Kristeligt Folkeparti tager ideen om en mindedag for folkedrab op med den nye regering
Trods sympati for tanken nåede den tidligere regering ikke at tage endelig stilling til ideen om en mindedag for ofre for folkedrab. Kristeligt Folkepartis leder, Jann Sjursen, som er ophavsmand til forslaget, har derfor spurgt den nye statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), om han vil gøre den 27. januar til national mindedag.
- Jeg beder først og fremmest om, at Anders Fogh tager stilling til selve ideen. Så kan vi altid finde ud af, hvordan dagen bruges bedst, siger Jann Sjursen. Han begrunder tanken om en national mindedag med behovet for at have en særlig dag, hvor der kan sættes fokus på de folkedrab, der er begået gennem historien. Datoen den 27. januar er valgt, fordi det var den dato i 1945, hvor tyskerne blev tvunget til at lukke den første koncentrationslejr, lejren i Auschwitz. Dagen skal dog bruges til at mindes såvel det jødiske holocaust som andre folkedrab.
- Auschwitz var udgangspunktet, men sigtet må være at indtænke andre folkedrab også. Det vigtigste er at få en dag, hvor vi diskuterer, hvor vi måske kan begynde at lære af historien, siger Jann Sjursen. Han fremsatte første gang forslaget om en mindedag sidste forår over for daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Han tilsluttede sig umiddelbart tanken, men ønskede at overveje dagen nøjere.
Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier fik til opgave at vurdere ideen om en mindedag den 27. januar, og centret afleverede i september en redegørelse til Nyrup Rasmussen, som det dog aldrig fik svar på.
- Først kom hændelserne den 11. september, og siden gik det hele op i valg. Men vores overvejelser ligger klar, siger Uffe Østergaard, historieprofessor og direktør på Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabstudier.
Centret anbefaler, at mindedagen holdes den 27. januar, som foreslået. Dels fordi det knytter an til den konkrete begivenhed i Auschwitz, dels fordi en række andre europæiske lande allerede har indført en tilsvarende mindedag den dato. Samtidig anbefaler centret, at dagens navn bliver »Auschwitzdag - mindedag for folkedrab«.
Uffe Østergaard understreger, at dagen efter centrets opfattelse bør have hovedvægten på oplysning snarere end ceremonier.
- Hvis dagen skal give mening, skal den bruges til at advare mod folkedrab. Auschwitz kan være den konkrete historie, som får børn og voksne til at overveje baggrunden for folke-drab, mener han.
Jann Sjursen er godt tilfreds med vurderingerne fra Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.
- Jeg synes, de har ret i, at dagen skal bruges til at lægge hovedvægten på oplysning, selvom der da også bør være en enkel ceremoni, siger han.
ulla-poulsenkristeligt-dagblad.dk