Et af Hillary Clintons største problemer er ironisk nok hendes mand. Hvilken rolle ville han, USA's tidligere præsident, komme til at spille? Ville han kunne affinde sig med en plads i skyggen, hvad meget tyder på, han ikke kan? Og hvad når de to er uenige, hvilket der har været flere eksempler på, siden Hillary blev valgt til senator for delstaten New York for seks år siden? Dertil har Hillary Clinton aldrig haft den karisma, hendes mand har, og trods sin intelligens har hun som taler svært ved at nå ud over talerstolen.

Også krigen i Irak kan vise sig at blive et problem for Hillary Clintons forsøg på at blive præsident. I lang tid støttede hun præsident Bush og krigen i Irak, ganske enkelt for at undgå at blive set som en vendekåbe som John Kerry, der tabte præsidentvalget for to år siden. På det seneste er hun nu begyndt at kritisere Bush-administrationens strategi, men taler imod den tilbagetrækning, som mange øvrige demokrater ønsker.

MEN SELVOM Hillary Rodham Clinton ikke har afsløret, hvorvidt hun vil forsøge at opnå den demokratiske nominering, er hun ikke alene i feltet. Både John Edwards og John Kerry, der sammen tabte til Bush i 2004, vil forsøge sig endnu engang. Denne gang vil John Edwards dog ikke stille sig tilfreds med en nominering til vicepræsident.

Al Gore, tidligere vicepræsident, der tabte til Bush i 2000, kunne være en interessant kandidat. Flere iagttagere ser filmen "En ubekvem sandhed" som en prøvesten for Gore, der både skal vise ham fra en ny side og give et fingerpeg om, hvorvidt amerikanerne er klar til at stemme på ham som den fireogfyrretyvende præsident.

Endelig er der outsiderne som New Mexicos guvernør Bill Richardson samt senatorerne Russ Feingold og Barack Obama fra henholdsvis Wisconsin og Illinois. Af de to senatorer opfattes den første som værende for venstreorienteret, den anden for ung og uerfaren. Der er dog enighed om, at den populære og veltalende 45-årige Barack Obama på et tidspunkt vil stille op til et præsidentvalg, hvilket blev bekræftet i et nyligt interview, og meget let kunne ende som USA's første sorte præsident. En anden outsider, den tidligere Virginia-guvernør Mark Warner, smed for to uger siden håndklædet i ringen og udtalte, at han ikke længere vil søge det demokratiske partis nominering.

I det republikanske parti er feltet af sandsynlige kandidater noget mindre. Selvom flere nok vil melde sig på banen, kommer valget uden tvivl til at stå mellem tre kandidater. Arizona-senatoren John McCain, den tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani og Massachusetts-guvernøren Mitt Romney.

Den tidligere krigshelt John McCain, der som krigsfange blev tortureret under Vietnam-krigen, har længe lignet en frontløber. Han nyder en næsten uhørt popularitet for en senator i den brede befolkning, hvilket hænger sammen med hans kompromisløshed og integritet.

Dog har han et væsentlig problem. Internt i det republikanske parti anses han for en rebel, der alt for ofte har kritiseret præsident Bush, selvom de begge repræsenterer samme parti. Endnu værre ser det ud, når det gælder hans forhold til den religiøse højrefløj, som han grundigt fik stødt fra sig i 2000, da Bush med den religiøse højrefløjs støtte vandt en marginal sejr over McCain i primærvalget i South Carolina, hvilket i sidste ende sikrede Bush den repu-

blikanske nominering. McCain omtalte den indflydelsesrige, religiøse højrefløj som intolerant og korrupt, og det er derfor ganske forståeligt, at McCain for tiden bejler kraftigt til denne magtfulde fløj.

Rudy Giuliani blev landskendt, da han som borgmester i New York stod i spidsen for at koordinere redningsarbejdet i kølvandet på terrorangrebet på New York den 11. september 2001. Han blev hurtigt et symbol og set som en helt, som han stod der i ruinerne af World Trade Center og talte til verden. Og det er netop lederen Giuliani, der appellerer til det amerikanske folk. Samtidig huskes Giulianis imponerende indsats i New York, hvor han fik byens kaotiske økonomi under kontrol og med succes fik bekæmpet den på det tidspunkt høje kriminalitet.

Som McCain er der også modstand mod Giuliani internt i det republikanske parti, og som med McCain kommer størstedelen af modstanden fra den religiøse højrefløj, der blandt andet kæmper indædt mod fri abort og homoseksuelles ret til registreret partnerskab. Giuliani er for fri abort og har tidligere udtalt sig positivt om homoseksuelles ret til at indgå registreret partnerskab. Begge dele synes helt uacceptable for den religiøse højrefløj af det repu-

blikanske parti.

Mitt Romney er modsat modstander af fri abort og har kæmpet indædt mod homoseksuelles ret til at indgå registreret partnerskab. Hans største problem synes dog at overskygge både McCains og Giulianis: Mitt Romney er nemlig mormon, hvilket af de fleste amerikanere opfattes som en religiøs sekt.

Ser man bort fra det, synes Romney den perfekte kandidat for det repu-

blikanske parti. Han er guvernør i Massachusetts, som ellers er en delstat, der domineres af demokrater. Han er veluddannet, karismatisk og en fabelagtig retoriker. Og så nyder han en næsten uhørt popularitet i Massachusetts, hvor han har skabt overskud på delstatens budget og gennemført det tætteste, nogen amerikansk delstat kommer på offentlig sygesikring. Endelig har han som republikansk guvernør været tvunget til at samarbejde og finde kompromisløsninger med delstatens demokratiske politikere.

Så på trods af, at Mitt Romney er mormon, er han måske alligevel den af de tre kandidater, som den magtfulde konservative fløj i det republikanske parti kan eller må se sig nødsaget til at acceptere. I hvert fald spås Romney større og større chancer blandt politiske kommentatorer i USA.

Kigger man på kandidater for både det demokratiske og det republikanske parti er en ting sikker. Ingen af de to partier har endnu fundet den perfekte kandidat. Men præsidentvalget er for længst skudt i gang.

Ingen af de her nævnte kandidater har officielt meldt deres kandidatur. Men allerede nu forøger de alle at skaffe nok penge til at gå ind i en valgkamp om sit partis nominering. Hillary Clinton er den kandidat, der på nuværende tidspunkt har skaffet flest penge, tæt fulgt af John McCain. I meningsmålingerne er det Hillary Clinton og Rudy Giuliani, der nævnes som favoritter.

Der er stadig lidt over to år til det næste præsidentvalg. Hvad der vil ske, er umuligt at forudsige. En ting synes dog helt sikker: Det bliver ikke kedeligt.

Claus Elholm Andersen er cand.mag. og lektor ved Department of Germanic Studies, University of Texas at Austin