Bogsamleren på Statsbiblioteket

Familien var mest til sport. Det var Svend Larsen ikke. Han var til bøger.

At læse – det var dog noget af det bedste! Sådan havde han det (også) som dreng. Han ville samtidig gerne selv eje bøgerne, han læste. Eller i det mindste nogle af dem. Tidligt blev han bogkøber. Og er det stadigvæk. Han har et "pænt stort" bibliotek hjemme i Egå. Det har været større. Den indskrænkning, der er sket, har været nødvendig af pladshensyn.

– Jeg har nogle tusinde bind. Men et étcifret tusindtal, siger han.

Det var vel ikke ikke urimeligt at forestille sig, at Svend Larsen i sin egenskab af direktør for Statsbiblioteket i Århus fik nok af bøger. Men i virkeligheden fylder de mindre i hans dagligdag, end man kunne tro. At sikre at biblioteket udvikler sig på en måde, så det er i stand til at imødekomme brugernes forventninger nu og i fremtiden, er en opgave, hvis løsning til stadighed må tage højde for nye udfordringer. Et eksempel: Som følge af den nye lov om pligtaflevering (2005) har Statsbiblioteket sammen med Det Kongelige Bibliotek påbegyndt indsamling og bevaring af den del af den danske kulturarv, der findes på Internettet.

– Man må holde det professionelle og den personlige interesse, arbejde og hobby, adskilt. Jeg synes fortsat, det er interessant at købe antikvariske bøger til mig selv. Nogle gange drejer det sig om værker, som slet ikke findes i Danmark. Så kan jeg måske opspore dem på nettet. Det er fascinerende at finde gamle, "skægge" bøger for eksempel i en lille by i USA og så bestille den dér. Efter en halv snes år undrer jeg mig sommetider over, hvorfor det var så vigtigt for mig at anskaffe en bestemt bog. Og jeg skiller mig da også af med bøger. Den slags er der delte meninger om. Men jeg har ikke plads til det hele.