1. februar 2002
Den protestantiske teologis nærmest kategoriske afvisning af mirakler sender mange religiøst søgende mennesker lige armene på de nyreligiøse bevægelser
»I NORDEN er vi opdraget rationalistisk - nærmest hjernevaskede med naturvidenskab. Vi har ikke rigtigt øjnene åbne for mirakler«. Sådan siger den 32- årige danske teolog og konverterede katolik Niels Christian Hvidt i et interview i dagens avis.
Det er svært at afvise Hvidts påstand blankt, for i folkekirken er der generelt stor skepsis over for grædende madonnaer og andre mystiske, manifesterbare mirakler. Folkekirkens præster er nemlig alle teologer af det 20. århundrede og derfor bekendt med det afmytologiseringsprojekt, som den tyske protestantiske teolog Rudolf Bultmann søsatte i begyndelsen af århundredet. Bultmanns projekt gik i al korthed ud på at skrælle de mytologiske lag i kristendommen væk for den intellektuelle redeligheds skyld.
Projektet var og er al ære værd, hvis man vil forsvare kristendommen blandt moderne, rationelt tænkende mennesker, men spørgsmålet er, om vores kristendomsforståelse er blevet så rationel, at vi pr. refleks afviser enhver tale om mirakler og guddommelig indgriben i vores verden?
At lukke døren i for muligheden af mirakler er teologisk set en begrænsning af Gud. Dernæst må man spørge sig selv, om teologernes nærmest kategoriske afvisning af mirakler ikke også skubber en del religiøst søgende mennesker væk fra kirken og lige lukt over i armene på de mange nyreligiøse bevægelser. Som f.eks den indiske guru Sai Baba, der jo i al beskedenhed har udråbt sig selv til gud, og som jo er langt mere leveringsdygtig i mirakler (eller kluntede tryllekunster) end den kristne kirke.
Folkekirken skal selvfølgelig ikke begynde at konkurrere med den pædofilianklagede guru, der på mirakuløs vis har fået sig selv og sin lære anerkendt som trossamfund i Danmark. Men kirken bør spørge sig selv, hvorfor så mange religiøst søgende mennesker forlader folkekirken og tager for sig af de mange retter på tidens nyreligiøse alter.
Protestantismens rationelle tilgang til tingene blev også for meget for Niels Christian Hvidt, der dog lod de mange nyreligiøse retter ligge og i stedet konverterede til katolicismen, hvor man er mere åben over for f.eks. mirakler.
Det er Niels Christian Hvidt selvfølgelig i sin gode ret til at gøre, men det må samtidig være tilladt at minde ham om den pointe, som også den danske teolog Niels Jørgen Cappelørn er inde på i dagens avis. Cappelørn vil langt hellere tale om undere end om mirakler. For de er altid tvetydige for den troende i modsætning til mirakler, der har det med at blive til en slags bevisførelse for Gud. Og en sådan bevisførelse må troen aldrig blive afhængig af.holm
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad