Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Abu Laban: Krigen mod terror kan blive en religionskrig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Abu Laban: Krigen mod terror kan blive en religionskrig

Kommenter Hold mig opdateret

Hvis ikke den amerikanske præsident tager mere hensyn til alliancen mod terror, kan konflikten udvikle sig, mener imam

Imam Abu Laban fredagsprædikede sig ud af et møde mellem muslimske ledere og statsministeren, da han - efter at have fordømt terrorangrebet mod USA den 11. september - udtalte, at han ikke havde tårer tilbage for ofrene for angrebene. Sine tårer havde han grædt for det palæstinensiske folk.

Men uanset hvor lidt han har tilovers for amerikansk politik i især Mellemøsten, så ser han ingen religionskrig i den nuværende krig mod terrorisme.

- Men der er religiøse aspekter i krigen. Osama bin Laden har meget tydeligt erklæret, at det er alle muslimers pligt at støtte ham, og Taleban-regeringen har erklæret, at de er en legitim islamisk stat. Men ingen af parterne har støtte i resten af den muslimske verden. Endnu, siger Abu Laban.

I weekenden erklærede lederne af Den Arabiske Liga, at krigen mod terrorisme ikke er en religionskrig. Det er derimod en krig mellem Osama bin Laden og resten af verden.

Annonce
Abu Laban, der er af palæstinensisk oprindelse og flygtning i Danmark, mener ikke, at ledernes udtalelser gør noget stort indtryk på befolkningerne i de arabiske lande.

- Hvis USA fortsætter meget længe med bombardementer af Afghanistan og sidder protester fra alliancen af lande mod terrorisme overhørig, så kan det udvikle sig til en religionskrig, siger imamen, der dog understreger, at det er knap så åbenbart, hvilke parter en religionskrig vil bestå af.

- Det er ikke så klart, som da Richard Løvehjerte kom til Mellemøsten på korstog, erkender han.

- Jeg tror, at 90 procent af de mennesker, der støtter bin Laden gør det, alene fordi han yder USA modstand. Det gælder også en række venstreorienterede i for eksempel Latinamerika. I Mellemøsten er der ikke legalt valgte politiske ledere, og de fleste af regimerne samarbejder med USA. Det er ikke som i Europa, hvor man frit kan ytre sig, hvis man er uenig. I Europa protesterer både politikere, akademikere og andre mod USA´s angreb mod Afghanistan. Der er ingen åbenhed for legale protester i Mellemøsten, siger han.

På grund af ytringsfriheden i Danmark er Abu Laban også overbevist om, at det ikke kommer til sammenstød mellem muslimer.

- Her har vi mulighed for at anmelde demonstrationer, indkalde til pressemøder og en lang række andre muligheder for at protestere mod krigen i Afghanistan, hvis vi er uenige. Derfor er der ingen som helst grund til konfrontation. Men i Mellemøsten er der grobund for protester, som lige så meget vil være imod regimerne som for Osama bin Laden. Der er simpelthen et tomrum, en mangel på visioner, og mangel på legitime muslimske ledere, der kan føre Mellemøsten ind i det 21. århundrede, og det kan give en platform for radikale kræfter, mener han.

Abu Laban minder om, at heller ikke USA´s vestlige allierede er forenede bag USA´s politik. De har hver deres dagsorden - som alle andre også har - for støtten til kampen mod terrorisme.

- Men i Mellemøsten er der et stadig dybere gab mellem befolkningerne og de politiske ledere. Kritikere af regimerne bliver enten frataget deres statsborgerskab eller beordret til at holde mund. I Europa derimod er der sket store fremskridt i samarbejdet mellem stater, men i Mellemøsten sker der absolut intet på den front.

Abu Labans pessimisme på Mellemøstens vegne får ham dog ikke til at foretrække en sekulær stat.

- Min vision er en islamisk stat. Men ikke i en lukket, fjendtlig version, men en stat med ytrings- og trosfrihed. Jeg er stolt af min religion. Men lige nu mangler vi eksperter i sharia-lovgivningen, der uden af vige fra teksterne eller gå på kompromis med religionen kan føre os til en vision for islam i det næste årtusind.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​