Retten til religionsudøvelse er den næste udfordring

Det vil for eksempel betyde en diskussion med en række lande, hvor islam er den største religion, med Indien, som lige nu har en hindu-nationalistisk regering, og også i nogen udstrækning med Israel om mindretals-religionernes rettigheder. Kristne og andre religioner har i disse lande ret til at tro, men kun i begrænset eller slet intet omfang ret til mission og anden synlighed i det offentlige rum.

Ikke desto mindre er det samme landes overbevisning, at der er religionsfrihed, fordi man har trosfrihed.

- Jeg har endda hørt selve Dalai Lama tale for at forbyde mission for at opretholde tibetanernes særlige kultur, siger hun.

En fordel

I det hele taget er det ikke Rosalind Hacketts opfattelse, at religiøse ledere verden over har været særligt interesserede i menneskerettigheder, medmindre det handlede om deres egne.

Det har ændret sig i de senere år.

- I USA, og jeg tror også det gælder en række andre lande i verden, er religiøse ledere blevet opmærksomme på, hvordan menneskerettigheder kan være en fordel for enten dem selv eller for minoriteter af samme tro i andre lande. De har måske nok begyndt arbejdet med menneskerettigheder ud fra egen interesse, men bliver så gradvist interesseret i hele konceptet omkring menneskerettigheder og den beskyttelse, de også giver andre end egne trosfæller på forskellige områder.

Rosalind Hackett understreger dog også, at højre-kristne grupper i USA stadig vil mene, at FN er Anti-Krist, og at nogle kristne internet-sider, f.eks. om Indien og Sudan, giver indtryk af, at kun kristne forfølges af det henholdsvis hinduistiske og muslimske styre.

- På den måde kan mediebevidste religiøse grupperinger godt give spørgsmålet om religionsfrihed og konflikters årsager en fuldstændig skævvridning, siger hun.

Men overordnet mener hun, at den religiøse tilgang til menneskerettighederne fra forskere og religiøse grupper kan give et mere sandt og mangfoldigt billede af verden i dag.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk