Medlemmernes uvidenhed og manglende engagement er folkekirkens største udfordring. Det mener et flertal af danske præster ifølge en undersøgelse
Den største udfordring for folkekirken er sekulariseringen. Det fremgår af en undersøgelse, som stiftssamarbejdet Folkekirke & Religionsmøde præsenterer senere på måneden. 62 procent af de adspurgte præster mener således, at kirkemedlemmernes holdning til kirke og tro er den største udfordring for kirken. I undersøgelsen har deltaget 310 repræsentativt udvalgte præster.
Mange af folkekirkens medlemmer har ifølge biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev Stift, ingen fornemmelse for, hvad kristendommen går ud på.
– Forældre og skole formår almindeligvis ikke at bibringe børnene en faktuel indsigt i, hvad kristendommen går ud på, og ingen giver en kristen praksis videre til børnene, siger Niels Henrik Arendt.
Lektor Peter Lodberg, ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet tilslutter sig biskoppens signalement af den folkekirkelige virkelighed. Han vurderer, at den kristne tradition i Danmark er slidt ned.
– Generelt forbinder danskerne ikke noget livsnærende ved at knytte deres identitet til den kristne tros-opfattelse. Man er medlem af folkekirken for en sikkerheds skyld. Ikke fordi man tror. Kirken er truet på livsnerven, siger lektor Peter Lodberg.
De sidste år er der talt og skrevet meget om den religiøse mangfoldighed i Danmark. Og mangfoldigheden i troen er flyttet ind i folkekirkemedlemmernes trosopfattelse. Op mod ni ud af ti præster, siger ifølge undersøgelsen, at de religiøse verdensbilleder blandes, og at medlemmerne er usikre på, hvad kristendommen handler om.
– For år tilbage kunne vi tale om, at religionen var i krise. I dag er religionen tilbage i det danske samfund, men det har ikke gjort tingene lettere for folkekirken. Den mere mangfoldige tro blander sig med almindelig uvidenhed om kristendom og skader folkekirken, siger Peter Lodberg.
At folkekirkens medlemmer har mistet forståelsen for kristendommens centrale trosindhold, skyldes ifølge doktor phil. Ole Fogh Kirkeby, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School, at vi har udviklet en historieløs kultur. Han tolker præsternes udsagn som et udtryk for, at folkekirken er ved at gå i opløsning indefra.
– Vi agerer, føler og tænker funktionelt og er altid på vej uden nogen forpligtigelse over for fortiden. Forudsætningen for at tage Jesus alvorligt, er at man kan tage fortiden alvorligt, siger han.
Som en konsekvens af meldingen fra præsterne, må folkekirken i fremtiden arbejde på at blive mere tydelig, mener biskop Niels Henrik Arendt. Uanset om præsterne taler med sognebørn, som blander en række trosforestillinger sammen, eller de taler med dåbsforældre, som ikke ved, hvem Jesus er, så skal de tale mere klart om kristendommen. De kan ikke længere gå ud fra, at medlemmerne er fortrolige med grundprincipperne i den evangeliske, lutherske tro.
– Vi må tale mere om, hvad kirken står for, siger han.
Men også i det offentlige rum, skal der mere fokus på kirken, påpeger Niels Henrik Arendt.
– Kristne må vænne sig til at tage stilling til det, som foregår i det offentlige rum, og at vores stillingtagen har med vores tro at gøre, siger han.
Det synspunkt bakkes op af professor doktor phil. Ole Fogh Kirkeby.
– Folkekirken betaler prisen for, at den ikke i højere grad har blandet sig de gange, hvor kirken har haft mulighed for at reaktualisere kærlighedsbudskabet i kristendommen. Når det handler om brændpunkterne i menneskers liv, over en bred kam, har folkekirken været tavs, som var det en privat klub, siger han.
nygaard@kristeligt-dagblad.dkLæs dagens
Leder