Det folkelige kongelige bibliotek

– Vi håber, at den type samarbejde kan fortsætte. Fra mit synspunkt er det rigtig godt, og Peter Lassen, der er direktør for Montana, insisterede på, at vi skulle have en rigtig kunstner til at lave indretningen, siger seniorforsker Karen Skovgaard-Petersen.

Og sådan blev det. Kunstneren Peter Holst Henckel har designet det nye rum, hvor en montre med en overdimensioneret bog dominerer i midten, og bagvæggen er beklædt med Montanas reoler.

Udstillingen "Fra Støv til Guld", der åbner for offentligheden på lørdag, består af bøger og hæfter fra 1500-tallet og frem til 1700-tallet. Men det er ikke kun rigmændenes opslagsværker og store romaner, som er placeret i det kolde lys bag sikkerhedsglasset. Tværtimod er det skillingsviser, kogebøger og populærværker om sundhed og helse samt et etbladstryk med træsnit og tekst, der beskriver Struensees fald.

– De blev solgt på gader og stræder, lavet til lejligheden om aktuelle emner. Det her er brugslitteratur, som man ikke passede særlig godt på. Bøgerne blev typisk smidt ud eller genbrugt som bogbind om andre bøger, siger Marie Vest.

Og netop fordi tryksagerne i deres samtid ikke blev anset for at være værdifulde, er de i dag ganske unikke. Skatkammerudstillinger rummer ofte de mest kendte, kostbare og flotte værker, men ikke denne gang. Ved at kombinere formidling med kreativitet og oplevelse med viden håber Det Kongelige Bibliotek at tale til folk. Det er en af idéerne med udstillingen, som vil være at se de næste par år.

– Vores opgave lød, at vi skulle udstille store skatte med et moment af overraskelse. Disse udgivelser blev trykt i hundredvis af eksemplarer, men i dag er de sjældne. Det er et paradoks. Og så giver de os mulighed for at pejle os ind på menigmands hverdagsliv, siger Karen Skov-

gaard-Petersen.

Så selvom bøgernes indhold ikke har lige så stor litterær betydning som mange af bibliotekets øvrige værker, så er de som helhed interessante at udstille.

– Vi ser på bøgerne som genstand mere end som information. Det er en ny tankegang for et bibliotek, som jo normalt ser på viden, siger Marie Vest.

Dette fokus på bøger som helheder har ændret hele måden, man konserverer på.

– En del af kunsten med bevaring er ikke at gå for vidt. Tidligere ville man have genskabt det, som det så ud før, men i dag forsøger vi mest at stabilisere, siger hun og viser en bog, hvor silkesnoren i indbindingen helt har mistet sine farver, og det skal der ikke gøres noget ved, for bogen skal beholde sine oprindelige materialer.

Men der lurer mange farer for de gamle værker i Det Kongelige Biblioteks samling. Lys, tør varm luft og berøring er dræbere for gamle bøger og manuskripter. Og en hel del af bibliotekets bøger er endda selvdestruktive, fordi de er lavet med syreholdigt papir, som langsomt nedbryder sig selv.

I øjeblikket er et nyt magasin ved at blive bygget ved Københavns Universitet på Amager, hvor 30 hyldekilometer af bibliotekets værker skal opbevares i afkølede og filtrerede rum. Men også Montanasalen har gode opbevaringsforhold med regulerede montrer, hvor temperaturen nogenlunde konstant er på 21 grader og luftfugtigheden på 45 procent.

Det er også værd at nævne en anden udstilling i Diamanten, der frem til udgangen af december netop tager fat på nogle af de alvorlige trusler, som den skrevne kulturarv er udsat for. Udstillingen "Trusler og Tyvekoster" beskriver, hvordan tyveri, brand og tidens tand udsætter den skrevne kulturarv for fare. På udstillingen kan man blandt andet blive klogere på den sag, der om noget gav biblioteket opmærksomhed. Og som nok satte nogle anderledes billeder på, hvad en bibliotekar kan være for en størrelse.

For det var en af bibliotekets egne indviede bibliotekarer, som op gennem 1970'erne lettede boghylderne for mere end 1300 titler. Ledelsen blev hurtigt klar over, at der forekom svind, men det var først i 2003 – to år efter tyvens død – at biblioteket og politiet kom på sporet af gerningsmanden efter en opringning fra auktionshuset Christie's i London.

Ingen kunne have ønsket sig sådan en sag, og gennem årene har adskillige af medarbejderne måttet finde sig i at blive afhørt og mærket efterforskernes mistanke. Men på sin vis har også den utrolige sag om bogtyveriet fejet noget af det tørre støv af bibliotekets hylder og erstattet eksklusiviteten med en kuriøs mystik.

For Det Kongelige Bibliotek er stedet, hvorfra tusindvis af bøger er forsvundet uset, og hvor titlerne på hylderne fortsat er langt mere særlige end månedens bestseller i Føtex. Og som der står i bibliotekets såkaldte servicedeklaration i afsnittet om brugernes forpligtelser, er det "ikke stedet, hvor du låner en god roman til weekenden, låner bøger om dine fritidsinteresser med mere. Her skal du henvende dig på dit lokale bibliotek."

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Det Kongelige Bibliotek

**Grundlagt af Frederik III i 1648 og fik i 1673 sin første bygning, det nuværende rigsarkiv. I 1793 blev Det Kongelige Bibliotek åbnet for offentligheden.

I 1989 gik Det Kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket (grundlagt 1482) sammen. Det Kongelige Bibliotek er primært et forskningsbibliotek, men er også nationalbibliotek med ansvar for at forvalte den nationale kulturarv. Biblioteket rummer mere end 20 millioner enheder heraf omtrent fem millioner bogtitler – eller mere end 150 hyldekilometer. Alle over 18 år kan efter registrering låne på Det Kongelige Bibliotek, størstedelen af samlingen er dog ikke til udlån, men kan læses på stedet.