Uanset de kulinariske anstrengelser er det et faktum, at et stigende antal kirker helt bogstaveligt har taget påskemåltidet til sig. De fleste kirker programsatte det i år til sidst på eftermiddagen skærtorsdag, og fortsatte derefter til aftengudstjeneste i kirken, mens andre ganske enkelt integrerede middagen i gudstjenesten.

De omsiggribende påskemåltider i kirker landet over stemmer fint overens med tidens generelle tendens til at kombinere gudstjenesten med både pizza-, spaghetti- og brunch-spisning.

I 2001 skabte det ellers stor debat, da sognepræst i Kirke-Saaby Kirke ved Roskilde, Poul Joachim Stender, skærtorsdag aften serverede en ni-retters menu til en kuvertpris på 500 kroner. Alligevel lader det nu til, at påskemåltidet er kommet for at blive og oven i købet breder sig.

Det glæder Poul Joachim Stender.

-- Jeg tror, mange af mine kolleger er kommet til at tænke over sansernes rangorden i kirken. Det er inkonsekvent, at vi bruger så mange penge på høre- og synssansen med dyre orgler og smukke messehagler, mens vi samtidig er fuldstændig ligeglade med nadverens kvalitet. Derfor ser vi også at flere kirker indfører nybagt brød i stedet for oblater ved altergangen, siger han og fortsætter:

-- Vi skal lære at være kristne med alle vores sanser. Jeg vil rehabilitere smagssansen i kirken.

Også i år var der et storslået påskemåltid i Kirke-Saaby skærtorsdagaften. Menigheden bestemte selv, hvor meget de ville betale for maden, og bidraget blev lagt i kirkebøssen.

-- Vi lavede et måltid med elementer fra nadveren, som var med til at fortælle og tydeliggøre historien. Vi serverede lammekød og god vin for at understrege, at det var et rigtigt måltid Jesus nød sin sidste aften og ikke bare slatne oblater og billig vin, siger Stender.

I Helsingør Domkirke holdt man også påskemiddag skærtorsdag, dog med et lidt andet gastronomisk sigte. I år bestod menuen af forloren skildpadde og en dessert. Alle spisende betalte 60 kroner. Prisniveauet var med vilje lavt, fortæller sognepræst Palle Gerlach.

-- Kernen i det er spisefællesskabet. Vi tilstræber ikke et fint måltid, og det betyder ikke så meget, om der nu er det rigtige usyrede brød. Påskemåltidet er et udtryk for det fællesskab og den omsorg og kærlighed, vi prædiker i kirken, siger han.

Middagen var fastlagt til klokken 17, mens gudstjenesten begyndte klokken 19.

-- Det er en god måde at lægge op til gudstjenesten på, og der ligger også noget fortælling i at mindes Jesu sidste måltid ved selv at spise sammen, siger Palle Gerlach.

I Brorsons Kirke på Nørrebro i København blev påskemåltidet holdt skærtorsdag aften inde i kirken. Et langt bord pyntet med dug, levende lys og påskeliljer dannede underlag for rødvin, vindruer og nybagt brød.

-- Vi brugte de helt symbolske ting, som giver en klar kobling i forhold til nadveren, fortæller Rasmus Agergaard Pedersen, som er kirkens aktivitetsmedarbejder.

-- Vi kalder os kirken for kirkefremmede folk, så det er vigtigt, at vi har en forståelig og enkel liturgi, som menigheden kan forholde sig til.

Han konstaterer, at en gudstjeneste koblet med et måltid som regel skaber en stor tilstrømning. Dermed ikke sagt, at menigheden kun tropper op for at få fyldt maven.

-- Folk kommer hovedsagligt for gudstjenesten, men det er tydeligt at måltidsfællesskabet trækker. Det skaber et frirum, at menigheden enten før eller efter gudstjenesten har mulighed for at tale sammen over et måltid. Folk falder ikke i snak, så længe de sidder på kirkebænken, siger Rasmus Agergaard Pedersen.

-- For måltiderne styrker menighedsfællesskabet.

kirke@kristeligt-dagblad.dk