Unge holder fast i konfirmationen

- Den store udfordring for folkekirken i dag er at styrke den kirkelige undervisning. Formidling af kristendom til børn og unge var førhen noget ganske naturligt i sammenhæng med skolen og familien, men sådan forholder det sig ikke længere, fortæller biskoppen.

Etnolog og fremtidsforsker Karen Schousboe, der beskæftiger sig med tid, tendens og tro, mener også, at gruppepres gør sig gældende, når de unge skal beslutte, om de ønsker at blive konfirmeret eller ej.

- Det magiske flertal spiller ind. Klassetilhørsforholdet er vigtigt netop for gruppen af 14-15-årige. De ønsker at være magen til.

Men Karen Schousboe noterer sig faldet i Helsingør Stift og de lave tal for København.

- Jeg tror, tallene spejler den gruppe mennesker, vi kalder 68´erne, eller dem, der kom i slipstrømmen af 68. Ser jeg på venner og bekendte, har 68-oprøret også været et oprør mod kirken som institution. Det er en gruppe, som typisk har fået slægtens første uddannelse, deres børn er ikke blevet døbt, de har ordet i deres magt og bøger på bogreolen, om jeg så må sige. Og jeg tror, at det i et vist omfang er deres børn, der sætter dagsordenen henne på skolen, siger hun.

Christina Smidt er religionspædagogisk konsulent i Helsingør Stift, det eneste stift i Danmark, hvor man kan se et decideret fald i de unges ønske om at blive konfirmeret. Fra sit præste- og konsulentarbejde ved hun, hvad der rører sig i de vordende konfirmander. Hun oplever, at velbegavede piger fra intellektuelle familier følger og engagerer sig i konfirmationsforberedelsen, men senere dropper ud, fordi de føler kravene til et liv som kristen så overvældende, at de i en blanding af ydmyghed og respekt ikke tør love noget.

- De tager spørgsmålet så alvorligt. De kan se, at de ikke kan leve op til De Ti Bud eller elske deres næste, og så bliver det hele for stort for dem, og så vil de ikke, siger Christina Smidt.

For en måneds tid siden havde hun en telefonsamtale med en forælder til én af de konfirmander, som efter otte måneders konfirmationsforberedelse og lange og svære overvejelser valgte ikke at blive konfirmeret.

- Forældrene endte med at konkludere, at de ved ikke at lade deres barn døbe - fordi en eventuel dåb og konfirmation skulle være barnets eget frie valg - havde lagt for stort et ansvar på barnets skuldre. At det valg, de som barnets forældre i sin tid ikke havde evnet at træffe for deres barn, nu lå dobbelt så tungt hos deres 13-årige, siger Christina Smidt.

Men fraværet af den kirkelige konfirmation betyder ikke fraværet af en festlig markering.

Karen Schousboe:

- Til gengæld er den såkaldte non-firmation genopstået som et ritual i forbindelse med 18-års fødselsdagen. Non-firmationen adskiller sig kun fra konfirmationen ved, at den ikke indledes med kirkegang. Konfirmationen er en fest til at komme overens med det faktum, at børnene er ved at blive voksne. Det interessante i denne forbindelse er, at både kirkens konfirmation og non-firmationen bygger på de samme rituelle elementer, også selv om den ene er verdslig og den anden kirkelig.

bjorn@kristeligt-dagblad.dk