FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Danske imamer forsvarer stening

18. apr 2002 03:00 I et opsigtsvækkende indlæg i Kristeligt Dagblads religionsdebat forsvarer imam Abdul Wahid Pedersen stening som straf

Kommentér
Share
Links
Udskriv
Tip en ven

Af Glen Winzor
Stening til døde er forfærdeligt, men da strafformen er givet af Gud selv, er det ikke op til mennesker at ændre den.

Holdningen bliver udtrykt af den danske imam Abdul Wahid Pedersen på Kristeligt Dagblads religionsdebat på internettet på adressen www.religion.dk. Indlægget er gengivet i dagens avis.

- De ting, som er givet i Koranen eller af profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke-troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv uden for islam. Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre, skriver Abdul Wahid Pedersen, der også er formand for Muslimernes Landsorganisation, i sit indlæg til debatten på internettet, der er foranlediget af et spørgsmål om, hvorfor islamiske ledere ikke tager afstand fra stening som straf for sex uden for ægteskab.

Også imam på Nørrebro, Fatih Alev, mener, at man i islam ikke kan komme uden om, at hor skal medføre dødsstraf.

Annonce
- Det er en meget brutal form for straf. Men det er ikke vores egen mening om, hvad der er brutalt eller ej, der skal være bestemmende for, hvad det er, vi praktiserer. Vi går ofte galt i byen, når vi lader vores egne skøn bestemme, hvad der er rimeligt eller urimeligt. Det er kørt af sporet her i Danmark, fordi det her er vores egne synspunkter, der er normdannende. Sådan er det ikke i islam. Der er det overordnet bestemt af Gud, hvad der er rimeligt og vigtigt for os, siger Fatih Alev, der dog ikke mener, at de strenge regler er relevante i Danmark.

- Internt i den muslimske verden er der uenighed om, hvorvidt stening er den eneste måde at straffe utroskab på. Det er ikke udtryk for, at vi tager afstand fra stening som sådan, men at der altså også kan være andre straffeformer. I Danmark er diskussionen hypotetisk, og det er ikke noget, jeg har tænkt mig at arbejde for. Islamiske retsregler er kun relevante for islamiske samfund og altså ikke i Danmark, siger Fatih Alev.

Andre er dog af den overbevisning, at man sagtens kan være rettroende muslim og samtidig tage klart afstand fra stening som afstraffelsesform.

- Hvert enkelt vers i Koranen begynder med budskabet om, at Gud er nådig og barmhjertig, og stening ville derfor være helt i modstrid med dette, siger formanden for foreningen Kritiske Muslimer, Sherin Khankan.

- Stening er udtryk for en præ-islamisk tradition. Guds åbenbarede ord er Koranen, og her står der intet om, at hor eller ægteskabsbrud skal medføre stening som straf. Derfor kan jeg sagtens anfægte stening og samtidig være en rettroende muslim, siger Sherin Khankan.

Mona Sheikh, muslim, debattør og medlem af Det Radikale Venstre, mener heller ikke, at Abdul Wahid Pedersens indlæg repræsenterer en generel holdning blandt danske muslimer.

- En sådan udtalelse må stå for hans egen regning, og jeg vil i hvert fald ikke støtte en lovgivning, der benytter sig af stening som straffemetode. Der er stor uenighed om, hvordan man skal fortolke Koranen og andre skrifter, og der findes heller ikke to stater med Sharia-lovgivning (regler baseret på Koranen og Muhammeds sædvane, red.), der har samme strafferegler. Islam er ikke en rigid religion. Også islamiske retsprincipper kan udvikle sig, og jeg mener, at de skal tilpasses det samfund, de skal virke i, siger Mona Sheikh.

Det har ikke været muligt at få uddybende kommentarer fra Abdul Wahid Pedersen.

winzor@kristeligt-dagblad.dk

Side 6

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Præster er bange for at tale om Helvede
Bevidstløse patienter taler med hjernen
Biskop blåstempler halalkød
Momssag kan slå bunden ud af velgørenhed
Klapjagten på de troende er sat ind
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Er det i orden at holde kønsopdelte forældremøder i folkeskolen?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
- Fasten er en chance for at komme tæt på Gud
- Vi må give afkald på hævnen
Kristne tilbyder meditation i frokost-pausen
Deltag i fastelavnskonkurrence
Mirakuløs medalje skal beskytte mod det onde
Hvad ved vi om spyddet i Jesu side?

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: