Af Anne Korsholm og Glen Winzor |
13. september 2001
Både åbne og lukkede kirker oplevede, at folk kom spontant for at udtrykke deres følelser efter terrorangrebet i USA
Danskerne gik til kirken tirsdag aften - uanset om den var åben eller ej. Nogle steder havde præsten i hast nået at arrangere en gudstjeneste eller andagt, andre steder måtte folk nøjes med at tænde lys uden for de lukkede kirkedøre.
- Når man er i chok, søger man derhen, hvor man finder trøst. Og sådan et sted er kirken, siger sognepræst i Marmorkirken i København, Mikkel Wold.
Ifølge biskop i Viborg, Karsten Nissen, er det medfølelsen med ofrene og en søgen efter mening og trøst, som får folk til at opsøge kirkerne.
- Vi kan også alle sammen identificere os med terrorens ofre. Det kunne let have været os selv, som sad i et fly, der blev kapret, eller vi kunne have været gæster i World Trade Center, som blev jævnet med jorden. Noget lignende kunne også ske her i Danmark. Vi mærker, at ondskaben kommer tæt på, og kristendommen tager ondskab alvorligt. I kirken ved vi, at det onde er virkelighed. Alligevel har vi et håb om en fremtid - også efter døden, siger biskoppen.
Præst i Holstebro Kirke Erik Ladegaard siger, at da Lady Diana døde, blev der åbnet for en ny folkereligiøsitet, som har betydet, at mennesker kommer til kirken, når de er bange og ulykkelige.
- I kirken kan vi tilbyde folk en adresse på deres bønner om hjælp. Gud er der - også når vi føler os afmægtige, siger han.
Og i de nærmeste dage vil mange kirker holde særlige andagter og mindegudstjenester.
- Det er noget, vi kommer til at se mere af i fremtiden. Vi lever i en følelsesperiode, og folk er ikke længere så blufærdige over for deres følelser, som de engang har været. Og her er kirken et af de eneste steder, der kan stille et passende fysisk og åndeligt rum til rådighed, siger biskop i Haderslev, Niels Henrik Arendt.
Sabine Bech-Hansen, som er præst ved Århus Domkirke, opfordrer til, at danskerne taler sammen om følelserne af afmagt, vrede, sorg og angst.
- Vi skal mærke, at vi ikke er alene med følelserne. Vi skal tale med hinanden, og vi skal gå til kirken og høre, at selv i magtesløsheden kan vi være sammen med Gud, siger hun.
korsholm@kristeligt-dagblad.dkwinzor@kristeligt-dagblad.dkSide 6 og 7