avisen er jo netop med til, at vi får tingene debatteret. At man så alligevel, i en ny kirke som Hasseris, vælger at gennemføre projektet, skal der selvfølgelig være frihed til, siger han.

Menighedsrådet ved den 50 år gamle Hasseris Kirke havde været igennem tre andre projekter, inden det besluttede sig for Niels Helledies krucifiks i stentøj, "korsnedtagelsen", i Adi Holzers blåmalede apsisniche. Lars Møller Jensen var som formand for det daværende menighedsråd med til at gennemført projektet, som et enstemmigt menighedsråd stod bag. Han tror, at noget af modstanden fra Akademirådets udvalg skyldtes, at der i Hasseris ikke var tale om abstrakt kirkekunst, men en konkret og figurativ fremstilling af den korsfæstede Kristus.

– Det var man ikke vant til, men vi ønskede et kunstværk, som kunne indgå i en liturgisk sammenhæng og understøtte gudstjenesten og forkyndelsen i kirken, og det fik vi. Jeg synes, det fungerer godt og ville ikke vælge anderledes i dag.

steens@kristeligt-dagblad.dk