Statsligt smagsdommeri

Der har i den seneste tid i adskillige medier hersket en debat om hjemmesiden adamogeva.dk. Der har i denne avis været ytret støtte til hjemmesidens såkaldte sobre og objektive oplysning om sex ifølge kristen etik. Sundhedsstyrelsen har også, som nævnt i et tidligere indlæg af undertegnede, subsidieret denne hjemmeside med 40.000 kroner.

Desværre forholder det sig ikke sådan, at adamogeva.dk oplyser sobert og objektivt. Internetsiden beskriver blandt andet den påståede farlighed ved sammensætningen af porno- grafi og onani. Dette skulle efter sigende være skadeligt for en sund seksualitet.

Problemet ved en medicinsk udokumenteret påstand som denne er, at den ikke bygger på lægevidenskabelige beviser, men på kristen etik. Kristen etik ér lovlig, og skal være lovlig, men burde ikke understøttes af offentlige institutioner som Sundhedsstyrelsen, da dennes formål blandt andet er at fremme faktuelle oplysninger om sex og seksuelle forhold. Mange læsere af Kristeligt Dagblad sympatiserer formentlig med synspunkterne offentliggjort på adamogeva.dk, men dette retfærdiggør ikke, at staten fremmer disse synspunkter frem for andre. Det er nemlig offentligt smagsdommeri og er på ingen måde ønskværdigt i et frit samfund som det danske.

Personligt er jeg fuldstændig enig med folkene bag adamogeva.dk om, at meget af den pornografi, der findes på internettet, er frastødende og urealistisk. Men hvorfor er der ingen tiltro til, at de danske borgere selv kan træffe deres seksuelle valg, uden at staten skal støtte religiøse organisationers promovering af deres holdninger?

Der burde være en generel tiltro til, at folket selv kan administrere deres frie sundhedsvalg og ikke behøver at få en kristen holdning trukket ned over hovedet via offentlig subsidiering af denne religions etik. Ønsker folk at leve deres liv i overensstemmelse med kristendommen, skal de have al ret til dette, men det skal ikke indebære, at andre mennesker bliver tvunget til at se deres skattepenge gå til støtte af denne gruppes valg.