Frikirke med sekteriske træk

Teologien er dog et tveæget sværd, fordi manglende svar fra Gud på bønner vil være et tegn på, at vedkommende ikke har den rigtige tro. Denne form for teologi har via forskellige prædikanter gjort stor menneskelig skade i den tredje verden i f.eks. Afrika og Sydamerika, hvor tilhørerne har taget forkyndelsen af fremgang nu og her meget bogstaveligt med efterfølgende kæmpe skuffelse.

Det ser ud som om, at der er en stor gennemstrømning af medlemmer og tilhængere i Faderkirken. Det er i øjeblikket den organisation, som giver Dialogcentret i København flest henvendelser og også den beslægtede IKON kender Faderhuset særdeles godt. Folkekirkens stiftspræst i nyreligiøse spørgsmål, Niels Underbjerg, har også modtaget talrige henvendelser fra mennesker som har fået personlige problemer i forhold til kirken og har oprettet en hjælpegruppe.

Kirken har ikke barnedåb men voksendåb, som andre frikirker, uden sammenligning i øvrigt. Ved gudstjenesterne er der altid tungetale, helbredelse og råben og brølen på grund af Helligåndens virke.

Der er oplysninger fra tidligere medlemmer om en kraftig manipulation af deres personlighed, som ligner hjernevask.

Navnet Faderhuset henviser til den positive brug af begrebet om Gud i Bibelen i forholdet til mennesker. Men i Faderhusets praksis bliver begrebet negativt ved at bruge det som konfrontation i forhold til medlemmernes egne forældre. De er ikke rigtige mødre og fædre fordi de ikke er kristne.

I Kristeligt Dagblads artikler går det igen, at mennesker føler, at de mister deres egne personlighed, når de har været i kontakt med Faderhusets ledelse og været til møder og gudstjenester i frikirken.

Faderhusets inspiration har fra begyndelsen været fremgangsteologien, som den blev praktiseret i Sverige under Ulf Ekman, og senere den såkaldte Toronto-vækkelse i Canada, hvor mennesker blev omvendt under vodsomme former med tungetale og høje råb og brølen.

vincents@kristeligt-dagblad.dk