Rigtige venner

Hver fredag samles alle skolens elever til sangtime. De skal mærke glæden ved at synge sammen, men det kræver tilvænning, og "Den signede dag", som er på programmet, er de endnu ikke fortrolige med.

flexblock

Tema

Venskab

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Else Marie Nygaard | 11. november 2006

TEENAGEFÆLLESSKABET: Længslen efter gode venskaber får mange unge til at vælge et år på efterskole. At det gode fællesskab ikke opstår af sig selv, men stiller krav om blandt andet at overholde fælles spilleregler, er noget af det, de bruger året på at lære

I mange år var Christoffer Juul genert. I klassen på folkeskolen i Taastrup havde han ry for at være en stille dreng, som helst holdt sig lidt for sig selv. Han ændrede sig. Besluttede at blive mere åben, men kammeraterne opdagede ikke, at stille Christoffer var blevet mere imødekommende. Ja, faktisk var der kun én ting, han for alvor ønskede sig: Nogen at holde kontakt med.

– Når jeg kom hjem fra skole, sad jeg i sofaen og så musikkanalen MTV. Det var mit liv, siger Christoffer Juul, som de sidste år i folkeskolen ønskede holdbare venskaber uden at få nogen. Han blev klar over, at der måtte en ændring til, hvis han skulle bryde klassekammeraternes billede af ham som en genert dreng uden venner. Det var i håb om at få tætte venskaber, at han besluttede at tage niende klasse på en efterskole.

– Jeg har ikke set tv i 11 uger, siger Christoffer Juul med et smil.

For 11 uger siden flyttede han ind på Midtsjællands Efterskole i landsbyen Ny Tolstrup mellem Roskilde og Ringsted. I landsbyen er det umiddelbart svært at få øje på noget af det, som får teenagere til at råbe "herre sejt". Man skal cykle mere end 10 minutter af bugtede veje for at komme til nærmeste butik, der er ingen caféer om hjørnet, men fasaner i krattet og en af Sjællands største skove, Skjoldnæsholm, i baghaven. Men inde bag den anonyme skolefacade i det naturskønne område er der det, mange teenagere gerne vil være en del af: fællesskab.

Annonce

Her bor 96 repræsentanter for ungdomsgenerationen født i den vestlige verden mellem 1979 og 1994. En generation kommet til verden som ønskebørn i et styrtende rigt samfund. En generation, som er bevidst om værdien af venskab. Af sociologer bliver generationen beskrevet som netværksorienterede unge, der sørger for at etablere en venskabskreds, som nærmest fungerer som idealbilledet af en spejderpatrulje: Man er der for hinanden og bakker hinanden op.

Efterskolelærer Suzette

Munksgaard underviser

blandt andet i filosofi på skolen. Et fag, hvor de blandt andet taler om værdien af venskab, som er det tema, der sammen med kærlighed står højest på elevernes dagsorden. Forældre kan begrunde et efterskoleophold med, at de unge får lov at stå på egne ben i trygge omgivelser og møder nye boglige udfordringer. Men for eleverne handler det om at knytte tætte bånd i det nære. En efter-skole er som en osteklokke-

virkelighed. Her i den midtsjællandske idyl lever eleverne i deres eget fælles univers. Resten af verden er mindst en cykeltur væk. At flytte på efterskole er på sin vis lidt af en klostertilværelse.

– Verden opfattes som usikker og utryg, og derfor søger man efter fællesskaber. Vi lever i en verden, hvor vi bombarderes med det fjerne, alt det, vi hører og ser i fjernsyn og medier. Generelt er unge pessimistiske og opgivende i forhold til det fjerne, og det får dem til at vende sig mod det nære som for eksempel samspillet med vennerne, siger hun og fortsætter:

– De drømmer om et umiddelbart frit, fedt fællesskab. Deres ideer om fællesskabets æstetiske side er veludbyggede. Fordi mange af eleverne er fra brudte hjem og en opsplittet hverdag, har de nærmest en idealiseret forestilling om, hvordan det er at skulle leve i et fællesskab præget af kontinuitet, men det kommer bag på mange, at det gode fællesskab ikke kommer af sig selv. At fællesskabet også har en etik, er fremmed for mange, siger Suzette Munksgaard.

Det etiske fællesskab bygger på, at man skal forhandle sig frem til en fælles etik. Skal man banke på, inden man åbner en dør? Hvordan skal sprogtonen være? Og er der beregnet en bolle til hver, er det så okay at spise to boller?

– Vi får elever, der med største naturlighed ville spise to boller, for man kan vel bare bage nogle nye. Og hvorfor ikke spise, hvis man er sulten. Men når man gør det, så får man også en respons fra de andre. Hverdagen med vennerne er med til at opdrage eleverne til at kunne indgå i et etisk fællesskab, siger hun.

Selvom der stadig er 29 uger

tilbage af efterskoleophol-

det, mener Christoffer Juul, at hans ønske om at indgå i gode venskaber er blevet indfriet. Men hvorfor kan man få gode venner her, når otte år i folkeskolen ikke gav pote? Blandt andet fordi det hele begyndte med en kold tyrker.

Inden forældrene vinkede farvel til deres store børn, fik de elevernes mobiltelefoner med hjem. Det var ikke muligt for de unge at sende de sædvanlig 10 til 20 daglige mobiltelefonbeskeder og ringe gamle venner op. Skolen havde låst døren til rummet med computerne med adgang til internettet og dets mange samfund.

– Vi så ikke tv, og jeg tænkte, det klarer jeg aldrig, for MTV var virkelig mit liv, siger Christoffer Juul.

Nu står de første to uger på skolen med den kolde medietyrker som tiden, hvor de fik øje på hinanden, mens de spiste slik og spillede kort.

– Der var slet ingen, som sad i et hjørne og stenede. Da der var gået tre uger, havde jeg det, som om vi havde kendt hinanden altid, siger han

At fjerne mobiltelefonerne og lukke for adgangen til internettet er en del af en bevidst strategi fra skolens side. Selvom man samler 96 fællesskabs-entusiastiske teenagere under samme tag, opstår det gode samspil ikke af sig selv. Af erfaring ved skolens lærere, at det er vigtigt, at eleverne i den første tid bruger tid med hinanden i stedet for at forsvinde ind i velkendte rum på internettet og sende beskeder med mobiltelefonen.

I dag er medieforbuddet forlængst ophævet, og sidst på dagen er der tit elever i computerrummet, men generelt oplever de, at det er mindre væsentligt at være online, for i den virkelige verden er der gang i en kronisk tag-fat- leg, som gæsten kan aflæse i form af rappe replikskift, talende blikke og klap på skulderen.

– Nokia har et slogan om, at de forbinder folk. Men vores elever oplever at være forbundet, så de har ikke brug for denne forbindelse. En norsk ungdomsforsker har meget rammende sagt, at hvis man ikke har community, ender man i communication. Vores elever er en del af en særdeles levende organisme af fællesskab og sammenhold og har derfor ikke brug for kommunikation i samme grad, som før de kom på skolen, siger Suzette Munksgaard.

Forleden var der gamle elevers

dag på skolen. Anna Juel

Paulsen tog sig i at betragte de gamle elever, som var på besøg på skolen.

– Jeg blev helt trist, for om et år vil det være os, som sidder der, og det er bare ikke det samme som nu, siger Anna Juel Paulsen, og med ét er de i gang med at tale om det som det nærmest unævnelige. Livet efter osteklokken.

– Når man er sammen hver dag, så kan man ikke opretholde en facade, som man kan i folkeskolen. På min gamle skole kunne jeg være ked af det og skjule det. Her er vi sammen hele dagen. Er jeg ked af det, viser jeg det. Da jeg havde været her i tre uger, havde jeg det, som om jeg havde været sammen med folk i et år. Vi lever så tæt sammen, at vi lærer hinanden at kende på en helt andet måde, siger hun.

Om 29 uger vil Anna, Christoffer og alle de andre elever stå i skolegården i sommernatten omgivet af lærerne. I skæret fra faklerne vil man kunne se mange

tårer. Lærerne vil bede eleverne se godt på ansigterne i kredsen, for det vil være sidste gang, at de er sammen. Der vil blive afgivet løfter om at holde kontakten, og mange vil græde meget. Men den nat bliver osteklokken over årgang 06/07 løftet.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

FaktaFællesskab under forandring

**Hvem søger fællesskab, og hvor går fællesskaberne hen?

Kristeligt Dagblad fortæller i 10 kapitler historien om fællesskaber under forandring:

1. Mennesket i fællesskabet

2. Teenagefællesskabet

3. Familiefællesskabet

4. Det private vennefællesskab

5. Nabofællesskabet

6. Fritidsfællesskabet

7. Arbejdsfællesskabet

8. Det åndelige fællesskab

9. Det lokale fællesskab

10. Det nationale fællesskab

Tidligere tekster i serien kan læses på kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock