Europas kollektive hukommelse med et museklik

– Det digitale bibliotek vil give indblik i, hvor europæerne har noget til fælles, og hvor vi er forskellige, siger Svend Larsen.

– Alle kulturarvsinstitutioner har et formidlingsansvar over for borgerne. Vi ved, at når vi gør kulturarven tilgængelig på internettet, kommer vi langt bredere ud i befolkningen end normalt, og materialerne bliver brugt mere. Med det europæiske digitale bibliotek udvider vi horisonten til at dække hele Europa, og det er kun positivt, siger han.

Svend Larsen er en af dem, der skal være med til at vælge, hvad der skal ligge af dansk kulturarv i det europæiske bibliotek. Han sidder i et udvalg nedsat af kulturminister Brian Mikkelsen (K), som blandt andet har til opgave at lægge langsigtede og overordnede planer for digitaliseringen og dermed bevarelsen af den danske kulturarv.

Selvom det digitale bibliotek endnu er i sin vugge, har Svend Larsen nogle forestillinger om, hvad det er, man kan finde af dansk og europæisk kulturarv på nettet inden for de nærmeste år.

– Statsbiblioteket har for eksempel statens avissamling. Det kunne være spændende at digitalisere en række danske aviser fra besættelsestiden. Det ville være oplagt i for eksempel undervisningssammenhæng. Samtidig kan man også forestille sig, inden for en kortere årrække, at det bliver teknologisk muligt at oversætte tekster på nettet og dermed bryde den sproglige barriere. Så kan man for eksempel sammenligne danske og franske aviser fra besættelsestiden og se, hvad der var på spil i de to lande, foreslår Svend Larsen.

Hvis det står til biblioteksdirektøren er der ingen grænser for, hvad man på sigt skal kunne finde på net-biblioteket. Skønlitteratur, artikler, film, parlamentsforhandlinger, slægtsforskningsmateriale, musik og meget meget mere.

– Kort sagt både massekultur og finkultur fra den første bog blev udgivet og frem til i dag, siger Svend Larsen.

På den anden side af sundet sidder Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek. Han er ligesom Svend Larsen involveret i det digitale bibliotek. Han ser projektet som et af de vigtigste i forhold til at få de enkelte lande og deres borgere til at tænke europæisk.

– For det første giver biblioteket adgang til materiale, vi ikke har haft adgang til tidligere på samme måde. Det er Europas hidtil bedste forsøg på at lave indhold på nettet, der rækker bagud i tiden. For det andet er det klart, at et fælles europæisk bibliotek understreger fællesskabet i Europa og mindsker afstanden mellem landene og borgerne. Hvis vi ikke gennemfører projektet, bliver store dele af den kulturarv, vi har samlet sammen, reelt tabt i fremtiden. For den generation, der vokser op nu, har den opfattelse, at hvis det ikke findes på nettet, så findes det slet ikke, siger han.

Erland Kolding Nielsen mener som mange andre, at The European Digital Library er blevet endnu vigtigere, efter at den amerikanske internetgigant, Google, for et stykke tid siden lancerede et net-bibliotek med engelsksproget litteratur fra universitetsbiblioteker i USA og England.

– Med Googles initiativ kan vi ikke være sikre på, at ret meget ikke-engelsk materiale digitaliseres, og vi har slet ingen indflydelse på hvad der digitaliseres. Så hvis ikke vi laver et modtræk, risikerer vi, at Google skal stå for at bevare dele af vores kulturarv. Vil Europa lægge alle sine æg i Googles kurv? spørger han retorisk. Biblioteksdirektøren ønsker nemlig ikke, at en kommerciel virksomhed skal stå for sikringen og videreudviklingen af dansk og europæisk kulturarv. Økonomiske interesser skal ikke afgøre, hvilke dele af kulturarven, som er bevaringsværdig.

– Borgere og forskere i Europa får snart en samlet indgang med søgefaciliteter til et enormt antal kulturelle materialer, og det synes jeg er fantastisk. Det er en indgang til et overblik, man aldrig har kunnet få før. Drømmen om, at enhver europæisk borger får adgang til hele den europæiske kulturarv ligger lige om hjørnet.

Lige nu ligger det digitale biblioteks fremtid i hænderne på politikerne i hvert enkelt EU-land. For på trods af pæne hensigtserklæringer afsættes der fra EU's side ingen penge til digitalisering. Den udgift skal landene selv stå for. Ifølge Erland Kolding Nielsen vil det koste cirka 200 millioner kroner at digitalisere den danske nationallitteratur fra den første bog og frem til 1960. Dertil kommer så de sidste 40 års litteratur, film, billeder, statens arkiver, musik og alt det andet, brugere og fagfolk ønsker gjort tilgængeligt på net-biblioteket.

Livet mellem bøgerne

**Der findes en lang række specielle biblioteker, der hver især gemmer på kulturelle skæbnehistorier. I "Livet mellem bøgerne" går vi tæt på en bred vifte af biblioteker, fra statsbiblioteket i storbyen til den lille bogbus i landsbyen, og fortæller deres historie. Læs næste afsnit på torsdag.

duus@kristeligt-dagblad.dk