Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hunden Freddie har siden den 1. juli 1972 haft sin faste plads i Kristeligt Dagblad. til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hunden Freddie har siden den 1. juli 1972 haft sin faste plads i Kristeligt Dagblad.

Kommenter Hold mig opdateret

Freddies ´far´ er den skotske tegner Alex Graham, som startede serien tilbage i 1963.

Hunden Freddie har siden den 1. juli 1972 haft sin faste plads i Kristeligt Dagblad. Freddies ´far´ er den skotske tegner Alex Graham, som startede serien tilbage i 1963. Den 10. oktober i år tillod en læser sig at lufte den mulighed, at Freddie nu blev sendt ´på pension´.

Reaktionerne fra vore læsere er i den forbindelse ikke udeblevet. Her ses Freddie, der i 1989 var maskot i en overlevelseskampagne for Kristeligt Dagblad.

Freddie skal fredes

Bent Wind Andersen, Præstevænget 7, Kirke Stillinge, Slagelse, skriver:

Det må ikke ske, hvad en læser i avisen kunne tænke sig: At aflive og begrave hunden. Den tegneserie er så tilpas lavmælt og underfundig, at det er en daglig fornøjelse at læse den.

Annonce
For mig er det ikke en afslutning på avislæsningen, men en kær begyndelse. Kristeligt Dagblad er en fin avis.

Værn om Freddie

Verner Krogager, pens. cand.jur., Rebildparken 4, Aalborg Ø, skriver:

Må jeg udtrykke min glæde over, at jeg ikke bor i Vær Præstegård hos Gudmund Rask Pedersen, der ifølge Kristeligt Dagblad den 10. oktober vil have dejligt menneskelige Freddie skudt.

Attentatforsøg mod Freddie

Børge M. Carlsen, Ravnsnæsvej 23, Birkerød, skriver:

Jeg tror, at vi er mange, der er helt uenige med Gudmund Rask Pedersen i hans attentatforsøg mod Freddie. Hos os er det noget af det første, vi ser i avisen, den er et af lyspunkterne.

Vi kan nemlig godt se det humoristiske i serien, også dens tanker og snusfornuftige filosoferen. Jeg begriber bare ikke, at Gudmund Rask Pedersen læser den, når han nu er så utilfreds med den. Lad dog os, der sætter pris på Freddie, få lov til at beholde ham i fred.

Bevar den hund

Siska Andersen, Mølleparkvej 10, Aalborg, skriver:

I Kristeligt Dagblad den 10. oktober vil Gudmund Rask Pedersen have Freddie aflivet - hvilken fjendsk tanke! Det må ikke ske. Freddie har en vigtig funktion. Med henvisning til Doris Ottesens »Eftertanke« den 12. oktober tilhører Freddie »Pærernes Tid«, den vegetative, eftertænksomme tid.

Den tid, der har evighed i sig. Ritualets tid. Freddie er god at smile (tilbage) til, inden man går om bord i det daglige stof om alverdens gru og vor tids udfordrende kompleksitet. Han bygger på klassiske, europæiske værdier, som Kristeligt Dagblads kernelæsere må formodes at tilslutte sig. Ingen kan være lige morsom (eller klog) hver dag - det kan man faktisk dø af at skulle leve op til. Kære redaktion. Pas godt på ham.

Menneskets bedste ven

Johan Garde, Sydtoftevej 1, Søborg, skriver:

Gudmund Rask Pedersen ønsker (læserbrev den 10. oktober) hunden begravet, altså Freddie. Serien kaldes »en fuldstændig saft- og kraftløs afslutning på en avislæsning, som der ellers er masser af kød på«.

Serien er naturligvis ikke altid på toppen, men betegner for mig normalt en god indledning - den signalerer, at det er sundt ikke at komme for højt op. Det gør den ved at bringe budskab fra menneskets bedste ven - i et sprog, der, når det er bedst, på en mærkelig måde er det sprog, som vi mennesker tror, hunde taler (dvs. tænker i), både når de er hunde, og når de er »mennesker«. Som Niels Oved (12. oktober) begynder jeg med Freddie.

Freddie fortjener langt liv

Edvind Kristensen, pastor emer., Rolighedsvej 4, Fjerritslev, skriver:

Gid Freddie må få et langt liv. Det fortjener den. På en god måde fortæller den os mange sandheder om os selv. Man plejer at sige, at det er af børn og fulde folk, man skal høre sandheden. Der kunne godt føjes til - og af Freddie.

Jeg glæder mig til at læse den hver dag. Og de gange, den er bedst, bliver den klippet ud og sat op på opslagstavlen.

PS. Jeg har lidt ondt af de mennesker, der ikke forstår humor.

Med humor og logrende hale

Karen Lorenzen, Rødovrevej 224 B, 1 tv., Rødovre, skriver:

Må jeg foreslå Gudmund Rask Pedersen at begynde bagfra i avisen og læse Freddie først. Det vil være en god start på avislæsningen.

Freddie er en sød, kær hund, der er intet ondt i ham, han sætter tanker i gang, han har en stor portion humor, der står ud fra hans krop fra snudespids til den logrende hale.

Han får smilerynkerne frem. Ofte klippes han ud og sendes med et brev til en, der ikke lige er så glad, og jeg ringes op og får tak for det lille tip om at se lyst på det, det gør den søde hund med sin varme til mennesker.

Freddie skal ikke aflives. Han skal blive gammel og komme med bemærkninger om den del af hunde- og menneskeliv. Jeg glæder mig daglig over ham.

Rolig Freddie

Annelise Bach, Æbleparken 4, Hadsten, skriver:

Rolig Freddie! Du skal ikke aflives.

Hvad har du gjort? Har du bidt i mandens bukser, har du hylet under hans vindue, når han skulle sove, gravet i hans have eller lagt en »dukat«, som han gled i?

Dette er ikke nok til at aflive dig. Vær glad, der er mange, der holder af dig og kan lide dine sjove indfald. Denne væmmelige mand kan ikke lide dyr og har ikke humor. Du skal leve mange år endnu, lille Freddie.

Freddie længe leve

Kurt Sten, Borgergade 36, København K., skriver:

Freddie er en af de få tegneserier, der er tilbage, som er stille, hverdagsagtig og humoristisk.

Lige hvad vi trænger til i en verden, som er blevet så fuld af så megen ondskab. En fin afslutning på en avislæsning, der er fyldt med det modsatte.

Lad os bevare humoren

Anna Petersen, Møllebakkevej 148, Rude, skriver:

Den 10. oktober ønskede Gudmund Rask Pedersen »Hunden Freddie« aflivet og sendt langt væk, hvor peberet gror.

Jeg håber ikke, dette sker, jeg morer mig hver dag over de tre billeder og deres tekst, og beundrer den person, der finder nye tekster til denne serie. Lad os dog bevare humoren. Kan man ikke lide lugten i bageriet, så kan man jo bare lade være at kigge nederst på bagsiden.

Lad dog Freddie leve

Kirsten Laubjerg, Velling Kirkeby 131, Ringkøbing, skriver:

Man afliver da ikke en sund og rask hund, der oven i købet kalder smilet frem, hvis man da ikke er helt blottet for humoristisk sans.

Er man det, kan man jo bare standse avislæsningen før Freddie, så har man jo også med nyhedsstof og gode artikler fået nok for sine avispenge. Klap og knus til den charmerende Freddie.

Angående Freddie

Birthe Agerholm, Skovbrynet 14, Brædstrup, skriver:

Midt i en tid med krudt og kugler er der en præstemand, der vil aflive Freddie. Tænk dog at man ikke kan afse de nederste 10 cm på avisens bagside til en lille opmuntring i dagligdagen. Det er meget småligt.

Den omtalte præstemand må heller ikke have ret megen humor, hvis han kan forarges over en tegneserie på et sobert plan. Det er en serie, der er til glæde for os, som holder af Vor Herres firbenede skabninger og glæder os over deres underfundighed og rationalitet. Det kunne også tyde på, at præstemanden ikke har meget tilovers for de firbenede.

Her kommer man til at tænke på Lise Nørgaard, forfatter og dyreven. I en af sine erindringsbøger fortæller hun, at hendes mormor sagde: »Du skal tage dig i agt for de mennesker, der ikke har et positivt forhold til dyr. Hvis det er tilfældet, er der som oftest også meget andet i vejen med dem.«
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​